Rådmand i Odense: Klar til opgør med ghettoskoler - den sociale arv skal brydes

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) har ikke noget skrivebord på sit kontor på Ørbækvej. Det ovale mødebord udgør arbejdsbordet, og så har hun en rød lænestol ved vinduet, hvor hun tænker tanker. Foto: Nils Mogensen Svalebøg

Rådmand i Odense: Klar til opgør med ghettoskoler - den sociale arv skal brydes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

  • Det lykkedes ved valget i november Radikale Venstres Susanne Crawley Larsen at holde fast i børn- og ungerådmandsposten i Odense. Den position vil hun fortsat bruge til at skabe mønsterbrydere, siger hun.
  • Og hun vil blandt andet gøre det ved at følge forskningens anbefalinger om at sætte ind hos de yngste, ved at tage et opgør med byens ghettoskoler og drage børnene ind i Odenses identitet som robotby.

1. Barnets første 1000 dage

- Jeg arbejder under samme overskrift som i min første rådmandsperiode: Jeg vil skabe en generation af mønsterbrydere og fjerne den negative sociale arv. I den seneste periode udkrystalliserede det sig i indsatser omkring dannelse, sprog og forebyggelse. De ting skal fortsætte, og det er vigtigt for mig, at medarbejderne ikke oplever, at jeg nu skal finde på noget nyt.

- Et af de områder, jeg vil give noget opmærksomhed, er børn fra nul til tre år. Altså børnenes 1000 første dage. I det begreb indgår også minimumsnormeringer, hvor jeg - hvis vi ikke kan få det hele - vil begynde i vuggestuen. Jeg vil gerne have flere voksne omkring fremtidens generationer, og i den forbindelse kan minimumsnormeringer være en form for forsikring mod skiftende politiske vinde. Der er megasolid forskning fra økonomen James Heckman, som entydigt viser, at det bedst kan betale sig og giver bedre menneskeliv at investere og forebygge i børnenes første år end at vente til for eksempel skolealderen. Enhver pædagog kender den forskning, og Heckman har fået Nobelprisen for den. Så det er ikke ligegyldigt.

Hvis forskningen er så entydig, hvorfor har I så ikke forlængst arbejdet efter den?

- Jeg ved det ikke. Jeg kunne godt drømme om, at vi blev den kommune, der tager konsekvensen af den forskning og har fokus på de små. Vi skal rykke indsatserne - for eksempel omkring sprog - ned aldersmæssigt. I for høj grad begynder vi først, når vi ser et barn, der er bagud. Men sundhedsplejerskerne, der er familiens kontakt til kommunen de første 300 dage af barnets liv, som foregår hjemme, kan også have til opgave at stimulere sprogudviklingen. Det er ikke alle forældre, der ved, at det er godt at gå og tale med baby, når man tømmer opvaskemaskinen. Men det kan så også handle om, at der skal rykke penge fra et område til et andet, og det er svært.

Det burde det vel ikke være, hvis der ingen tvivl er om, at det virker?

- Nej, det burde det ikke, men det er det. Folkeskolen er for eksempel en stor og vigtig institution, der fylder meget i politikere og forældres hjerter. Kunsten er at have et investeringsrum, så man ikke skal rykke nogen penge, og det investeringsrum skal komme fra de skatteindtægter, borgerne betaler, når ledigheden falder, og flere kommer i arbejde.

- Den kommunale tandpleje skal også have opmærksomhed. Som sædvanlig er Odense en af de kommuner, der bruger færrest penge på området, men vi skal se på, om det kunne være godt at møde tandlægen tidligere end i dag. Hvis et barn ikke får børstet tænder derhjemme, kan det også være et tegn på andre problemer.

- Vi skal også se på nogle af de børn, der ikke kommer i daginstitution, for det er vigtigt for eksempel for den gruppe af børn, hvor der ikke tales dansk i hjemmet. Vi har en opgave i at fortælle forældrene, at deres drømme om, at børnene skal være læger og ingeniører, begynder i vuggestuen, hvor man lærer dansk. Alle børn skal kunne tale et alderssvarende dansk i 0. klasse og læse i 2. klasse. Sådan er det ikke i dag.

Blå bog
Susanne Crawley Larsen er 52 år, er født i Colchester i England af en engelsk mor og dansk far, men flyttede som femårig til Danmark sammen med familien. Som barn og ung voksede hun op i Greve, blev student og begyndte på medicinstudiet på Københavns Universitet.Hun var overlæge på kræftafdelingen på Odense Universitetshospital, indtil hun i 2013 første gang blev valgt ind i Odense Byråd og blev børn- og ungerådmand. Ved valget i november sidste år blev hun genvalgt med 1071 personlige stemmer og er radikales eneste mandat i byrådssalen.

Som tak for at pege på Peter Rahbæk Juel som borgmester har Susanne Crawley Larsen igen fået en rådmandspost, og hun er blevet i Børn- og Ungeforvaltningen.

Hun er mor til fem - blandt andre det socialdemokratiske byrådsmedlem Cæcilie Crawley - og er gift med Jørgen Lange Thomsen, der er professor emeritus og tidligere statsobducent.

2. Der skal findes modig løsning på ghettoskoler

- Jeg har givet ét rigtigt valgløfte i valgkampen, og det er at gøre noget ved det, der ikke fuldstændig politisk korrekt kaldes ghettoskoler. Vi har to skoler i Odense med en meget høj tosprogs-procent - det er Abildgårdskolen med cirka 95 procent tosprogede og H.C. Andersen Skolen med 70 procent. I sig selv er det ikke et problem, men en fordel at være tosproget, men der følger kolossale sociale udfordringer med. Og de etnisk danske elever på de to skoler har samme problemer. Det nye Børn- og Ungeudvalg og det nye byråd må finde modet til at finde løsningen på det.

Hvor ser du løsningen?

- Det handler blandt andet om infrastruktur. At vi skal have letbanen igennem Vollsmose. For vi taler jo i virkeligheden om et opgør med ghettoområdet, og et middel i den forbindelse er infrastruktur, så det ikke er en lukket bydel.

- Der skal heller ikke være grimt i Vollsmose. Graffiti og smadrede ruder skal fikses indenfor få timer, så det sender et signal om, at det er et sted, man passer på.

- Endelig er der den famøse nye folkeskole i centrum, som jeg har talt om så mange gange, at jeg gerne vil have. Hvis vi byggede en ny centrum-skole, kunne man forestille sig, at man, når man er stor, går i skole i centrum, selv om man bor i Vollsmose. Og så handler det selvfølgelig også om både socialpolitik og beskæftigelsespolitik - at forældrene får et arbejde.

Vil du rive boliger ned i Vollsmose, som både statsministeren og også flere lokale politikere foreslår?

- Som udgangspunkt ikke. Men andre steder i byen river vi også bygninger ned for at bygge noget, der er bedre, og i Vollsmose kan det give mulighed for blandt andet at bygge ejerboliger. Men jeg er ikke blind for de kæmpe udfordringer, der ligger i en nedrivning. Der er et beboerdemokrati, vi skal følge, og der er store lån i boligerne.

Der har også været talt om at busse børnene rundt, så de kan gå i skole i andre dele af byen. Vil du følge den vej?

- Det er ret besværligt at køre børn til Ubberud og Korup, hvor der nok ville være plads. Men man har gjort det i Aarhus, og for nogle børn er det ikke godt. De ender med at blive ensomme alle steder, fordi de bor for langt væk fra skolen til at have sociale fællesskaber. Men fra Vollsmose til centrum er der mindre end tre kilometer.

- Og vi er nødt til at gøre noget. I nationale tests klarer skolerne sig langt dårligere, og lige nu er civilsamfundets egen løsning, at skoler som Seden Skole og Ejerslykkeskolen får en større og større andel børn, der bor i Vollsmose, og som har problemer. Og så bliver der oprettet muslimske friskoler. Det er uhensigtsmæssige løsninger. Jeg har ikke noget imod friskoler, men jeg har den grundholdning, at skoler skal repræsentere en eller anden mangfoldighed - både i forhold til etnicitet og socialklasser.

Interviewserie: Her vil jeg begynde
Sammen med resten af det nyvalgte byråd har fire rådmænd og en borgmester netop taget fat på en ny, fireårig periode.Nogle er nye i jobbet, andre fortsætter på samme kontor som før valget. Men hvad vil byens fem mest magtfulde politikere i byrådet bruge indflydelsen til? Fyens.dk har bedt dem hver især udpege tre områder, hvor de vil begynde.

Mandag: Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R)

Tirsdag: Beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF)

Onsdag: By- og kulturrådmand Jane Jegind (V)

Torsdag: Ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K)

Fredag: Borgmester Peter Rahbæk Juel (S)

3. Børnene i robotbyen

- Det skal ikke være tilfældigt, om man som barn i Odense Kommune møder den del af byens erhvervsliv, der beskæftiger sig med robotter, droner og digitalisering. På nogle skoler og i nogle daginstitutioner sker det af sig selv, men der mangler noget systematisk formidling af kontakt.

- Børnene i robotbyen kan navnemæssigt minde lidt om Børnene i Bulderby, og i titlen skal ligge noget om byen, noget vi kan være stolte af, noget at være fælles om. Det kan være Odenses nye identitet som den industriby, vi er. Den identitet, vi nu genopfinder i en ny industri.

Hvorfor er det vigtigt, at børnene allerede i børnehaven og i skolen kommer til at kende robotindustrien?

- Af flere grunde. Børn i Odense skal være med på digitaliseringsbølgen, de skal lære at kode. Der er også et dannelseselement i forhold til at lære om livet på de sociale medier, at de holdninger, man bliver præsenteret for på for eksempel Facebook, ligger i en algoritme og afhænger af, hvad man har kommenteret og liket. Og så har folkeskolen haft den opgave at gøre børn klar til en uddannelse, men ikke til job. Men det er en opgave, vi nok vil tage nu.

- Man kan lade virksomheder adoptere en skole, man kan lade børnene være testpersoner på nye robotprojekter. Nu er vi en robotby, og vi skal have fundet en identitet i det.

Hvad med de børn, der ikke gider robotter og droner?

- Måske vil de gerne som kommunikationsfolk fortælle historien om dronerne, som revisor sørge for regnskaberne eller være del af markedet for transport. Der vil være mange afledte jobs.

Der er afsat et antal millioner kroner i dette års budget til børnene i robotbyen. Hvad skal pengene bruges til?

- Der skal købes udstyr - robotter - og så tænker vi også, at et rejsehold med både lærere og folk fra erhvervslivet skal hjælpe skolerne med at få det til at fungere. Jeg bliver tit spurgt om, hvorfor børnehavebørnene også skal konfronteres med det her, og om de ikke bare skal have lov til at lege. Men det er en leg - ligesom med Lego. De skal ikke holde op med at lave pandekager på bål, det er bare en ekstra dimension, der bliver tilført.

Rådmand i Odense: Klar til opgør med ghettoskoler - den sociale arv skal brydes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce