Den største fare for Odense Havn er, at den bliver for velfriseret og organiseret, så det rå forsvinder
HAVNEN: - Jeg kan rigtigt godt lide, at der er plads til at man kan parkere her, uden at der er hvide streger og båse og alt sådan noget. Det er sådan et udefineret rum, der ikke er så velordnet.

Sådan beskriver Signe Hommelhoff sin fascination af Odense Havn, kort efter at vi har mødtes ved FAF siloen på Havnegade.

Under vores tur rundt på havnen viser det sig dog, at det velordnede er ved at snige sig ind, men her på den østlige side, er der stadig vildt og råt.

- Det her er også noget af det, som jeg synes, at man skal lade være, siger Signe Hommelhoff, mens hun bøjer sig ned og peger på de gamle rustne jernbaneskinner, der skærer gennem asfalten på Odense Havn.

- Man kan jo godt blive nervøs for, at her bliver for pænt, det er jo den rå stemning, der er dragende, siger hun.

Mangler ombygningerne

Gennem et studenterjob i Odense Kommune og flere projekter undervejs i sin studietid har Signe Hommelhoff beskæftiget sig meget med havnen de seneste tre år.

Hun har med spænding fulgt de mange nybyggerier, men det hun rigtigt glæder sig til , er de første projekter, hvor havnens gamle bygninger bliver udnyttet til nye formål.

- Det er ligesom det, man mangler at se hernede, og det er helt afgørende, hvordan det bliver gjort, hvis man skal bevare havnens ånd, mener hun.

Selv om hun selv har tegnet forskellige forslag til de gamle FAF siloer, så er det pakhusenes fremtid, hun er allermest spændt på.

- Muus´ pakhus kan jo blive nogle helt fantastiske loft-agtige boliger, og så er det også spændende at se, hvad de er i gang med derinde, siger hun og peger på Odense ny Silo-pakhus, hvor der er sat stillads op.

At bygge til havnen

Det er nu ikke kun de gamle industribygninger, der gør noget godt for havnen, understreger Signe Hommelhoff.

- Hvis man bygger nyt på den rigtige måde, så bliver det jo sådan, at det nye og det gamle giver værdi til hinanden. Det, der er afgørende for mig, er, at man bygger husene specifikt til havnen, siger hun.

For at illustrere sin pointe leder Signe Hommelhoff turen hen til Nørgård Mikkelsens rødstenshus., der er bygget, så det spiller op til det gamle pakhus overfor.

Regulerede pladser

Her er det så, at konflikten mellem det velordnede og det rå igen kommer op, for her ved Nørgård Mikkelsen og det store glashus, der blandt andet rummer advokater og revisorer, er der lavet en særdeles velorganiseret parkeringsplads med billetautomat.

Lidt længere henne ad kajen bekendtgør et skilt så, at her ophører parkeringskontrollen.

- Det er irriterende med sådan noget her på havnen, det går imod ånden hernede, siger hun.

Signe Hommelhoff medgiver, at der naturligvis vil blive behov for mere regulering, efterhånden som der kommer flere folk på havnen, men det handler om at finde balancen, så havnen kan blive ved med at være rå, mens den bliver folket.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle
Bevar mig vel

Bevar mig vel

Bedre indvendigt end udvendigt

Bedre indvendigt end udvendigt

Lidt for pæne lejligheder

Lidt for pæne lejligheder