Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Rådmand om somaliske kvinder på kontanthjælp: Sanktioner er nødvendige

- Der skal være en vis retssikkerhed forbundet med at blive trukket i kontanthjælp. Men hvis det er for bureaukratisk, så må Christiansborg finde en løsning på det, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF), som opfordrer til i højere grad at bruge sanktioner over for eksempel somaliske kvinder, der har været på kontanthjælp i årevis. Foto: Nils Svalebøg

Rådmand om somaliske kvinder på kontanthjælp: Sanktioner er nødvendige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både samfundet og kvinderne har svigtet, mener beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF) om de somaliske kvinder, der i årevis har været på kontanthjælp. Egentlig bryder han sig ikke om sanktioner, men de er nødvendige i forhold til den gruppe, siger han.

TV 2 har besøgt en somalisk forening, hvor 11 kvinder hverken havde arbejde eller danskkundskaber. En af dem har været på kontanthjælp i 19 år. Ser du det som enkeltstående tilfælde eller et generelt billede?

- Det er min helt klare oplevelse, at vi har et generelt problem i Vollsmose med kvinder, der har været på kontanthjælp og uden for arbejdsmarkedet i mange år. Det gælder også mænd og unge. Og de unge er vigtige. Vi skal give dem en hånd, så alle får taget en uddannelse og får et job. Ellers kommer de til at stå i samme situation som kvinderne.

Hvad er det for en hjælpende hånd, der virker?

- Der bliver for eksempel bygget og renoveret rigtig meget i Odense - også i Vollsmose - og vi skal udnytte den situation og det opsving til at få flere af de unge med, der ikke har en uddannelse. Vi mangler tømrere, elektrikere. Vi har allerede Byg til vækst, hvor vi har gode erfaringer med at hjælpe unge i gang i byggeriet. Det skal vi gøre mere af.

Tilbage til kvinderne. Hvorfor får de lov at være på kontanthjælp i så mange år?

- Det er der sikkert mange og lange forklaringer på. Men det er bare ikke godt nok, at man har været på kontanthjælp i 19 år, har fået syv børn og ikke kan dansk. Vi har som samfund svigtet, men kvinderne har også selv et ansvar. Vi skal blive bedre til at stille tydeligere krav, og så skal vi ikke være bange for at bruge sanktionsmuligheder, hvis man for eksempel ikke møder op til samtaler. Så hedder det at trække i kontanthjælpen. Dybest set bryder jeg mig ikke om sanktioner, for det her handler også om sociale problemer. Men lige præcis med den her gruppe, der har været på kontanthjælp i så mange år, der må vi tage skeen i den anden hånd. Vi skal holde hyppigere samtaler rettet mod job og uddannelse, der skal kigges på helbredsvurderinger, de skal lære dansk, de skal ud i praktik på virksomheder.

Er der noget nyt i det? Det er vel ting, I allerede gør?

- Jo, for nytilkomne sker det i dag. Vi møder folk med flere krav, end vi gjorde før.

Betyder det, at vi vi ikke i fremtiden vil se eksempler som de somaliske kvinder i Vollsmose?

- Det er min forventning. Men det kræver ressourcer, for opgaven er stor. Lige nu har vi ekstra ressourcer til at løse opgaven (både kommunale kroner og penge fra STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, red.), så vi har flere muskler at arbejde med. Men når de hører op, så skal man politisk gøre op med sig selv, om det er det, man vil.

For to år siden sagde din forgænger på rådmandsposten meget af det samme, som du gør nu: At det var tid til at rette op på fortidens fejl. Nu siger du, at samfundet har svigtet. Hvorfor er der ikke sket mere?

- Fordi det er enormt svært, og der er ingen nemme løsninger. Nedrivning af bygninger er for eksempel også en del af løsningen, for blandede boligområder er klogt og godt. Vi kan også se mange muslimske friskoler, og vi kan have en bekymring for, om nogle kan være rene koranskoler. Men som kommune har vi ingen mulighed for at føre tilsyn med de skoler - det bør vi have. Uddannelsespålæg vil også være en god ting. At vi kan kræve, at også folk over 30 år skal i gang med en uddannelse, og ellers bliver de trukket i kontanthjælp. En løsning indeholder mange elementer, der skal passe sammen.

Er problemet så svært at løse, at I må acceptere, at der er en gruppe, der ikke kan nås?

- Jeg tror ikke, de er umulige at nå. Vi må ikke give op. Regeringen er på vej med et ghettoudspil, og hvis man må sende en ønskeseddel, så mener jeg, der bør afsættes penge til beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser. Der er brug for at tage de enkelte i hånden og følge dem helt ud på virksomhederne, men det koster mange ressourcer. Det er let at skælde ud på kommunerne, men det er også et spørgsmål om ressourcer fra Christiansborg.

For et år siden besøgte beskæftigelsesministeren Odense for at høre om den såkaldte Odensemodel, der skal hjælpe blandt andet indvandrerkvinder ud af kontanthjælp. Modellen fik ros, og ministeren ville brede den ud til resten af landet. Hvad er der blevet af den model?

- Der er sket det, at modellen er blevet en del af hverdagen. Den har givet nogle gode erfaringer, som vi nu bruger i praksis. Hvis vi for eksempel møder en kvinde med en lægeerklæring på, at hun er syg, så går vi ind med egne læger og laver en vurdering. Hvis det viser sig, at kvinden har diabetes, kan hun sagtens fungere på arbejdsmarkedet.

Skulle Odensemodellen ikke netop hjælpe kvinder som de somaliske?

- Jeg kender ikke deres sager. Men modellen virker stadig.

Rådmand om somaliske kvinder på kontanthjælp: Sanktioner er nødvendige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.