I Aarhus foregår et omfattende arbejde med at afskaffe ghettoen Gellerupparken og forvandle området til mindre kvarterer, der er en naturlig del af den omgivende by.

Når snakken falder på problemerne i Vollsmose, og hvordan de løses, henvises ofte til Aarhus Kommune. Her har man i flere år været i gang med at omdanne Gellerupparken fra bydel med ghettoproblemer til attraktive kvarterer med blandede boligformer.

Gellerup-parken er med sine store ensartede blokke og dårlige statistikker med hensyn til kriminalitet og personer på overførselsindkomster blevet kaldt den værste ghetto i Danmark. Men siden 2010 har Aarhus Kommune, Brabrand Boligforening og Landsbyggefonden og en række andre samarbejdspartnere arbejdet på at forvandle det socialt udsat boligområde til en attraktiv bydel, der er en del af den omgivende by i det vestlige Aarhus.

Til grund for hele omdannelsen af Gellerupparken ligger "Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj," som er vedtaget politisk i 2010 og underskrevet af alle politiske partier i Aarhus Byråd på det tidspunkt. Den aftale har skabt det brede politiske fundament for forvandlingen.Helhedsplanen og siden Dispositionsplanen omfatter en hel række delprojekter, der både handler om at rive eksisterende blokke ned og bygge nyt.

Planen er, at i 2030 eksisterer bydelen Gellerupparken slet ikke længere.

De samlede investeringer i området er anslået til at løbe op i et beløb på 6,5 milliarder kroner, fremgår det af helhedsplanens hjemmeside, og i 2030, når bydelen er forvandlet, vil der formentlig bo 12-14.000 borgere i området, hvor der i dag bor omkring 6200.

Ny beboersammensætning

Det helt overordnede mål er at ændre beboersammensætningen i Gellerupparken, og ambitionen er, at området en gang i fremtiden kun vil bestå af 30 procent almene boliger. Som en del af planen har Aarhus Kommune flyttet cirka 1000 arbejdspladser til Gellerup og boligforeningen har i flere år ladet en bestemt type beboere rykke op på ventelisten til en bolig, mens man i samme periode har forhindret, at en anden type lejere overtager ledige boliger.

Hertil kommer en række fysiske forandringer i området. Gellerups store blokke vil enten blive renoveret eller revet ned, og i stedet vil komme mange forskellige boligtyper og ejerformer. Planen er, at området i fremtiden skal rumme rækkehuse, byhuse, lejligheder til store og små familier og ældreboliger. Der bliver bygget byparker og helt ny infrastruktur.

Visionen er at skabe en bydel, hvor uddannelsesniveauet, andelen af arbejdsløse og kriminelle er den samme som gennemsnitligt for resten af Aarhus.

- Det er klart, at du løser jo ikke den enkeltes sociale problemer ved at bygge nyt og omdanne et område, men for Aarhus handler planen om at få en mindre delt by og en by, der hænger bedre sammen. Man regner med at kunne høste en effekt af, at der ikke længere er massive sociale problemer samlet et sted, forklarer Per Frølund, der er programleder for helhedsplanen i Aarhus.

En dynamisk process

Helhedsplanen hviler på en overordnet politisk beslutning, men den beskriver de overordnede linjer og ambitioner. Politisk skal der arbejdes undervejs med nye delaftaler for området og nye lokalplaner.

- Planen hviler på et grundlag af overordnede ambitioner og fysiske hovedtræk, som så bagefter skal føres ud i livet ved hjælp af en masse mindre planer, der vedtages undervejs. Vi kan ikke forudse, hvad markedet vil være med til om nogle år, så det bliver også markedet, der påvirker, hvad der skal ske, forklarer Per Frølund, og tilføjer, at den dynamiske proces er en pointe i sig selv.

- Fejlen i fortiden har jo netop været, at man troede, man havde en god opskrift, og så lavede man den samme fejl 32 gange - hver gang, man byggede en ny blok i Gellerupparken. Vi vil gerne udvikle området løbende.

Status på projektet er nu, at man næsten er færdig med områdets nye infrastruktur. Man har revet fem af områdets i alt 32 blokke ned og man er i fuld gang med at bygge en ny bypark midt i området. To større stykker jord er solgt til private investorer, der er ved at blive bygget 200 nye lejligheder, og Aarhus Kommune bygger en helt ny forvaltning med 1000 arbejdspladser i Gellerup.

De helt store forandringer i beboersammensætningen har man dog ikke set endnu i området.

- Det, der for alvor skal til, for at vi ser en effekt her i Gellerup, er, at nye type beboere har lyst til at flytte ind. Vi er ligeså stille begyndt at se nogle bevægelser i den rigtige retning, men det store ryk tror vi kommer, når der begynder at komme nogle renoverede lejligheder samtidig med de fysiske forandringer udenfor. Så vil beboersammensætningen for alvor ændre sig, forudser Per Frølund.

  • Jensen_Stine_Jessen_(2015)_024

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion i Odense. Jeg skriver om stort og småt i Odense Kommune. Mit særlige stofområde er ældre- og handicap-politik. Jeg er uddannet fra Journalisthøjskolen i Århus, og jeg har desuden en bachelor i dansk og statskundskab fra Københavns Universitet. Jeg bor i landsbyen Vindinge uden for Nyborg med min mand og vores tre børn.