Sektorformand i FOA, Karen Stæhr er bekymret for udviklingen, hvor der bliver stor mangel på sosu-hjælpere og -assistenter i fremtiden. Hun mener at både kommune og regering bør sørge for at uddanne flere de kommende år.

Hvorfor er det alvorligt, at der bliver mangel på sosu-assistenter og hjælpere. Det er vel godt for dine medlemmer?

- Det handler jo ikke kun om medlemmerrne, men også om de borgere, der er i kommunerne og patienterne på hospitalerne, der har behov for kvalificeret arbejdskraft. Det er et stort problem, at man ikke fra arbejdsgivers side har været opmærksom på, at få rekrutteret til det her område. En af problemstillingerne kan være, at man i ren panik begynder at tage folk ind uden uddannelse eller måske forsøge at slække på uddannelseskravene.

Hvad er den langsigtede løsning på det?

- Vi har stillet nogle forslag blandt andet til kommunernes landsforening som kan være en del af den langsigtede løsning. Vi har blandt andet foreslået, at man sætter grænsen ned for, hvornår man kan få voksenelev-løn, så man kan få det fra 21 år i stedet fra 25 år, og også at grundforløbet bliver med løn i stedet for SU. Det er især sosu-assistenter, der bliver mangel på, og her kunne man give nogle af de erfarne sosu-hjælpere mulighed for at få meritoverført noget tid, så de kan læse videre til assistenten.

I Odense Kommune forudser FOA's analyse, at der kommer til at mangle op imod 1000 social- og sundheds-hjælpere og -assistenter i 2026. Hvad vil du råde kommunen til at gøre?

- Noget af det, der er vigtigt er, at man som medarbejder kan se, at her får man et arbejdsliv, der kan hænge sammen med familielivet. At man har medindflydelse og medbestemmelse på sit job. Vigtigt er også den anerkendelse og respekt, jeg synes er fraværende både fra arbejdsgivere og omgivelser. Nogle gider ikke en gang at sætte sig ind i, om man er social- og sundheds-assistent eller -hjælper og hvad forskellen er. Assistenterne er trætte af bare at blive kaldt hjemmehjælpere - de har en næsten fire-årig uddannelse.

Kan kommunerne være med til at løfte det?

- Ja, de kan være med til tale faget op og vise, at man respekterer fagligheden. For de her faggrupper er det meget meget vanskeligt at få lov til at efter- og videreuddanne sig. Andre faggrupper med længere uddannelser får ofte tilbudt to-årige master- og diplomuddannelser og andet. Her ser vores medlemmer til fra sidelinjen, og får noget sidemands-oplæring eller et fire-dages AMU-kursus. Vi vil i virkeligheden gerne flytte os. Det er noget af det, der kan rekruttere folk.

Hvad kan I som fagforening gøre?

- Vi taler både med sundhedsministeren og hvis vi kunne komme i kontakt med ældreministeren og uddannelsesordførerne, så er det her vi kan rykke. Vi forsøger også at sikre, at skolerne ikke laver mærkelige projekter, når de mangler elever. Skolerne tænker nogle gange mere drift og økonomi end de tænker faglighed.

  • Jensen_Stine_Jessen_(2015)_024

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion i Odense. Jeg skriver om stort og småt i Odense Kommune. Mit særlige stofområde er ældre- og handicap-politik. Jeg er uddannet fra Journalisthøjskolen i Århus, og jeg har desuden en bachelor i dansk og statskundskab fra Københavns Universitet. Jeg bor i landsbyen Vindinge uden for Nyborg med min mand og vores tre børn.