Skolefolk er skeptiske

Regerinigens udspil vil blandt andet gøre skoledagen kortere igen. Men det kan gå ud over den understøttende undervisning, hvor eleverne blandt andet kommer ud af klasselokalerne og har mulighed for at lære på nye måder. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix

Skolefolk er skeptiske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hverken skoleledere, lærere eller elever er imponerede af nyt folkeskoleudspil.

Kortere skoledage, flere fagtimer, mindre understøttende undervisning og færre vikarer. Regeringen vil justere dele af folkeskolereformen, som ikke virker, og fremlagde tirsdag et nyt udspil. Men det får ikke just topkarakterer i skoleverdenen.

- Overordnet er jeg ked af, at man ikke venter til evalueringen i 2020 som aftalt i forligskredsen. Der er halvandet år tilbage, og der er gjort mange både gode og mindre gode erfaringer. Dem bør man lytte til, inden man begynder at justere, mener Mohammed Bibi, skoleleder på Agedrup Skole i Odense og formand for Odense Skolelederforening.

For eksempel bekymrer det skolelederen, at regeringen som en del af udspillet vil reducere antallet af understøttende undervisningstimer med omkring tre timer ugentligt. Heraf skal cirka 1,2 timer veksles ugentligt per klassetrin fra understøttende undervisningstimer til fagtimer.

- Med reduktionen i understøttende undervisning går vi tilbage til den mere traditionelle skole, og det er et problem, fordi alle børn skal lære at trives, men den traditionelle skole med tavleundervisning rammer kun en lille del af børnene. Børn har brug for at røre ved bladene i skoven frem for at se dem i en bog, og de har brug for at danse tal og bogstaver, og det har timerne med understøttende undervisning været gode til, forklarer Mohammed Bibi.

Hos eleverne er man også kritiske.

- Hvis skoleugen bliver kortere, men vi til gengæld får flere tunge dagtimer, så er der en risiko for, at skoledagen bliver kedeligere og ikke motiverende. Det er fint at gå i skole til klokken 15, hvis det er spændende, motiverende og lærerigt, og det er langt bedre end at gå i skole til klokken 13 og til gengæld have haft en super kedelig dag. Så det er indholdet og ikke længden, jeg synes, er interessant at kigge på, siger lokalformanden for Danske Skolelever Fyn, Didi Nielsen.

Hos lærerne hilser man et opgør med dele af den seneste skolereform velkomment, men som formanden for Vends Herreds Lærerkreds i Middelfart, Mads Alnor, siger:

- Spørgsmålet er bare, om småjusteringer er nok, eller om man bør tage et helt stort opgør, siger Mads Alnor.

Med det nye udspil vil regeringen også sætte et nyt 10-årigt forsøg med selvstyrende skoler i søen. Alle 98 danske kommuner skal have mulighed for at deltage med én af kommunens skoler. Forsøgsskolerne skal have mere frihed fra statslige og kommunale rammer. det forslag mener Mohammed Bibi er undergravende.

- Det er problematisk, dels fordi nogle skoler får friere rammer, og dels fordi det skaber usikkerhed i kommunen om, hvilke skoletilbud børnene får. Det er her, jeg kommer i tvivl om intentionerne bag udspillet, siger Mohammed Bibi.

Skolefolk er skeptiske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce