Sana brød med familien for at få magt over eget liv: Nu hjælper hun andre

Sana Atris voksede op med social kontrol og omsorgssvigt. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Sana brød med familien for at få magt over eget liv: Nu hjælper hun andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sana Atris brød kontakten med sin libanesiske familie for at generobre magten over sit eget liv. Nu hjælper hun andre med at slippe fri af social kontrol.

Sana Atris er vokset op i en libanesisk familie i Sønderjylland. Sammen med sine syv søskende var hun gennem opvæksten underlagt forældrenes sociale kontrol - en kontrol, hendes forældrene så som omsorg, fortæller hun.
I dag har hun brudt kontakten med sin familie for at vinde magten over sit eget liv tilbage.

- Min far fortalte os ofte denne fortælling, efter vi havde bedt fællesbøn: En gruppe kvinder er i et tyrkisk bad, hamam, - nogle af dem er letpåklædte, og andre er nøgne. Der går ild i bygningen, og mange nysgerrige mennesker kommer til. Nogle af kvinderne løber ud af bygningen, og andre bliver og brænder ihjel, fortæller Sana Atris.

- Det, som min far mente, var moralen i historien, var, at kvinderne, som løb ud af bygningen, reddede deres liv. Men at de kvinder, der blev i bygningen, reddede deres ære. Det æresbegreb voksede jeg og mine søskende op med, fortæller Sana Atris fredag aften til en forsamling af omkring 50 kvinder og mænd på Brandts Museum i anledning af kvindernes internationale kampdag.

Sana Atris voksede op i en familie, hvor hun var udsat for social kontrol. Hun var dengang ikke klar over, at livet kunne leves anderledes - lige indtil to kvindelige pædagoger en dag tog fat i hende og andre piger med etnisk minoritetsbaggrund og oprettede en pigeklub.

- Vi havde indtil da lært, at vi fik anerkendelse for at være lydige, smukke og ærbare piger, der var gode til at lave mad og passe vores søskende. Men i pigeklubben lærte pædagogerne os, at vi kunne få anerkendelse for at være fagligt stærke, dygtige i skolen og tage en uddannelse. Vi lærte at få anderkendelse for at være noget for os selv, i stedet for at være noget for andre, fortæller hun.

Fejring af kvindernes kampdag
For fjerde år i træk fejrede foreningen Nour med Roya Moore i spidsen kvindernes internationale kampdag.Fredag var der fokus på kvinders styrke til at bryde med negative mønstre, herunder parallelsamfund.

Pernille Kjær Nielsen fra TV2 Fyn var konferencier, og arrangementet bød på oplæg fra:

Charlotte Gueniau, direktør i Rice

Ahmad Mahmoud, debattør og forfatter til "Sort land"

Karen West, jordemoder og kvindeforkæmper

Sana Atris, medlem af Dialogkorpset

Vibeke Holst, parterapeut
For fjerde år i træk inviterede foreningen Nour med Roya Moore i spidsen til fejring af kvindernes internationale kampdag. Foto: Birgitte Carol Heiberg
For fjerde år i træk inviterede foreningen Nour med Roya Moore i spidsen til fejring af kvindernes internationale kampdag. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Brød med familien

I en lejlighed i Sønderjylland blev pigegruppen enige om, at de ville generobre magten over deres eget liv. For Sana Atris var et ægteskab vejen ud hjemmefra, og hun giftede sig med en mand, hun senere lod sig skille fra, selvom hendes forældre var meget imod. Hun valgte at uddanne sig, få arbejde og gifte sig igen. Hun fandt ud af, hvordan hun levede livet på sine egne præmisser, men hen ad vejen mistede hun sin familie.

- Mine forældre ville ikke have, at jeg giftede mig med en sort mand, fortæller hun.

Hun var klar over, at hun ikke kunne ændre forældrenes holdning, og hun besluttede at gøre op med sig selv, hvad der var vigtigst for hende. Hun ville selv bestemme.

- Og så måtte de vurdere, om de ville være en del af mit liv eller ej.

Det ville de ikke.

Derfor er Sana Atris i dag ikke i kontakt med sine forældre.

- Men det var faktisk ikke det sværeste valg at tage - det har faktisk været det letteste valg, jeg har taget i hele mit liv, siger hun.

For hun havde længe tænkt over beslutningen, og derfor var hun afklaret med, at det var prisen, hun måtte betale for sin frihed.

Sana Atris har fået mange kommentarer for sit tørklæde, som hun fortæller, at nogen kalder 'det kvindeundertrykkende tekstil'. Derfor smed hun til fejringen af kvindernes kampdag det stykke tøj, hun synes, er kvindeundertrykkende - bh'en. Birgitte Carol Heiberg
Sana Atris har fået mange kommentarer for sit tørklæde, som hun fortæller, at nogen kalder 'det kvindeundertrykkende tekstil'. Derfor smed hun til fejringen af kvindernes kampdag det stykke tøj, hun synes, er kvindeundertrykkende - bh'en. Birgitte Carol Heiberg

Hjælper familier gennem dialog

I dag arbejder Sana Atris som frivillig i Dialogkorpset, som består af unge og forældre, der selv har haft æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol inde på livet. I Dialogkorpset arbejder hun for at oplyse om og fremme unge og forældres tilslutning til ligestilling og individuelle rettigheder.

- Vi er der for at lytte og sætte tanker i gang. Vi er ikke uddannet rådgivere, men gennem dialog får vi familier til at reflektere. Vi ved, at børn, der vokser op med social kontrol, først opdager, at man kan leve på andre måder, når de møder andre familier og hører om det, siger hun.

Korpset taler med familier og unge om de dilemmaer, der kan opstå, når man som forældre har nogle forventninger til sine børn, som børnene ikke selv ønsker eller kan leve op til - og ikke mindst hvordan man forholder sig til det som forældre.

Sana brød med familien for at få magt over eget liv: Nu hjælper hun andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce