Rockere og bandemedlemmer i Odense: Halvdelen dropper ud af exit-program

Manden til højre, Mohammed Daabas, var indtil for nylig i et exit-program, der har til opgave at hjælpe kriminelle videre i livet. Den tidligere leder fra Black Army er nu sigtet for at have videreoverdraget store mængder heroin. - Og så det selvfølgelig er vanskeligt at opretholde et exitprogram, forklarede advokat Mette Grith Stage her i avisen. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix 2017

Rockere og bandemedlemmer i Odense: Halvdelen dropper ud af exit-program

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere rockere og bandemedlemmer ønsker at forlade det kriminelle miljø og komme med i et exitprogram. Men i 2017-18 droppede halvdelen ud. Resten har fået et arbejde.

Det såkaldte exit-program skal hjælpe kriminelle ud af det kriminelle miljø og videre i livet. Men det kan være svært at undgå at mødes og snakke med de tidligere venner, man er vokset op sammen med og bor tæt på, men som stadig er kriminelle.

Sker det, bliver man efter reglerne smidt ud af exitprogrammet. Det sker selvsagt også, hvis man bliver snuppet i ny kriminalitet, som det skete for nylig for den tidligere leder af Black Army, Mohammed Daabas.

I 2017 og 2018 har seks Odense-borgere forladt exit-programmet af de årsager.

Politiet har for eksempel mødt dem i biler med personer fra bandemiljøet, fremgår det af en overlevering, som politikerne i Beskæftigelses- og Socialudvalget har fået fra den såkaldte Specialenhed, der har til opgave at "sikre maksimal aktivering af borgere med banderelationer", der modtager for eksempel kontanthjælp.

Det er et noget større frafald, end man hidtil har oplevet. I september 2017 skrev Fyens Stiftstidende således, at 18 af de 20 bandemedlemmer, der havde været gennem programmet fra forsommeren 2013 og frem til sommeren 2017, holdt sig ude af bandemiljøet.

Fem har fået arbejde

Det lykkes stadigvæk for nogle af deltagerne i exit-programmet.

I 2017 og 2018 har fire afsluttet exit-programmet og i forløbet fået et arbejde. En har endda startet egen virksomhed.

En femte er flyttet til en ny kommune, hvor han også har fået arbejde.

Ifølge leder af Specialenheden, Jacob Knudsen, er det antal stadig en pæn succesrate:

- Selv om vi er dygtige til at forklare rammerne, og hvilke krav politiet, Kriminalforsorgen og Specialenheden stiller i et exitprogram, tænker jeg, at det er forventeligt, at nogle af dem falder igennem og vender tilbage til gamle mønstre.

- Mange har haft en lang kriminel løbebane, og det er ikke let at stoppe fra den ene dag til den anden, så det er forventeligt, at omkring halvdelen af dem falder tilbage i kriminalitet. Jeg synes faktisk, at det er meget flot, at vi lykkes med at få en næsten lige så stor gruppe igennem, siger han.

Flere sanktioner

De 53 rockere og bandemedlemmer, der i begyndelsen af januar 2019 er tilknyttet Specialenheden, skal som udgangspunkt møde op til to samtaler om ugen med deres sagsrådgiver. Hvis man er inde i et godt forløb med virksomhedspraktik, kan det blive ændret til en samtale om ugen.

Gruppen kan ifølge Jacob Knudsen deles op i to næsten lige store dele - svarende meget godt til resultaterne fra 2017 og 2018:

Den ene halvdel er forholdsvis motiveret for at bryde med miljøet, men har vanskeligt ved det, fordi deres evner primært er blevet brugt til at lave kriminalitet. Den anden halvdel vil ikke rigtigt være med til noget som helst.

- Derfor er vi ved at kigge på vores tilbud i Specialenheden - om vi har noget, som kan tilgodese begge grupper. Altså, at vi laver nogle flere forløb, der skal klæde dem endnu bedre på til at komme i praktik og få et arbejde, men samtidig også indebærer, at vi ser dem oftere.

- På den måde kan vi også hyppigere sanktionere dem, der ikke vil noget og tage deres kontanthjælp. Det arbejder vi på lige nu, men vi har ikke helt fundet modellen endnu, siger Jacob Knudsen.

Exit-light

En af udfordringerne er, at flere af de unge har fundet ud af at tilmelde sig en uddannelse og på den måde slippe ud af Specialenhedens søgelys - i hvert fald i en periode.

- En del er stukket af på SU, kan du sige, men de bliver smidt ud af uddannelsen efter ret kort tid. Vi kan ikke styre den proces, men dem, der reelt vil noget uddannelse, prøver vi at hjælpe med en fastholdelsesmentor, forklarer Jacob Knudsen.

Et andet faktum er, at Specialenheden i løbet af 2018 har fået flere og flere sager. Det skyldes blandt andet, at en del bandemedlemmer og rockere er blevet løsladt fra fængslerne i den seneste tid. Men også, at Specialenheden tager flere sager ind fra det normale system, som mener, at man håndterer borgere, der er meget tæt på bandemiljøet eller er organiserede kriminelle.

Og her kan Specialenheden, forklarer Jacob Knudsen, være et godt alternativ til et exit-program for de personer, der ønsker en ny start med egen indtægt:

- Du kan sige, at vi i Specialenheden er et exit light-program til dem, der ved, at de ikke kan overholde betingelserne i det almindelig exit-program. Her er ikke de samme hårde krav om, at folk ikke må se de gamle venner. Til gengæld er der nogle hårde krav om at få folk i beskæftigelse.

Rockere og bandemedlemmer i Odense: Halvdelen dropper ud af exit-program

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce