Rådmand frygter konsekvensen af besparelser på 92 millioner kroner

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har i flere omgange måtte ansætte flere sagsbehandlere for at overholde loven, og det udfordrer nu økonomien de næste fire år. Arkivfoto: Orla Lund

Rådmand frygter konsekvensen af besparelser på 92 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

  • Selv om det går bedre i Odense, skal politikerne i Beskæftigelses- og Socialudvalget i Odense tirsdag drøfte, hvordan forvaltningen kan spare 23 mio. kroner om året de næste fire år.
  • En gruppe dårligt fungerende unge koster kommunen uforudset mange penge, samtidig med at forvaltningen må ansætte stadig flere sagsbehandlere for at kunne overholde loven.

Det går bedre med økonomien i Odense Kommune - så meget, at der i næste års budget er 25 millioner kroner, som politikerne skal tage stilling til, hvor man skal bruge henne.

Men økonomien har det ikke tilsvarende godt i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, og tirsdag skal politikerne i Beskæftigelses- og Socialudvalget derfor drøfte, hvor man kan finde besparelser for omkring 23 millioner kroner pr. år de næste fire år.

Et decideret sparekatalog vil først foreligge om 14 dage, men politikerne vil på mødet blive præsenteret for et såkaldt "prioriteringskatalog", der beskriver, hvad forvaltningen laver, og hvilke konsekvenser det vil have for borgerne inden for det enkelte område, hvis man beslutter at spare her.

De får her mulighed for at spørge ind til flere detaljer.

Rådmand bekymret

Det bliver imidlertid en delikat øvelse, for "kampen mod ledighed" bliver af både rådmand Brian Dybro (SF) og borgmester Peter Rahbæk Juel (S) betragtet som den vigtigste politiske dagsorden i dag, som de skrev i et debatindlæg tidligere på året.

Et enigt byråd har også stået bag en stor investering på 72,4 mio. kroner, der skal få flere ledige i enten job eller uddannelse, og disse investeringsprojekter kan reelt blive påvirket.

Bliver beskæftigelsesområdet fredet, må socialområdet holde for, da det står for omkring 80 procent af det øvrige budget. Socialområdet var så sent som i efteråret 2016 igennem en større sparerunde.

Rådmand Brian Dybro er bekymret:

- Hvis udvalget alene skal finde alle disse besparelser, kan man ikke lave det uden markante sociale forringelser eller ved at trække tæppet væk under investeringsprojekterne. Jeg vil hverken det første eller det sidste, så nu må vi se, hvad vi kan finde frem til, siger han.

Overholdt ikke loven

Den kommende besparelse skyldes et overforbrug, der har flere forklaringer, men primært skyldes to ting.

Det første er et problem, forvaltningen har kæmpet med i adskillige år, nemlig at man har for få ansatte sagsbehandlere.

Tidligere har det primært været et problem at overholde lovens krav om samtaler med de ledige og syge, men forvaltningen har også fået alvorlig kritik for at være langt bagud med deres adviseringer - det er varsler, der for eksempel kan handle om, at folk skal sættes ned i kontanthjælp, hvis de flytter eller ændrer indkomst.

Derfor er denne gang primært ansat administrative sagsbehandlere, der arbejder med den del.

En del af problemet kan føres tilbage til flere frikommuneforsøg, hvor Odense fik tilladelse til ikke at holde så mange samtaler mod at prøve noget nyt. Den ordning fungerede reelt som en spareøvelse, hvor mange medarbejdere blev afskediget.

Dertil kom en bølge af store reformer, hvor der ikke fulgte penge med til det ekstra arbejde, forklarede administrerende direktør René Junker tidligere.

Siden har forvaltningen måttet ansætte sagsbehandlere i bundter, og de lønudgifter slår nu igennem på budgettet. I år med otte millioner kroner og næste år med 16,3 millioner kroner.

Dårligt fungerende unge

Det andet område, der trækker budgettet i minus, er ungeområdet.

Her koster en gruppe dårligt fungerende unge forvaltningen 11 millioner kroner mere om året end budgetteret. Det skyldes blandt andet, at Ungerådgivningen fem til syv gange i løbet af året er blevet underkendt i Ankestyrelsen og må iværksætte foranstaltninger til unge for mellem 30.000 og 100.000 kroner om måneden de næste et til tre år som følge af afgørelsen.

Der er flere andre områder, hvor man har brugt flere penge end budgetteret - men der er også fundet penge til at dække nogle af hullerne.

Summa summarum skal der ifølge koncernchef Camilla Staal Axelsen findes 23 millioner kroner hvert år de næste fire år "for at betale gammel gæld tilbage og få balance i økonomien".

Rådmand frygter konsekvensen af besparelser på 92 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce