Efter 27 år i front for Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling forlader Kurt Due formandsstolen med en opsang til politikerne om, at de skal passe på ikke alene at tænke i vækst. - Naturen skal ikke kun hyldes ved skåltaler men også i forbindelse med budgetlægning, siger han.

Det kræver megen energi at stå i spidsen for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, som Kurt Due har gjort i sammenlagt 27 år. Han har ikke talt de timer, han har lagt i arbejdet, men han har et godt råd til foreningens nye rorgænger:

- Mit råd til Inger som ny formand er, at hun skal være en lille terrier, der bider sig fast i haserne på politikerne. Det kræver stædighed at være formand. Odenses politikere er nogle stueplanter. End ikke de partier, der slår sig op på at være naturens forkæmpere, står fast på den - alle politikerne har vækst eller plejehjem på hjernen. Det bedste ville være, hvis der var en fra hvert parti, som ville huske naturen. Tjek lige hvor mange penge, kommunen bruger på at opkøbe natur. Ikke for naturens skyld, for den er vel ligeglad - jeg mener, hvad ved en plante om det - men for vores samvittigheds skyld. Og for fremtidens skyld, for vi er jo hårde ved naturen. Det er den Brundtlandske måde at tænke på: Det, som vi har oplevet, skal vores efterkommere også kunne opleve. En gang imellem kan man godt føle, at man bliver lidt latterliggjort for sine holdninger, som om vi er fanatikere. Men man kunne vel lige så godt vende problematikken på hovedet og se på udviklingen udefra og overveje, om man ikke burde tage nogle overordnede beslutninger om kommunens vækststrategi, hvis man vil bevare naturen, siger han..

Kurt Dues tre succeser og ønsker

Kurt Dues tre bedste ting:Odense Fjord er kommet på landkortet.

Inddæmmet fjordjord ved Seden Strandby, der kommer til at virke som en kystsikring.

Dyred Bankes lyng pibler atter frem, efter at Odense Kommune har ofret penge på det, og DN har lovet at passe det.

Kurt Dues tre ønsker til fremtiden:

Odense Fjord skal indgå i mere end skåltaler. Fjorden kunne blive udråbt til byens grønne lunge. Man kunne droppe jagten, så mange flere mennesker kunne få glæde af fuglene end de 10 jægere, der jager dem væk.

Politikerne kunne stille større krav til ejerne og bygherrer frem for at fralægge sig ansvar. Vores forfærdre gjorde det godt med at friholde dele af byen for bebyggelse, og det kunne nutidens politikere holde fast i.

At politikerne husker, at de i 1984 lyttede til DN, da de undlod at fjerne Sortehusene i forbindelse med udvidelsen af lossepladsen og i stedet lagde den på den anden side. Måske kunne man huske på det i forbindelse med Ring 3 og lignende projekter.

Som ung formand var Kurt Dues hjertesag Vigelsø, der dengang var en landbrugsø, og i al beskedenhed er det bare et af de områder, han kan kalde en succes. En anden er Odense Fjord, der siden 1991 er blevet hyldet med et årligt arrangement.

- Men det kom ikke ud af den blå luft, jeg løb da rådmænd og politikere på dørene for at få oprettet Naturskolen på Vigelsø, siger han.

Kurt Due mener, politikernes retorik er blevet anderledes gennem årene, og selv om befolkningen i alle undersøgelser giver udtryk for, at miljøet er vigtigt, kniber det med handling.

Kurt Due

Kurt Due Johansen er 64 år og har med i foreningen i 35 år - heraf de 27 år som formand.

Har boet i Svendborg og Odense, og er nu flyttet til Nordfyn.

Han er oprindeligt uddannet inden for toldvæsenet, men ville hellere ud i naturen, hvilket han har været - som autodidakt naturformidler - siden 1987. Har haft optællings- og formidlingsopgaver for Odense Kommune.

En del af Dansk Ornitologisk Forening siden 1976, og i 1982 blev han formand for Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Odense, og med undtagelse af nogle få år har han stort set været det lige siden.

I en menneskealder Fjord-Kurt været betragtet som en enmandshær for dyrelivet i Odense Fjord, som han også har skrevet flere bøger om. Dette arbejde betød også, at han i 1990 af denne avis blev kåret som "Årets Fynbo".

- Vi bliver ikke arbejdsløse med det samme, for når man bor i en vækstkommune, skal man hele tiden kigge embedsmænd og politikere efter i sømmene, siger han.

- Jeg kan da godt forstå, at folk i 1950'erne ikke tænkte på naturen, fordi de havde travlt med at skaffe sig bolig og blive rigere og få bolig og bil, men der er jo ikke behov for samme vækst længere.

Give tilbage til naturen

Ifølge Kurt Due skal Odense Kommune være lykkelig for at have en forening som Danmarks Naturfredningsforening til at holde øje med de beslutninger, de tager. Og de muligheder, de overser:

- Hvis jeg må have lov til at vende tilbage til mit yndlingsemne - Odense Fjord - så er det et punkt, som får folk til at klappe i hænderne, fordi den bliver ved med at give arbejdspladser omkring Lindø. Men hver gang en del af fjorden indlemmes til virksomhederne derude, bliver fjorden mindre, og det koster både livet for fisk og fugle. Jeg er med på, at udvikling betyder, at man ind imellem kommer til at nappe et hjørne af noget natur, men så må man give det tilbage igen. I Tyskland giver man den samme del tilbage til naturen, som man tager. Krone for krone. Det er som aflad i den katolske kirke, bortset fra at det ikke er en trosag, det er det virkelige liv. Så når man tager en del af fjorden, burde man give den noget landbrugsjord tilbage, men det glemmer man, fordi det ikke er værdisat jord men vand, siger Kurt Due.

Odenses politikere er nogle stueplanter. End ikke de partier, der slår sig op på at være naturens forkæmpere, står fast på den - alle politikerne har vækst eller plejehjem på hjernen. Det bedste ville være, hvis der var en fra hvert parti, som ville huske naturen.

Kurt Due, forhenværende formand for Danmarks Naturfredningsforening i Odense

Et lignende sag var Rismarksvejens forlængelse i forbindelse med opførelsen af Odins Bro. Vejføringen kom til at koste kommunen forstået på den måde, at man tog noget fra det ene naturområde og brugte på et andet.

- Man lod bilerne komme ind over Bispeengen, men til gengæld kom det et hårdt trængt område ved Kærby Fed til gode. Og sådan burde det altid være. Det burde være et krav i lovgivningen. Naturen skal ikke kun hyldes ved skåltaler men også være med i budgetlægningen, siger Kurt Due.

Han mener, en af de vigtige opgaver frem over er at holde kommunen fast på, at den har sagt, at der skal være 2000 hektar ny natur i Odense og spørger:

- Jeg savner at høre, hvad politikerne vil med Odense Kommune? Hvor stor skal byen være?

Politikernes samvittighed

Kurt Due er ikke af den holdning, at byen behøver være lige grøn over det hele.

- Vi lever i et kulturlandskab, og det kan vi ikke lave om på. Nogle af vores fugle - viben for eksempel - er først kommet, efter at vi er begyndt at dyrke landet. Så for mig skal "natur" forstås bredt - det kan være værdifuld natur med planter og dyr, men også parker med gamle træer og måske en tårnsanger. Noget natur har en rekreativ værdi for dem, der bor der. Der er mange flere facetter end kun at se på natur som det, der ikke bliver dyrket, siger han, der også frem over vil have sine arrangementer i foreningens regi, hvilket blandt andet betyder, at han sammen med sin kone går ud og slår med le for at holde enge ved lige.

- Måske vil nogle sige, at det er at slå naturen ned, men det har jeg ikke dårlig samvittighed over. Der har altid været kæmpemæssige græsædere, der fjernede skoven, før mennesker gjorde det, og når landskabet nu er ved at lukke sig, er det fordi, der ikke er nogle, der længere sætter dyr på græs, siger Kurt Due.

Han erkender, at der gemmer sig en uforbederlig romantiker bag det stålsatte blik.

- Det hjælper at være romantiker, når man kæmper for naturen. Desuden er vi politikernes samvittighed. De skal være glade for, at vi er her, siger han.

  • Michael Bager

    Af:

    Uddannet journalist fra DjH, ansat på Fyens Stiftstidende siden 1997 og senest tilknyttet Kultur- og Odense-redaktionen.