Rådmand om minimumsnormeringer: Det er da dyrt. Men kvalitet koster penge

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) har ambitioner om, at hun i løbet af et par år kan finde flertal og finansiering til minimumsnormeringer i byens børnehuse. Arkivfoto: Lasse Hansen

Rådmand om minimumsnormeringer: Det er da dyrt. Men kvalitet koster penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minimumsnormeringer skal være en slags forsikring mod skiftende politiske dagsordener, forklarer børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R), der håber at kunne betale regningen med stigende skatteindtægter.

Du er tilhænger af minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer. Hvorfor er det en god idé?

- Det et der flere grunde til. Jeg vil gerne have flere voksne omkring de små, for de er fremtidens generationer og derfor et godt sted at prioritere. Det har også noget at gøre med, at en minimumsnormering kan være en slags forsikring mod skiftende politiske vinde. De mindste børn har ikke altid været i stor fokus, og den dag fokus flytter sig fra dem igen, forsvinder pengene ikke, fordi der så kan være truffet en beslutning om, hvad vi mindst vil byde dem. Det er ligesom i folkeskolen, hvor der er en klassekvotient på højst 28, der betyder, at vi ikke kan hente penge ved for eksempel at sige, der nu må være 40 i hver klasse.

Det koster omkring 57 millioner kroner - minus et antal millioner fra skattestigningen. Hvor skal pengene komme fra?

- Jeg forestiller mig, at de skal komme fra skatteindtægter fra flere odenseanere, der får job, fordi kommunen på den måde kommer til at tjene flere penge. Jeg forestiller mig ikke at bede om at flytte penge fra ældreområdet, fra klubberne eller andre steder.

Det lyder som lange udsigter?

- Det sker ikke inden for de første par måneder.

Men de første par år?

- Ja, det er sådan, jeg tænker. Uden det er et løfte. Min forvaltning er blevet sat på arbejde, så jeg kan få flere detaljer og nogle mere præcise tal, før jeg præsenterer forslaget. Og så kan det være, vi i første omgang begynder med minimumsnormeringer i vuggestuen, for det gør mere ondt at se børn, der ikke selv kan tale og ikke engang selv bevæge sig rundt, uden voksenkontakt. Jeg tror, det er realistisk. Men det kræver politisk vilje.

Hvor vil du finde et flertal?

- På landsplan har både SF, Alternativet og Enhedslisten meldt ud, at de støtter minimumsnormeringer. Og så er det naturligste sted derudover at lede hos Socialdemokratiet. Jeg har samtaler med alle i det nye Børn- og Ungeudvalg, og minimumsnormeringer vil være en del af min dagsorden. Vi kan ikke sidde med et emne, der har fyldt i valgkampen og så ikke tage stilling til det. Det samme gælder i øvrigt klubberne.

Kritikere har kaldt det en sovepude, og at minimumsnormeringer risikerer at blive maksimumsnormeringer. Og børneministeren kalder det dyrt og rigidt. Hvorfor har hun ikke ret?

- Det er da dyrt. Men kvalitet koster penge, og man kan altså ikke effektivisere sig til særlig meget ekstra voksentid i daginstitutionerne. De voksne er jo sammen med børnene det meste af tiden. Og det skal ikke være sådan, at man på ethvert tidspunkt kan finde det antal voksne, minimumsnormeringen siger. Det vil være udregnet på årsværk.

Pædagogernes landsforbund BUPL vil også have minimumsnormeringer, men sætter barren lidt højere med flere voksne per barn. Hvorfor læner du dig ikke op ad BUPL's anbefaling?

- Det handler om, at det skal være realistisk og ikke for dyrt. BUPL har ikke pligt til at finde finansiering for deres forslag.

Løser minimumsnormeringer alle problemer i daginstitutionerne?

- Nej, det gør det ikke. Det løser ikke det, der har at gøre med det pædagogiske personales faglige kvalitet, med uddannelse og udfordringen med de store forskelle mellem kommunens børnehuse. At nogle børnehuse for eksempel behøver noget helt særlig opmærksomhed omkring sprog og sundhed. Men det vil lægge en bund for det, man kunne kalde almindelige menneskers almindelige børn. Og det er vigtigt, at man som helt almindelig far eller mor kan aflevere sit barn uden at få ondt i maven. De andre problemstillinger er en anden dagsorden.

Minimumsnormeringer i tal
Der er flere bud på, hvordan en minimumsnormering bør se ud i børnehaver og vuggestuer.Pædagogernes landsforbund BUPL anbefaler, at der er tre vuggestuebørn per medarbejder og seks børnehavebørn per voksen. Ifølge et skøn fra Børn- og Ungeforvaltningen vil det koste cirka 87 millioner kroner i Odense.

Radikale Venstre foreslår 3,33 vuggestuebørn per voksen og 6,33 børnehavebørn. Det vil i Odense koste omkring 57 millioner kroner.

Begge millionbeløb skal fratrækkes en andel af de cirka 50 millioner kroner, de seneste to års skattestigning har tilført daginstitutionerne. Det har ikke været muligt at få oplyst, præcist hvor meget der kan trækkes fra. Det skal nye beregninger give svar på, oplyser Susanne Crawley Larsen.

Rådmand om minimumsnormeringer: Det er da dyrt. Men kvalitet koster penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce