Træk i billedet og se forvandlingen. Fra venstre: Per Vestrup, Annalise Rosthøj, Holger Christensen, Hanne Anita Andersen, Mogens Sundahl og Christina Birk Sørensen bliver til en biholder, en hør- og uld-dame, en smed, en markarbejder, en huggehusarbejder og en brygger. Foto: Michael Bager

De frivillige fra Levende Historie er klar til en ny sæson i Den Fynske Landsby, der åbner skærtorsdag.

En biholder, en smed, en hør- og ulddame, en markarbejder, en huggehusarbejder og en brygger står frem på rad og række.

Bag deres 1800-tals kostumer gemmer der sig helt almindelige mennesker med mere nutidige erhverv. Mennesker som har det til fælles, at de interesserer sig for historie. Og for at levendegøre den.

Her i påsken åbner Den Fynske Landsby for en ny sæson. Og 110 frivillige er med i det, der hedder Levende Historie. De sørger for, at landsbyen ikke er bare er døde bygninger, men også viser livet, som det blev levet. Omend det, som en af de frivillige bemærker, bliver en lidt romantisk og idyllisk version, når velnærede 21.-århundredes-mennesker fremstiller et 1800-tals-liv, som var præget fattigdom, trælsomt arbejde, sygdomme og overdødelighed.

Påske i landsbyen

Den Fynske Landsby åbner for sæsonen skærtorsdag kl. 11.Der er åbent i påsken hver dag kl. 11-15 med adskillige påsketraditioner på programmet.

Man kan farve æg, klippe gækkebreve, binde kranse, og kokkepigerne fortæller om overtroen, der knyttede sig til maden i påskedagene.

På årets første åbningsdag aflægger Odinkoret musikalsk besøg.

2. påskedag byder på traktorer af ældre model. Der brygges øl på Præstegården, og børnene kan lave deres egen kæphest.

Levende Historie fylder 20 år i denne sæson, og en af dem, der har været med hele vejen, er Annalise Rosthøj. Hun er egentlig pædagog, men i Den Fynske Landsby gør hun det i hør og uld. Og det har hun ikke for fremmede, for hendes mor havde en rok, hun spandt på.

Smeden er smed

For nogle af de frivillige er de roller, de springer ind i, et logisk valg. Smeden Holger Christensen er selv udlært smed. Også selv om det smedearbejde, der udgjorde hans arbejdsliv, kom til at være meget anderledes end det i landsbyen. Men Holger Christensen har det i blodet, for han er smed i fjerde generation.

Biholderen Per Vestrup er i nutiden hobby-biavler. Og han kan hurtigt tale sig varm, når det gælder om at fortælle om biavl før og nu.

I det hele taget er fortælleglæden, fornøjelsen ved at formidle, en rød tråd, når aktørerne i Levende Historie beretter om, hvorfor de har valgt at bruge en del af fritiden i Den Fynske Landsby.

Skuespiller skal man ikke være, men udadvendt og god til at fornemme på gæsterne, om de har lyst til at lytte, fortæller Hanne Anita Andersen, markarbejderen. Som dog spillede med i Bornedals forkætrede "1864" og stod på rollelisten som "med flere", som hun siger med et glimt i øjet.

Holger Christensen og Mogens Sundahl i færd med at forvandle sig til smed og huggehusarbejder. Foto: Michael Bager
Holger Christensen og Mogens Sundahl i færd med at forvandle sig til smed og huggehusarbejder. Foto: Michael Bager
Benedikte Jeppesen er formidlingsleder i Den Fynske Landsby med ansvar for Levende Historie og dermed for markarbejderen Hanne Anita Andersen. Foto: Michael Bager
Benedikte Jeppesen er formidlingsleder i Den Fynske Landsby med ansvar for Levende Historie og dermed for markarbejderen Hanne Anita Andersen. Foto: Michael Bager

Glade børn

Børnene med deres uhildede åbenhed og nysgerrighed er noget af det bedste ved at være levende historieformidler. Huggemanden Mogens Sundahl kan lide at få børnene til at hjælpe med arbejdet og kan godt score nogle point hos publikum, når han siger til barnefædre, at de kan tage en tår øl imens.

Mange af de frivillige er til den ældre side og glæder sig over, at der også er et socialt liv forbundet med Levende Historie, hvor flere af dem også mødes uden for sæsonen.

Men der er bestemt også yngre mennesker med. Som bryggeren Christina Birk Sørensen, der lige har rundet de 30 år. Hun er historisk interesseret socialpædagog, som blandt andet også er med i et langbuelav.

Det at brygge øl var i øvrigt et kvindefag, og det er også noget af det, man som aktør i Levende Historie kan være med til at kaste lys over: Kønsroller, arbejdsfordeling og samfundsstrukturer historisk set.

Og sådan er der mange gode grunde til, at folk er frivillige i Levende Historie. Hvor forvandlingen fra almindelig nutidsdansker til aktør i 1800-tallet er så komplet, at smeden Holger Christensen tit har oplevet, at han har talt med folk som smed, som han så møder og hilser på, efter han er klædt om til civil. Og så kan de som regel aldrig genkende ham.

  • Eriksen_Jesper_Mads_(2015)_005

    Af:

    Årgang 1963. Ansat på Fyens Stiftstidende siden 1989. Arbejder primært på Odense-redaktionen, men også med kultur og sport. All-round-reportage-journalist og klummeskriver.