Så blev det da endelig vår

Sanne Sørensen og Jan Dorscheus tog madkurven med i Munke Mose og kunne blandt andet se både glide langsomt forbi på Odense Å.
Foto: Birgitte Carol Heiberg

Så blev det da endelig vår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ikke mange dage siden, at odenseanerne med et forpint udtryk i ansigtet og skuldrene godt op om ørerne stred sig igennem en kold blæst og spurgte sig selv, om det forår da nogensinde ville titte frem. Denne signatur forbandede endnu en gang den trestjernede nar, der i sin tid lancerede ordene om, hvor "vidunderligt det er med årstidernes skiften".

Bvadr.

Klyng den mand eller kvinde op.

I ugens løb viste der sig tegn på bedring, men dog ikke mere end man med det ene øje kunne opleve de forhærdede i bare arme og ben og med det andet skue folk, der ikke havde efterladt vinterfrakken på bøjlen i klædeskabet, men på kroppen.

Og pludselig skete det. Solens varmende stråler og det livgivende lys trængte for alvor igennem og så lige op til det, der for de fleste er tre fridage. På en kort cykletur fra Munke Mose ad åstien og ud til Ringvejen foldede familien Odense sig ud. Nu var der smil på de læber, der tog imod læskende sukkerdrikke, vand, forbedret med humle, malt og gær og puttet på grønne flasker eller is, der på de små poder smeltede, løb ned ad armen og endte som en hvid klat i klapvognen.

Tæpperne blev bredt ud i Mosen, amorinerne fløj i luften, og safterne steg i både teenagere og de bøgetræer, der nu står i det allerflotteste lysegrønne skær. Hvor er det pragtfuldt med årstidernes skiften. Ham med de bevingede ord skal måske alligevel ikke klynges op.

På Odense Å var der godt gang i åfartens fladbundede både, i robåde og i plastic-svanerne, der stille gled på vandet - bemandet med kåde unge mennesker, hvis rygstykker i dag vil minde om en rødhuds. Pensionisterne valgte klogeligt at sætte sig i skyggen med madpakken og termokanden - og med bøllehatten kækt på sned.

Den totale fred afbrydes et kort øjeblik af børnestemmer, der kræver frispark i en lilleputkamp på OB's anlæg, og jeg overhales af veltrimmede løbere i kropsnære dragter, der godt er klar over, at træningsmængden skal øges inden Eventyrløbet, Kristi himmelfartsdag, 24. maj.

Lige efter broen ved OB's anlæg i Ådalen kommer der mærkelige og i første omgang ubestemmelige lyde, der viser sig at tilhøre en tennisspiller, som har taget ved lære af hende, der engang var verdens bedste, Monica Seles. Hun havde sin helt egen måde at stønne på, når hun slog til bolden, og den lyd har andre åbenbart adopteret.

Medarbejderne i Park- og Vej Service har for længst genoptaget arbejdet, så mange fristes til at smide sandalerne og lade sandet og græsset kilde de bare fødder - uden den store risiko for at træde i glasskår, halvspiste burgere og plastickrus.

Den korte cykletur i dette herlige fristed er ved at være slut. Ved Ringvejen bliver det til en hilsen til nogle venner, der i bil er på vej til golfbanen (bare det var mig), men arbejdet kalder.

Fotografen venter mig ved Odense Zoo. Vi skal ikke følge de hundredvis og atter hundredvis af besøgende ind i haven. Vi bliver uden for. Opgaven lyder på at tjekke det ventede parkeringskaos, fordi Odense Kommune på en eller anden måde har klumret i det, så anlæggelsen af nye parkeringspladser blev standset - i hvert fald midlertidigt. Mere om det her ved siden af og på side tre.

Så blev det da endelig vår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce