Tre sekunders tavshed, tre års ventetid

Erik Schmidt var konferencier ved Agedrup Skoles 50-års jubilæumsfest, selv om han havde sagt op i protest mod ledelsen og havde fået en advarsel for negativ attitude. Han har stadig kontakt til nogle af sine gamle elever. Foto: Peter Leth-Larsen

Tre sekunders tavshed, tre års ventetid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erik Schmidt og Danmarks Lærerforening får i denne uge prøvet advarslen til læreren fra Agedrup Skole. Det sværeste for klasselæreren var at sige farvel til børnene i fjerde.

Erik Schmidt havde skrevet ganske få ord på en seddel, da han i et frikvarter gik ind til skoleleder Mohammed Bibi og den daværende viceleder på Agedrup Skole. Beslutningen var truffet en uge før. Erik Schmidt smed sin opsigelse på bordet foran de to mænd. De var tavse i tre sekunder, inden de spurgte, om den 62-årige lærer var sikker på sin beslutning. Det var han. Derefter spurgte vicelederen, om de fortsat kunne regne med ham som medarrangør af festen for Agedrup Skoles 50 års jubilæum. Det skulle Erik Schmidt tænke over.

- Jeg valgte at gøre det færdigt, for det var jo min skole, og jubilæumsfesten var bagudrettet. Jeg var konferencier den aften og skulle bede skolelederen om at komme op og holde en tale. 300 gamle elever kom til festen, og jeg kendte mange af dem. Jeg havde det på sin vis nemmere end skolelederen, som i den lidt vanskelige situation skulle holde tale for nogen, han ikke kendte, siger Erik Schmidt.

 

 

Blå bog
Erik Schmidt er 65 år, stammer fra Gørding i Vestjylland, kom i skole i 1959 og gik ud af 2. real og gik i gymnasiet i Ribe. Uddannet lærer med dansk og historie som linjefag fra Det Nødvendige Seminarium. Arbejdede først som lærer i Hobro i tre år, lærer på Agedrup Skole fra 1980. Har redigeret børnesiderne på Avisen Fyn, hvor han arbejdede sammen med blandt andre journalist Nana Ziegler og Anders W. Bertelsen. Redaktør af Odense Lærerforenings kvartalsblad "LærerBladet", driver Forlaget Fjordager og er redaktør på bladet Agedrup Rundt.  Har boet i Seden i 25 år, men de seneste 10 år i Munkebo. Gift med Lissen Møller, tidligere skolechef i Assens og tidligere leder af Abildgårdskolen.Erik Schmidt har skrevet lærebøger i 1980'erne og et par debatbøger i 1990'erne og er desuden medstifter af  "Sophia - tænketank for pædagogik og dannelse". Fra 2005-2010 arrangerede han Det Alternative Sorømøde på Askov Højskole.
Erik Schmidt var i foråret 2014 bekymret for, om hans elever kunne få en tysklærere og en rigtig musiklærer, så diskussionerne handlede om helt konkrete problemer. Foto: Peter Leth-Larsen
Erik Schmidt var i foråret 2014 bekymret for, om hans elever kunne få en tysklærere og en rigtig musiklærer, så diskussionerne handlede om helt konkrete problemer. Foto: Peter Leth-Larsen

Halv million i salær

I dag er det tre et halvt år, siden Erik Schmidt fik en advarsel af ledelsen på Agedrup Skole for at ytre sig negativt på et lukket møde. Danmarks Lærerforening og Odense Kommune har siden kæmpet om retten til at få ført en principiel afgørelse om advarslen, og sagen om selve sagen har kostet Odense Kommune en halv million kroner i salær til et af landets førende advokatfirmaer.

Men lærerne vandt, og retten i Odense behandler i morgen og onsdag tvisten mellem Erik Schmidt og Odense Kommune om den tjenstlige advarsel, som i øvrigt faldt efter Erik Schmidts opsigelse til de to skoleledere. 

 

Erik Schmidt udgiver bøger på sit eget forlag og er redaktør på Odense Lærerforenings blad. Han ser et forbedret forhold mellem Odense Kommune og lærerne, og det er især rådmand Susanne Crawley Larsens fortjeneste, mener han. Foto: Peter Leth-Larsen
Erik Schmidt udgiver bøger på sit eget forlag og er redaktør på Odense Lærerforenings blad. Han ser et forbedret forhold mellem Odense Kommune og lærerne, og det er især rådmand Susanne Crawley Larsens fortjeneste, mener han. Foto: Peter Leth-Larsen

Ny leder

Det var i foråret 2014, et år efter den store lockout, hvor Kommunernes Landsforening sendte 50.000 lærere hjem i fem uger. Agedrup Skole havde fået ny leder i skikkelse af Mohammed Bibi, som sammen med lærerne skulle føre skolereform og en ny arbejdstidsaftale ud i livet. Skolelederen lagde en ny vision frem sammen med en ny fordeling af undervisningstimerne for det næste skoleår. Det skabte et hedt klima mellem ledelse og medarbejdere.

De diskuterede fremtiden for skolen på en række møder, og Erik Schmidt stillede et spørgsmål på det første om, hvorfor skolelederen kom med en færdig vision, når der lå en vision i folkeskolelovens formålsparagraf. Også kollegerne efterlyste indflydelse, og i maj opdagede lærerne på Agedrup Skole, at de havde fået forskellig forberedelsestid for det næste skoleår. Det vakte undren og vrede.

- Man skal i virkeligheden drøfte det med hver lærer på forhånd. Vi havde et fagligt møde efter, at jeg var kaldt ind til samtale, hvor lærerne som helhed gav udtryk for, at de ikke følte sig nok inddraget. Det var ikke alene mig, så strategien har nok været at ramme en af de store drenge i skolegården for at lukke munden på resten. Det er i hvert fald min udlægning, siger Erik Schmidt.

 

Erik Schmidt var konferencier ved Agedrup Skoles 50-års jubilæumsfest, selv om han havde sagt op i protest mod ledelsen og havde fået en advarsel  for negativ attitude. Han har stadig kontakt til nogle af sine gamle elever. Foto: Peter Leth-Larsen
Erik Schmidt var konferencier ved Agedrup Skoles 50-års jubilæumsfest, selv om han havde sagt op i protest mod ledelsen og havde fået en advarsel for negativ attitude. Han har stadig kontakt til nogle af sine gamle elever. Foto: Peter Leth-Larsen

Konkret bekymring

Erik Schmidt havde skrevet kritiske læserbreve om udviklingen på skolerne i Odense Kommune, som havde sparet 400 millioner kroner på området over nogle år. Besparelserne gav ifølge Erik Schmidt et pres på lederne, som skulle drive skolerne med færre lærere. Samtidig var han i 2013 blevet redaktør på Odense Lærerforenings blad, hvor han skrev ledere om forholdene på skolerne.

- Odense Kommune har været et negativt forbillede på skoleområdet, og jeg skrev nogle karske læserbreve, som de var trætte af i forvaltningen. Jeg er sikker på, at de har snakket om det, men jeg har ikke været negativ under møderne på skolen, fastslår han.

Her var Erik Schmidts bekymring faglig og konkret, når tre lærere og en pædagog med den ny struktur skulle stå for to femteklasser.

- Ingen kunne tage tysk eller musik, det var et konkret problem. Der er stor styrke ved at samle få lærere om en klasse, men du er nødt til at få dækket et fag.  Jeg har ikke nævnt skolereformen med et ord, husker Erik Schmidt. 

 

Erik Schmidt var konferencier ved Agedrup Skoles 50-års jubilæumsfest, selv om han havde sagt op i protest mod ledelsen og havde fået en advarsel  for negativ attitude. Han har stadig kontakt til nogle af sine gamle elever. Foto: Peter Leth-Larsen
Erik Schmidt var konferencier ved Agedrup Skoles 50-års jubilæumsfest, selv om han havde sagt op i protest mod ledelsen og havde fået en advarsel for negativ attitude. Han har stadig kontakt til nogle af sine gamle elever. Foto: Peter Leth-Larsen

Negativ attitude

Men netop negativ attitude blev angivet som årsag til advarslen, og reaktionen kom også bag på Erik Schmidts tillidsrepræsentant, som var bisidder under den tjenstlige samtale 15. maj 2014.

Ifølge Erik Schmidt har det haft betydning, at mange af aktørerne var nye dengang.

- Toplederne i forvaltningen var nye, de havde hyret Jimmy Streit (børn- og ungedirektør, red.) til at ordne butikken, Susanne Crawley Larsen (børn- og ungerådmand, red.) var ny sammen børn- og ungechef Ina Ahrensberg, og vores skoleleder var ny og yngre end lærerne. Man kan sagtens hive en medarbejder til side uformelt eller indkalde til en samtale, men en advarsel er udtryk for en tjenesteforseelse. Tidligere skulle man tage af kassen, forgribe sig på en elev eller slå for at få en advarsel. Nu kom den for at sige noget på et lukket møde. Den var ny for mig, og pludselig skal man efter 30 år kigge sig over skulderen for at se, om lederen er i nærheden, siger Erik Schmidt.

Ifølge Erik Schmidt fik skolelederne med reformen mange flere opgaver, end de kan magte. Folkeskolen skiftede i hans øjne fra at være "skolen for livet" til at blive "skolen for konkurrencestaten", og han ser ikke skolelederne som skurkene. Faktisk kan han godt forstå sin gamle skoleleder.

- Alt er vendt efter de dage. Med lockouten fraskrev man sig muligheden for at få lærerne til at tage ansvar. Tidligere diskuterede vi meget, inden lederen trak af til sidst. Lederne havde brug for input fra lærerne, for vi ved, hvad der foregår på skolen. Pludselig stod lederen alene og skulle overskue alle facetter af en skolehverdag, og den opgave er umulig. Der er krise på skolerne uanset, hvad de siger, og som journalist kan jeg dårligt nok komme i kontakt med skolelederne i dag, siger Erik Schmidt.

 

 

Skole for konkurrence

Folkeskolen er ifølge Erik Schmidt blevet en OECD-skole, fordi forbillederne er Singapore, Sydkorea og en delstat i Canada i stedet for Finland, som topper listen for læring, har kort skoledag og hvor lærerne har både lang uddannelse og status i befolkningen.

- Hvorfor har vi ikke kigget til Finland? Ønsker vi et samfund med en mere autoritær stat som i Singapore? Med dialogbaseret undervisning og en undersøgende tilgang får du studerende, som er på den måde. Målstyrede elever med fokus på kompetencemål giver studerende på de højere læreanstalter, som bare tager noter og leverer, hvad samfundet venter af dem. Lærerens rolle har været meget anderledes end i dag, mener Erik Schmidt.

- Hvordan vil du beskrive udviklingen i lærerrollen fra 1950'erne til i dag?

- Vi havde opgøret med den sorte skole. Så fik vi den kulørte skole i 1970'erne, som jeg er en del af. I 1990'erne fik vi en bølge med ansvar for egen læring en neoliberalistisk opfattelse, som vi importerede fra New Zealand med inspiration fra Thatcher og Reagan. Men det blev meget nemt til ansvar for egen fiasko, og igennem nullerne fik vi en meget stærkere styring. Men læreren hænger sammen i en person, så vi forsøgte at tilpasse os idealerne om, hvorfor vi blev lærere. For mit vedkommende var skolen en spændende kulturinstitution, og jeg kunne godt lide børn, idræt og musik. I min alder får man skyld for hippieskolen i halvfjerdserne. Men som lærer finder man hurtigt ud af, at man skal opbygge en autoritet. I dag har børn ikke automatisk respekt for en voksen eller en lærer, og det skal man bygge op sammen med eleverne. Opgaven er rigtig vigtig for at få undervisningen til at fungere.

Erik Schmidt blev uddannet fra Det Nødvendige Seminarium med Mogens Amdi Petersen som rektor og Poul Jørgensen i kredsen bag det første hold med 80 studerende, hvor forsøgsordningen skulle godkendes af Undervisningsministeriet efter fire år.

- Den korte historie er, at det var en spændende tid med pionerarbejde. Vi havde de bedste lærere, akademisk uddannede, som stod i kø for at se, hvad det var for noget. Jeg havde Anne Marie Fjord Jensen til dansk. Jeg har ikke meget til overs for Tvind i dag, og nogle ting var jeg ikke glad for dengang: Fællesskabet var vidtgående og indimellem svært. Men vi fik en ordentlig uddannelse, og jeg mødes stadig med 10 venner fra dengang. Vi behandlede ikke altid lærerne lige godt, for vi syntes, at vi selv vidste meget bedre, husker Erik Schmidt. 

Erik Schmidts var tjenestemand og er teknisk set gået på pension, men han står for lokalbladet Agedrup Rundt med stof fra både hans gamle skole, Agedrup Kirke og lokalsamfundet, han udgiver to-tre bøger om året via sit Forlaget Fjordager - senest "Ballade i pædagogikkens forsamlingshus" af Thomas Aastrup Rømer - og så følger han skoledebatten og lærernes faglige arbejde som redaktør af Odense Lærerforenings blad, som udkommer en gang i kvartalet. Erik Schmidt var også redaktør inden sagen om advarslen, og den har ikke påvirket hans arbejde.

- Jeg har skilt rollerne og er blevet modtaget fint. Det har været en ny faglig relation, og jeg har aldrig haft et personligt forhold til rådmand og børn- og ungedirektør, men selvfølgelig er det spændende at kunne stille spørgsmål til forvaltningen, som jeg ikke kan få svar på som almindelig lærer. De har respekteret mit job, så det er jeg kun tilfreds med, siger Erik Schmidt.

Han oplever en forskel med skolelederne, og Erik Schmidt vurderer, at det skyldes, at de har Mohammed Bibis version og syn på sagen, og det er naturligt.

- Mange tænker nok "hvad laver han her", som da Poul Anthoniussen (børn- og ungedirektør, red.) blev indsat som leder. I skolelederkredse er historien anderledes end min oplevelse, og det er nok den største hurdle, siger Erik Schmidt.

Ifølge Erik Schmidt lysner det i samarbejdet mellem lærerne og Odense Kommune, og det er i høj grad rådmand Susanne Crawley Larsens fortjeneste.

- I 2014 lovede hun at genskabe tilliden til lærerne, og det er hun kommet langt med. Økonomien er stadig tynd, men Odense er nået til et vendepunkt og tilbagefører midler til folkeskolen. Den første halve skatteprocent er svær at registrere, så det er meget små skridt, siger Erik Schmidt.

 

Farvel til børnene

Hans eget farvel til folkeskolen blev markeret med en reception for kolleger, venner og folk i Agedrup. Ledelsen kom ikke, og for Erik Schmidt var det sværeste at fortælle børnene i sin 4. klasse om opsigelsen. Det skete først hen under sommerferien.

-  Jeg blev rørt, da jeg stod over for klassen. Det var den sidste klasse, jeg havde været klasselærer for. Jeg har altid været glad for det specielle forhold til elever og forældre, og vi havde noget sammen i den klasse: Vi vandt rapkonkurrencen "Ordmaskinen", og det skabte et særligt fællesskab. Vi havde en studievogn i skolegården og havde lavet ordene selv i et længere dansk-forløb. Vi lavede en Nelson Mandela-sang, en storm-rap, og vi vandt det hele. 25.000 kroner. Rapperen Clemens kom og optrådte i hallen, husker Erik Schmidt.

- Hvordan reagerede børnene?

- Det er måske lidt for rørstrømsk. Det tror jeg måske, det bliver. De var jo kede af det, og børn bliver som regel glade for deres klasselærer. Ja, de går i 8.klasse i dag. Jeg tog ned, da de skulle konfirmeres, og jeg har i dag kontakt med flere af dem via Facebook, siger Erik Schmidt.

 

Tre sekunders tavshed, tre års ventetid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce