Rådmand om udsatte børn: Nogle vil opleve et andet serviceniveau

- Jeg er interesseret i, at at både politikere, medarbejdere og fagforbund stadig kan se retningen, at vi vil velfærden, selv om der er dagligdagsproblemer, der skal løses undervejs, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) om de kommende besparelser på udsatte børn. Foto: Nils Mogensen Svalebøg

Rådmand om udsatte børn: Nogle vil opleve et andet serviceniveau

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Serviceniveauet til udsatte børn er i forvejen ikke prangende, erkender børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R), men alligevel er hun ikke bekymret over de varslede millionbesparelser. Hun lover, at loven ikke udfordres, og minder om, at byrådet er enige om en velfærdsvej.

Det er langt fra første gang, Familie og Velfærd overskrider budgettet med adskillige millioner. Hvorfor bliver det ved?

- Fordi det er det mindst forudsigelige budget. Det er ikke stort (cirka 500 millioner kroner årligt, red.), og så er der aspekter af køb og salg af for eksempel institutionspladser, der er svært at være herre over. Det ser vi ikke på skole- og dagtilbudsområdet.

Tidligere har andre områder betalt for underskuddet på de udsatte børn - hvorfor skal de selv finde penge denne gang?

- Sådan er udgangspunktet altid. Og så har der nogle år været politikere, der syntes, der skulle ske noget andet.

Hvorfor synes du ikke, der skal det nu?

- Fordi hvis der ikke ændres noget, står vi i samme situation næste år.

Du er om nogen fortaler for at forebygge. Hvordan hænger det sammen med for eksempel at nedlægge ATA - Alternativ til Anbringelse som et selvstændigt tilbud?

- ATA lægges ind under vores familiehuse, og det hører med til god ledelse altid at se på, om man gør det rigtige. Det er ikke opfundet til lejligheden at se på ATA - det har vi gjort noget tid. Vi snakker om familier, hvor der er grundlag for at anbringe børnene, og derfor skal indsatsen virke.

Det gør den jo også for mere end 70 procent af børnene, viser en rapport?

- Men det er også en kendsgerning, at nogle af børnene ender med at blive anbragt alligevel. Det er godt, at succesraten er stor, men måske kan det gøres endnu bedre.

Hvordan skal det lykkes, når det handler om at spare penge?

- Vi fjerner ikke indsatsen, men lægger den over i et andet regi, og alene på organiseringen kan der spares noget.

2000 sager skal også gennemgås for at se, om der kan hentes penge. Hvorfor er det en god idé at spare på de mest sårbare og udsatte familier?

- Vi har ikke noget prangende serviceniveau, men når økonomien er så stram, er vi forpligtet til at sikre, at pengene bruges klogest. Derfor skal vi blandt andet se sagerne igennem for at være sikker på, at vi ikke bruger for mange penge og overkompenserer familier, der for eksempel får tabt arbejdsfortjeneste, befordringsgodtgørelse og handicaphjælper.

Fagforbundene er bekymrede for konsekvenserne for børnene. Deler du den bekymring?

- Nej, det gør jeg ikke helt. Ikke så længe vi klart melder ud, at vi ikke vil gå til kanten af serviceloven og ikke have flere tabte sager i Ankestyrelsen.

- Jeg har det sværest med den del, der handler om serviceniveauet. Det her kan betyde, at nogle vil opleve at få et andet tilbud.

Er du enig i, at det her er et udtryk for, at hele området er underfinansieret?

- Ja, det er jeg sådan set. Men det samme kan man sige om for eksempel skoleområdet og tandplejen. Sammenligner man vores udgifter til udsatte børn med andre store byer i landet er vi nok dem, der bruger færrest - ligesom på så mange andre områder. Og derfor er det ikke let at flytte penge fra et andet område.

Hvor er vejen ud?

- Det er den plan, forvaltningen nu orienterer os om. Og den lange vej ud er vækstdagsordenen, hvor vi tiltrækker nye borgere, der betaler skat.

- Der er mange ting i spil i Odense lige nu, hvor vi har det lange lys på: Der er for eksempel den demografiske udvikling, hvor vi som Økonomiudvalg er enige om at prioritere 200 millioner kroner til velfærd, og der er Vollsmose-udfordringen, hvor alle byrådets partier har skrevet under på en plan, der er den mest ambitiøse i området siden første spadestik blev taget i bydelen.

- Ved siden af de store ting er der så hverdagsudfordringer, som når symfoniorkesteret bruger for mange penge på en Wagner-koncert, og når Familie- og Velfærdsafdelingen har brugt for mange penge på børnene. Sådan nogle udfordringer vil der være hvert år, og jeg forstår godt medarbejderne, når de siger, det her område er underfinansieret. Det skal de, ligesom politikere skal have mærkesager. Men jeg er interesseret i, at at både politikere, medarbejdere og fagforbund stadig kan se retningen, at vi vil velfærden, selv om der er dagligdagsproblemer, der skal løses undervejs.

Rådmand om udsatte børn: Nogle vil opleve et andet serviceniveau

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce