Stenene der markerede købstaden

Byfredsstenen på Tolderlundsvej, fotograferet i 1962. (Fyens Stiftstidendes pressefotografer, Stadsarkivet)

Stenene der markerede købstaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holger Mejlbjerg fra Stige har spurgt til byfredsstenen på hjørnet af Helsingborggade og Tolderlundsvej, og om der findes andre end den her i byen?

Det sidste spørgsmål kan besvares med et klart ja, idet vi har kendskab til i hvert fald to andre byfredssten. Den ene er anbragt i Skt. Jørgens Gade ved nr. 186 og den anden på Rødegårdsvej, hvor den er placeret på den nordøstlige side af vejen mellem Bredalsvej og Eckersbergsvej. En fjerde byfredssten har indtil for en snes år siden stået på Sdr. Boulevard ved grænsen mellem Odense og Dalum (Hedebækken), men er nu vist nok forsvundet.

Afdøde civilingeniør Ove Jørgensen, der i mere end 40 år arbejdede ved Odense Kommune, skrev i 1982 en artikel om Odense Byfred - et begreb, der dels dækker over et område og dels betegner de særlige retsregler, som gjaldt i byen i middelalderen og den første tid efter reformationen. På den tid var det nemlig særligt dyrt for forbrydere at begå kriminelle handlinger i byerne. Disse steder, hvor man købte og solgte varer (købstæder), stod under kongens særlige beskyttelse, og byfredsstenene var typisk anbragt ved de gamle landeveje, hvor byens marker hørte op (ofte ved et vandløb), og hvor de egentlige landdistrikter begyndte. Inden for byfredens område gjaldt de særlige straffe, og det var derfor naturligt at afmærke området.

I Odense skete det som andre steder med byfredssten, og fra Christian den Førstes bekræftelse af byens privilegier i 1477 kender vi nogenlunde udstrækningen af byfreden i Odenses omegn. I jubilæumsåret 1988 besluttede kommunen på forslag fra Ove Jørgensen at opsætte skilte, der ved syv gamle veje viser udstrækningen af Odense Byfred. Ud over de fire ovennævnte lokaliteter er der byfredsskilte på Rømers-vej, på Kertemindevej ved Odense Å samt på Rugårdsvej i lavningen ved Snapind.

Da den enevældige kong Christian den Femte i 1683 gennemførte Danske Lov, blev systemet med særlige straffe i byerne afskaffet. Nu kostede vold og drab den samme straf overalt. Byfredsstenene kunne dog stadig bruges til at markere købstadens territorium, og det må være forklaringen på, at en del af dem har overlevet til vor tid, hvor de alene har historisk interesse. De er i øvrigt fredede.

Byfredsstenene har typisk en udsmykning bestående af et eller flere årstal samt et relief, som nogle ser som en Odense-lilje, mens andre har fortolket det som to fugle - muligvis Odins to ravne, Hugin og Munin.

Spørgsmål
Har læserne spørgsmål om Odenses historie, kan de sendes til spoergomodense@fyens.dk.

Stenene der markerede købstaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce