Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Revyernes Odense?

Det gamle Odense Folketeater på hjørnet af Filosofgangen og Ny Vestergade. Billedet er taget før ombygningen i 1939. Stadsarkivet

Revyernes Odense?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er netop kommet frem, at Odense Vinter Revy vil indtage Magasinet kort inde i det nye år.

Det er ikke første gang, at Odense får en vinterrevy. Byen var haft flere revyer gennem årene, men genren har generelt haft svært ved at trives i Odense. Men hvordan er det nu lige med byens revytraditioner?

Revy, der er en særlig dansk teaterform, dukkede op i midten af 1800-tallet. Revyen var i begyndelsen mest en måde, hvorpå man så tilbage på det forløbne år, men fra 1873 kom sommerrevyen på banen.

Da de kongelige i 1884 oplevede en sommerrevy, fik genren en slags blåstempling. Sommerrevyerne blomstrede og snart fik en lang række provinsbyer sommerrevyer. Også Odense sprang på vognen, da Odense Sommerteater i Ny Vestergade slog dørene op for publikum i sommeren 1895 - vistnok provinsens første professionelle revy.

Byen havde faktisk tidligere haft et forlystelsesetablissement, nemlig Pantheon (senere omdøbt Odense Folketheater) i Vindegade, der havde både teater og cirkus.

Pantheon, der åbnede i 1858, måtte dog lukke i midten af 1880'erne.

Den nye teaterbygning var i schweizerstil, var tegnet af den lokale arkitekt Emil Schwanenflügel og havde plads til 700 gæster.

I premieresæsonen var teatret udlejet til et selskab til teaterdirektør Oddgeir Stephensen, der præsenterede et program af farcer, operetter og Odenses første sommerrevy. Navnet på revyen var Fra Flakhaven til Fruens Bøge, og den indeholdt blandt andet visen Sejle op ad åen (folkets uofficielle nationalsang).

Sommerrevyen blev en succes, og der blev spillet revy i årene fremover og med mange af tidens kendte revynavne.

For ejerne af teaterbygningen gik det dog knap så godt. Sommerteatret gik allerede fallit i 1896, men nogle nye ejere stod klar i kulissen.

Teatret blev omdøbt til Odense Folketheater, og der blev indlagt varme, så man kunne spille hele året rundt. Om vinteren var der opera, varieté og lignende, mens teatret om sommeren blev lejet ud til blandt andet revyer. I januar 1898 blev der for første gang spillet en nytårsrevy på Folketeatret.

Den sidste sommerrevy i Folketeatret løb af stabelen i 1943, og kort efter blev huset beslaglagt af de tyske besættelsestropper. Efter krigen blev teatret omdannet til biograf.

Senere blev der forsøgt på sommerteater i Kongreshuset, på Odense Teater og på Industripalæet, men disse og mange andre revyforsøg i den fynske hovedstad led en krank skæbne, da de savnede interesse hos odenseanerne - undtagelsen er dog en række lokale revyer. Det blev heller ikke nogen succes, da en såkaldt H.C. Andersen revy så dagens lys i 1970'erne.

I 1981 var der tanker om at genoplive revytraditionen i Folketeatret, da det nye egnsteater Banden arbejdede med planer om at lave en sommerrevy.

Året efter var det så Jan Schou og Erik Bent Svendlund, der ville lave et fast revy- og varieteteater i Odense. Det blev dog kun til et kort revyeventyr.

Svendlund blev senere engageret i Morskabsteatret, der lå i Brandts Klædefabrik, og som lagde hovedvægten på lystspil, farcer og revyer. Morskaben blev snart til krise, og teatret måtte lukke kort efter.

Revygenren har haft det svært i Odense, men nu lysner det - måske!

Spørgsmål om Odenses historie

spoergomodense@fyens.dk

Revyernes Odense?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.