Anders W. Berthelsen (S) ser udfordringen med overflødige, bevaringsværdige landejendomme vokse i de kommende år, men kalder det urealistisk at tro, at kommunerne kan tage sig af alle sammen.

Det er et dilemma for lokalpolitikere, når de skal beslutte, hvilke bevaringsværdige ejendomme, der skal bestå, og hvilke der ikke skal bevares.

Og det er ikke et dilemma, der bliver mindre de kommende år, lyder det fra Anders W. Berthelsen (S), der sidder i By- og Kulturudvalget, som tirsdag skal tage stilling til, om gården Åhaven i Højme skal nedrives for at give plads til en række moderne boliger eller ej.

Måske kunne man forestille sig, at beboerne i en landsby havde fælles interesse i at bevare en ejendom - måske som et fælleslokale - og sammen investerede i den.

Anders W. Berthelsen (S), medlem af By- og Kulturudvalget

- Med flere overflødige landejendomme i landskabet bliver problemet ikke mindre i løbet af de kommende år. For selv om man gerne vil bevare nogle ejendomme, kan kommunerne jo ikke købe det hele for at lade det stå og forfalde, sådan som man ser med den gule stråtækte ejendom i Højby. Eller med gården Rikkesminde, som har været til salg i årevis, uden at nogen har været interesseret i at købe. Problemet er, at der ikke kommer nogle private interesserede købere, der har lyst til at renovere det og værne om det. Det ville være den mest lykkelige løsning, men uden dem er det urealistisk at bevare alle ejendomme, siger han.

Også gode eksempler

Anders W. Berthelsen kalder det urealistisk at forestille sig, at alle landsbyer kan få sammen museumsagtige præg.

- På den anden side ville det være trist, hvis man om 30 år bliver nødt til at tage i Den Fynske Landsby eller andre frilandsmuseer for at se en gammel landejendom, siger han.

Ifølge politikeren er det bedste, han og gruppefællerne kan gøre, at forholde sig til de registreringer, der er foretaget af ejendommene.

- Men vi har fået noget at tygge på, og hvad der kommer til at ske, er ikke til at sige. Heldigvis findes der da også gode eksempler på gårde, der bliver vigtige omdrejningspunkter i landsbymiljøer. Jeg bor for eksempel selv i Blangstedgård, hvor flere gamle gårde indgår i landsbyen som daginstitution og skole. Måske kunne man forestille sig, at beboerne i en landsby havde fælles interesse i at bevare en ejendom - måske som et fælleslokale - og sammen investerede i den, foreslår han.

  • Michael Bager

    Af:

    Uddannet journalist fra DjH, ansat på Fyens Stiftstidende siden 1997 og senest tilknyttet Kultur- og Odense-redaktionen.

Mere om emnet

Se alle
6
Odense: Stadsarkitekt på dagsordenen til marts-april

Odense: Stadsarkitekt på dagsordenen til marts-april

1
Odense Bys Museer slås for bevaringsværdig gård i Højme

Odense Bys Museer slås for bevaringsværdig gård i Højme