Søndergaards Haver: Her er der liv året rundt

Odense Kommune har som mål at få ryddet op i de ulovligheder, der foregår i byens kolonihaver. De seneste år har fokus især været rettet imod de huse, som er opført for stort. Dog ikke i Søndergaards Haver endnu, da en fredningssag, som endnu ikke er afgjort, spiller ind. Arkivfoto: Louise Koustrup

Søndergaards Haver: Her er der liv året rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Avisen har besøgt en af de kolonihaver i Odense, hvor der, ifølge formanden for Odense Havelodsselskab, er mange, som vælger at bo i deres kolonihavehus året rundt. Det er let - uden for citat - at få bekræftet, at helårsbeboelse finder sted. Men lysten til at stå frem er yderst begrænset.

Efter et par kølige og vindblæste dage varsler denne fredag formiddag atter sommer. Solen skinner, et par biler med trailere med haveaffald kører forbi på de støvede grusveje mellem rækkerne af huse, og rundt omkring i haverne pusles der.

Søndergaards Haver har en idylisk beliggenhed ned til Odense Å og er med sine 351 huse den største af Odenses kolonihaveforeninger. Men den er ifølge flere kilder - heriblandt formanden for Odense Havelodsselskab Jørgen E. Jørgensen - også en af de kolonihaveforeninger, hvor flest vælger at se stort på reglerne om, at kolonihavehuse ikke må bruges til helårsbeboelse.

Jørgen E. Jørgensen vurderer, at der reelt finder helårsbeboelse sted i cirka 250 af husene. Men kan det passe? Og hvad er mon forklaringen på, at mange bor helårs i kolonihaven, selv om det er ulovligt.

Formand vil ikke mødes

Det skal vise sig at være alt andet end let at få kolonihavefolket i tale om præcis det emne.

- Det er nok ikke lige mig, du skal have fat i, er en bemærkning, der lyder fra flere af dem, som vi møder. Nogen låner en vens hus. Andre er nye. Og atter andre passer bare sig selv og ved ikke rigtig noget. Andre afviser bare at snakke.

Heller ikke hos Michael Hansen, formand for bestyrelsen i Søndergaards Haver, er der mange kommentarer at hente. Avisen kontakter ham på forhånd for at sætte et møde op med emnet ulovlig helårsbebeoelse, men det ønsker han ikke.

- Det ved jeg ikke noget om. Jeg mener heller ikke noget om det, og jeg anser det ikke for min opgave at rende rundt og løfte dyner. Det er noget politikerne og kommunen skal sørge for, lyder hans kortfattede kommentar over telefonen.

Økonomi og frirum

Det lykkes dog efter lidt tid at få et par af beboerne i kolonihaven i tale, især to midaldrende mænd. Men ingen af dem vil optræde med hverken navn eller foto. Den ene fortæller, at han i cirka tre år har boet fast i Søndergaards Have, mens den anden siger, han har boet fast i kolonihaven.

Begge bekræfter, at der bor en del folk året rundt i Søndergaards Haver.

- Men 250 er en overdrivelse, siger ham, som har boet herude de seneste tre år.

Hvor mange så?

- Nok nærmere 100, svarer han.

Han er selv en mand med fuldtidsjob og fast indtægt. Han havde tidligere et ganske almindeligt hus, men det blev solgt cirka et år efter, kolonihavehuset var blevet købt.

- Det handler om livsstilen herude. Det er et frirum. Og så handler det selvfølgelig også om penge. Det koster 3500 kroner om året for at leje grunden. Dertil kommer strøm, varme og vand plus tømning af vores toilet. Men det er jo stadig meget billigere end et normalt hus.

Manden afviser, der er grund til at være forarget over, at nogen vælger at slå sig ulovligt ned i en kolonihave.

- Jeg betaler jo stadig skat af min løn. Og der er også mange ulemper. Vi bor på 50 eller 60 kvadratmeter og kører rundt på bumlede veje. Og her er ikke noget gadelys, så der er bælgmørkt om vinteren, påpeger han.

- Det stikker helt af

Den anden mand, vi møder, som vil snakke, kører i en ældre mørk bil.

Han har boet i Søndergaards Haver året rundt. Han svarer ikke klart på, om han stadig gør, men i argumentationen for, hvorfor han har gjort det, slår han især på, at ikke alle har så mange andre muligheder i en by som Odense.

- Se på boligpriserne inde i byen. Det stikker helt af. Hvis jeg ikke kunne bo herude, ville jeg skulle flytte langt uden for byen eller bo i en lejlighed, og det kan jeg ikke, siger han.

Som sådan kan han godt forstå, hvis nogen finder det urimeligt, at takken for, at samfundet låner jord ud til kolonihaverne til en billig pris - og for eksempel heller ikke indkræver boligskatter - er, at brugerne til gengæld bryder loven. Men han mener omvendt, at der findes andre større forbrydelser.

- Helt ærligt, hvad sker der ved det i forhold til så meget andet, der foregår, spørger han.

Den anden mand, ham der har boet i Søndergaards Haver de seneste tre år, skal tilbage på arbejde.

Inden vi siger farvel, har han en sidste pointe. Den går på, at mange af de, der bor fast i kolonihaverne, ville udgøre et stort problem for samfundet, hvis de blev tvunget væk.

- Her bor jo også folk, som ikke kan leve ude i det normale samfund. Hvis man tvang dem til det, så ville nogle af dem koste samfundet 100.000 kroner om måneden, fordi de ender på P (psykiatrisk sygehus, red.) eller sådan noget, siger han.

Søndergaards Haver: Her er der liv året rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce