Rammer mere end 2000 familier: Boligforeninger tager sig til hovedet over ghettoudspil

Regeringens lancering af ghettoplanen kommer til at ramme Vollsmose. Foto: Michael Bager

Rammer mere end 2000 familier: Boligforeninger tager sig til hovedet over ghettoudspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boligorganisationerne FAB og Civica har svært ved at se, hvordan man realistisk skal kunne smide 2000 familier ud af deres almene lejligheder i Vollsmose. - Hvor skal de flytte hen? Vi har alt udlejet og ventelister, siger FAB-direktør. Andre dele af regeringens ghettoudspil modtages positivt.

Der er omkring 3600 almene familielejemål i Vollsmose.

Hvis de to boligorganisationer i området, FAB og Civica, skal leve op til regeringens ghettoudspil, skal det tal reduceres med 60 procent, svarende til 2160 lejligheder, medmindre der bygges nye private boliger i området. Men det er helt urealistisk, lyder det samstemmende fra de to direktører.

- Det virker radikalt drastisk, tenderende til det uoverskuelige, siger Civica-direktør Jens Pilholm. Hvor skal vi gøre af de beboere? Hvis vi skal genhuse dem, skal vi have bygget et par tusind nye almene boliger rundt omkring i byen, for vi har ikke en eneste ledig lejlighed. Presset på vores lejligheder er historisk stor.

- Derudover skal man huske, at der flere steder i byen er områder, der ligger på vippen til at få tilsvarende problemer. Det er altså nemt at sidde på et kontor på Christiansborg og udtænke det her, men når vi kommer ud til de enkelte beboere, er jeg bare nødt til at slå fast: Hvad skal vi rent praktisk gøre ved de her mennesker, spørger Jens Pilholm.

Samme melding kommer fra direktør i FAB Jacob Michaelsen:

- Det, der bekymrer os mest, er, hvad vi skal gøre ved alle de familier og beboere, som ikke skal bo i Vollsmose mere. Hvor skal de bo henne, siger han.

Regerings udspil på boligområdet
I regeringens 22 punkter til bekæmpelse af ghettoer er en række forslag, der vedrører boligmassen. Her er et udpluk:For visse ghettoområder er udfordringerne med parallelsamfund, kriminalitet og utryghed så massive, at det både praktisk og økonomisk kan være mest hensigtsmæssigt helt at afvikle ghettoområdet og starte forfra. Med salg, nedrivning og fuldstændig omdannelse af boligområdet kan der skabes et grundlag for udviklingen af et nyt og mere attraktivt byområde integreret med resten af samfundet. Derfor skal det være muligt for staten at pålægge boligorganisationen at iværksætte en afvikling af boligafdelinger i de særligt belastede områder.

For de hårdeste ghettoområder, blandt andet Vollsmose, vil det være en betingelse for støtte fra Landsbyggefonden, at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst 40 procent inden 2030. Samt at øge incitamentet til salg af almene familieboliger, grunde og byggeret i de udsatte boligområder.

For at skabe bedre muligheder for at omdanne ghettoområderne foreslår regeringen, at øremærke midler til renovering af boliger, der planlægges solgt. Derudover vil man udvide den eksisterende adgang til at opsige lejere, så den også omfatter salg af almene boliger i udsatte boligområder. Der vil skulle gives et passende varsel, et tilbud om erstatningsbolig til de eksisterende almene lejere, og der ydes flyttehjælp.
Civica-direktør Jens Pilholm om regeringens ghettoudspil: - Det virker radikalt drastisk, tenderende til det uoverskuelige at skulle sløfte over 2000 lejemål i Vollsmose. Hvor skal vi gøre af de beboere? Vi har ikke en eneste ledig lejlighed - presset på vores lejligheder er historisk stor. Foto: Civica
Civica-direktør Jens Pilholm om regeringens ghettoudspil: - Det virker radikalt drastisk, tenderende til det uoverskuelige at skulle sløfte over 2000 lejemål i Vollsmose. Hvor skal vi gøre af de beboere? Vi har ikke en eneste ledig lejlighed - presset på vores lejligheder er historisk stor. Foto: Civica

Vi er godt på vej

I regeringens ghetto-udspil nævnes Gellerupparken i Aarhus som en solstrålehistorie. Her har man revet eksisterende bygninger ned og fået private investorer ind i området. Men den udvikling er der faktisk også lagt op til i Odense med en infrastrukturinvestering på 300 millioner kroner, der skal åbne Vollsmose op, forklarer de to direktører:

- Aarhus begyndte også med infrastrukturplaner og planer om at gøre jord interessant for private. De er bare fem-seks år længere fremme end os. Derfor skal vi holde fast i de gode ting, vi har sat i gang - de kommer helt sikkert til at virke, siger Jacob Michaelsen.

Jens Pilholm er enig:

- Vi vil også gerne være med i en ny stor tværpolitisk aftale i Odense om Vollsmose, og vi er klar til at forhandle om strategiske nedrivninger i Bøgeparken. Der er altså aktiviteter i gang, som står i skærende kontrast til så radikale udspil som de her, der taler om ekspropriation og tvangsopløsning af boligafdelinger, siger han.

Jacob Michaelsen, direktør for FAB: - Det tager bare lang tid at løse sociale problemer. Vi så gerne, at man i stedet gik ind med et mere nuanceret blik på Vollsmose og så på, hvor problemerne reelt er. Man skal passe på ikke at skære alle over en kam. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Jacob Michaelsen, direktør for FAB: - Det tager bare lang tid at løse sociale problemer. Vi så gerne, at man i stedet gik ind med et mere nuanceret blik på Vollsmose og så på, hvor problemerne reelt er. Man skal passe på ikke at skære alle over en kam. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Lejernes penge til at løse samfundsproblem

Begge direktører mener også, det er forkert at bruge lejernes opsparede penge til at løse problemerne - sådan som regeringens udspil lægger op til:

- Det er helt urimeligt, at det er de almene beboeres penge, der skal bruges til at sætte boliger i stand for, som så bagefter skal sælges til private. De almene beboere sparer jo op til renovering af deres boliger via huslejen, hvor der lægges penge til side. Det er penge, der kan bruges, når der skal skiftes vinduer og tag, siger Jacob Michaelsen.

Jens Pilholm siger:

- Man snakker om at bruge milliarder fra Landsbyggefonden - beboernes egne penge - som det eneste økonomiske bidrag her. Det vil sige, at det er de almene lejere, der skal betale for den manglende sociale og kulturelle integration i samfundet. Det ser ikke særligt kønt ud. Jeg mener ret beset, at der er tale om en samfundsopgave.

Ejeboliger ikke lykken

Selv om begge direktører understreger, at de selvfølgelig vil gå konstruktivt ind i forhandlinger om forslaget, lægger Jacob Michaelsen ikke skjul på, at han ikke er glad for at skulle sælge almene boliger til private:

- Vi har set nogle steder i Holland - blandt andet i Amsterdam, hvor man har gjort noget lignende - og det har ikke været med til at løse problemet. Mange af dem, der har købt, sidder nu mere eller mindre stavnsbundet, fordi de ikke kan sælge deres lejligheder igen.

- Det tager bare lang tid at løse sociale problemer. Vi så gerne, at man i stedet gik ind med et mere nuanceret blik på Vollsmose og så på, hvor problemerne reelt er. Man skal passe på ikke at skære alle over en kam, for det kan risikere at få den modsatte effekt, siger han.

Rammer mere end 2000 familier: Boligforeninger tager sig til hovedet over ghettoudspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce