Tre forklaringer: Derfor forlader indvandrere og flygtninge Odense og rejser hjem

Projektmedarbejder Nasteha Hussein arbejder med at oplyse folk om mulighederne for at få repatrieringsstøtte. Her snakker hun med en ung somalier, Hassan, der har fået inddraget sin opholdstilladelse og nu skal tilbage til Somalia. Han skal aflevere en troværdig plan for, hvordan han vil bruge støtten til at få et liv i Mogadishu. Foto: Nils Svalebøg

Tre forklaringer: Derfor forlader indvandrere og flygtninge Odense og rejser hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et stigende antal flygtninge og indvandrere gør brug af repatrieringsordningen. Her får man 136.000 kroner for at rejse hjem plus hjælp til at komme i gang og udgifterne betalt til medicin og forsikring. Her kan du læse om tre forskellige typer, som vælger at bruge ordningen.

39 flygtninge og indvandrere har de sidste to år sagt farvel til Odense for at rejse tilbage til deres hjemland med økonomisk støtte fra den danske stat - også kendt som repatrieringsstøtte.

Inden de kommer så langt, skal de igennem "Modtagelse og Integration" på femte sal af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen på Tolderlundsvej, og her har projektmedarbejder Nasteha Hussein indvilget i at gøre os lidt klogere på, hvem der vælger at vende hjem - og hvorfor.

Groft sagt kan man tale om tre typer:

Repatriering
Så mange flygtninge og indvandrere er repatrieret:

2014: 13 fra Odense. 320 i alt fra Danmark - flest fra Bosnien (73).

2015: 13 fra Odense. 323 i alt fra Danmark - flest fra Tyrkiet (75).

2016: 19 fra Odense. 301 i alt fra Danmark - flest fra Tyrkiet (64).

2017: 20 fra Odense. 341 i alt fra Danmark - flest fra Tyrkiet (57).

Kilde: Odense Kommune og Dansk Flygtningehjælp

Taksterne pr 2018 for at vende hjem for voksne fra 19-55 år:

Hjælp til etablering i hjemlandet: 136.543 kr. Pengene udbetales i to portioner. 54.617 kroner ved udrejse og 81.926 efter et år i hjemlandet. Flygtninge har ret til at fortryde deres beslutning inden for et år. Hvis de fortryder, skal de betale alle pengene tilbage.

Indkøb af erhvervsudstyr: Op til 15.808 kroner, dertil transport for 20.416 kroner plus transportudgifter for eksisterende udstyr op til 15.808 kroner. Før de penge bevilges, skal der ligge en godkendt forretningsplan over planerne i hjemlandet.

Rejseudgifter dækkes fra bopæl til bopæl - fly, bus, tog og taxa.

Flytning: Betalt for op til to kubikmeter af deres personlige ejendele, svarende til 14-16 flyttekasser.

Sygeforsikring: Op til 7.650 kr. pr. år i op til 4 år. Alternativt udbetaling af op til 7.650 kr. pr. år i op til 4 år til dækning af behandlingsudgifter. hvis der ikke er et fungerende offentligt sundhedsvæsen i hjemlandet. Kronisk syge borgere har ret til at få deres medicin med - svarende til et års forbrug. Folk, der bruger hjælpemidler som f.eks. høreapparater eller rollator, kan få op til 6.672 kroner at købe udstyr for - og få dækket de nødvendige vaccinationer.

Børn under 18 år har ret til repatriering sammen med forældrene og får 41.643 kr. - 16.657 ved udrejse og 24.986 efter et år i hjemlandet.

Hvis man er over 55 år, førtidspensionist eller erklæret uarbejdsdygtig, får man reintegrationsbistand, typisk op til 3.500 kroner om året i fem år - eller 2.800 i livslang støtte.
Projektmedarbejder Nasteha Hussein: - Vores opgave er at stille spørgsmål som får folk til at reflektere over deres valgmuligheder. De er glade for oplysningerne og skal lige fordøje, om de skal lægge Danmark bag sig. Foto: Nils Svalebøg
Projektmedarbejder Nasteha Hussein: - Vores opgave er at stille spørgsmål som får folk til at reflektere over deres valgmuligheder. De er glade for oplysningerne og skal lige fordøje, om de skal lægge Danmark bag sig. Foto: Nils Svalebøg

1: Dem som savner hjemlandet

Her finder man specielt mange ældre tyrkiske gæstearbejdere.

- Flere ældre vil gerne repatriere, fordi de gerne vil tilbringe den sidste tid i hjemlandet sammen med venner og bekendte og blive begravet der, hvor de kommer fra. Mange er usikre, for de føler også, at Danmark er deres hjem, men de har et savn til hjemlandet, som de aldrig har glemt, forklarer Nasteha Hussein.

Det kan også være ældre, der ufrivilligt blev fordrevet fra deres hjemland og stadig har et stort savn.

- Vores opgave er at stille spørgsmål som får folk til at reflektere over deres valgmuligheder. De er glade for oplysningerne og skal lige fordøje, om de skal lægge Danmark bag sig. Men de har muligheden for at komme tilbage på besøg - med visum.

Tidligere har der også været mange fra Bosnien-Hercegovina, der er rejst tilbage efter forholdene i landet igen er blevet stabile og rolige.

2: Borgere der ikke kan finde sig til rette

Her finder vi en gruppe af borgere, der har prøvet at integrere sig, men føler, at det er mislykkedes.

- Og når de så finder ud af, at der er en økonomiske mulighed ved at repatriere, ser de det som en mulighed for at starte noget nyt i hjemlandet, siger Nasteha Hussein.

- Hvad ligger der i, at de ikke er lykkedes med at blive integreret?

- Det er deres egne ord. Men det vil sige, at de har svært ved at tage kulturen til sig, svært ved at komme ud på arbejdsmarkedet, fordi de ikke taler sproget særlig godt - og måske spiller religion også en rolle. De føler, de har gjort, hvad de kunne, og vælger derfor at tage tilbage.

- Er det hovedsageligt religiøse, sproglige eller kulturelle barrierer?

- Primært kulturelle barrierer, men sprog spiller også en rolle.

3: Flygtninge, der har fået inddraget opholdstilladelsen

Her finder man i disse år mange fra Somalia og Afghanistan, der efter flere år med midlertidig opholdstilladelse nu får tilladelsen inddraget og sendes hjem, fordi Udlændingestyrelsen vurderer, at deres hjemland er sikkert at rejse tilbage til. De tager som hovedregel af sted mod deres vilje, men repatrieringsstøtten giver dem mulighed for at skabe noget nyt i hjemlandet.

- Det kan være en, der køber en stor kaffemaskine og en milkshake-maskine for at starte en café, eller en kvinde, der vil åbne en frisør- eller make up-salon. Vi har også haft en, der har brugt alle sine penge på at købe en minibus, som han vil fragte folk rundt i og på den måde tjene penge, forklarer Nasteha Hussein.

- Folk spørger primært til økonomien i aftalen. Dansk Flygtningenævn ved en del om de lande, de repatrierer til, og hvad der er muligt og ikke muligt. De kan derfor også gøre folk opmærksom på, hvis deres forretningsplan er helt urealistisk, når de rådgiver.

Tre forklaringer: Derfor forlader indvandrere og flygtninge Odense og rejser hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce