Rådmand Brian Dybro: - Vi skal administrere mindre stramt og mere menneskeligt

Brian Dybro på sit nye rådmandskontor, hvor der blandt andet står dette kunstværk af en kjole, udlånt fra Brandts: - Jo længer tid, der går, inden tingene bliver løst, jo større vokser problemerne sig. Hvis medarbejderne har den rigtige indstilling kan en lille indsats på det rigtige tidspunkt nogle gange give en stor effekt, siger han. Foto: Nils Svalebøg.

Rådmand Brian Dybro: - Vi skal administrere mindre stramt og mere menneskeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brian Dybro (SF) er ny rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Her giver han tre bud på, hvad han vil vægte i begyndelsen af sin fireårige rådmandsperiode. Vi skal ikke gå helt til kanten af loven, som det er mit indtryk, vi gør i dag, siger han blandt andet.

1. Folk er også hjemløse om søndagen

Brian Dybro, hvad vil du sætte fokus på som ny rådmand?

- Det er ingen hemmelighed, at de socialt udsatte står mit hjerte nært. Først handler det om stofindtagelsesrummet, hvor statsstøtten på 1 million kroner er forsvundet her fra 1. januar. Det skal vi have fundet en løsning på, så stedet kan fortsætte. Dernæst skal vi have set på værestederne, der blev ramt af besparelser i 2016. En af konsekvenserne af spareplanen var også, at der ikke er en åben varmestue, når det er søndag eller helligdag. Det vil sige, at aktive misbrugere og hjemløse ikke har noget sted at gå hen om søndagen - men deres problemer forsvinder jo ikke denne ene dag om ugen. Og især den kolde tid er en hård tid for mange. Julen minder mange om det, der var en gang, og derfor har de brug for et sted at gå hen og være en del af et større fællesskab. Det er for fattigt, at vi ikke har et sted, hvor de kan gå hen om søndagen - det holder ikke. Slet ikke, når vi nu også ved, at de risikerer at blive overfaldet af bandemedlemmer - så er man bare helt alene, hvis der ikke er et sted at gå hen.

- Vi skal i det hele taget gøre det bedre for socialt udsatte, og det koster ikke altid millioner af kroner. Her er medarbejdernes input vigtige, for en lille indsats på det rigtige tidspunkt, kan også være med til at gøre en stor forskel. Det gælder også for almindelige arbejdsløse. Hvis man går for længe, er der større risiko for, at det går galt.

Den lille indsats på det rigtige tidspunkt med den store effekt - det kan ingen vist være uenige i. Men hvad betyder det i praksis?

- At medarbejderne i højere grad skal have deres faglighed i spil. Det er svært for mig som politiker at gøre det meget konkret, fordi det er noget af det, medarbejderen oplever i sin hverdag. Ofte har det noget med snitflader mellem kontorer eller forvaltninger at gøre. Hvem skal lige sørge for det her? Hold nu op. Se på, hvordan det bliver bedst for borgeren - og handl på det. Det koster ikke penge. Måske er der også noget bureaukrati eller nogle regler, vi selv har opbygget, som vi kunne droppe og få mere tid til det, vi er her for - at hjælpe nogle mennesker, om det er arbejdsløse eller socialt udsatte. Men vi er afhængige af, nogle medarbejdere kan pege på, hvor det går galt, helt konkret.

Men når folk tøver med at tage ansvar og handle i dag, skyldes det vel, at der er så meget fokus på netop økonomien. Og den, der trækker af på situationen, kommer også til at betale?

- Den form for systemtænkning er helt forfærdeligt, og den kan ende med at blive meget dyr. Generelt er det sådan, at jo længer tid, der går, inden tingene bliver løst, jo større vokser problemerne sig. Der skal være en frihed under ansvar til at bruge sin faglighed til at kunne løse den slags ting. Jeg taler ikke om de store tunge sager, der koster mange penge, men om at sætte sig ud over systemtænkningen. Det handler om at hjælpe de mennesker, der har brug for hjælp. Og hvis vi er lidt hurtigere til det, er det mange gange en lille ting, der skal til - og giver en stor effekt.

Brian Dybro
Brian Dybro er 38 år. Opvokset i Rudkøbing på Langeland. Uddannet socialpædagog, hvor han bl.a. har arbejdet på forsorgshjemmet St. Dannesbo og på Kirkens Korshærs varmestue i Pantheonsgade/Østergade. Kom i byrådet i 2008 for SF som afløser for Karsten Hønge, der blev valgt ind i Folketinget. Blev valgt ind i 2009 med 340 personlige stemmer. I januar 2013 overtog han børn- og ungerådmandposten fra Stina Willumsen, der gik på barsel. Genvalgt til byrådet i 2013 med 1774 personlige stemmer og i 2017 med 1695.Fra 1. januar 2018 rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.Brian Dybro har ingen kæreste eller børn og bor i hus i Tarup.

2. Vi skal være mere menneskelige

- Jeg har også hørt fra folk, der føler sig mast, klemt og frustreret efter mødet med systemet. Men der er ingen grund til at gøre medarbejderne her i forvaltningen til de onde, for ingen møder ind med en agenda om at genere borgerne mest muligt. Tværtimod. Når nogen føler sig fanget i systemet, hænger det sammen med en stram lovgivning, for eksempel i forhold til førtidspension. Men der er alligevel muligheder. Vi skal ikke gå helt til kanten af loven, som det er mit indtryk, vi gør i dag - vi skal tage større menneskelige hensyn og se på hele den situation, folk står i. Vi skal ikke tilbage til tiden før reformen - det kan vi ikke - men jeg synes, vi er gået for langt. Derfor vil jeg appellere til større menneskelige hensyn. Hvis det så betyder, at ankestyrelsen kommer efter os, må vi tage kontakt til ministeren, som har beskyldt os for at administrere for hårdt. Og så må ministeren tage slagsmålet med ankestyrelsen. Det spil skal borgerne ikke være fanget i.

Folk, der klager over systemet, ender ofte i en situation, hvor sagen går i hårknude, og nuancerne forsvinder. Har du et bud på, hvordan forvaltningen kan gribe sådan nogle sager an på en bedre måde?

- Det vigtige er, at vi lærer af de sager. Der er altid to sider af en sag, og borgerens oplevelse er tit meget forskellig fra forvaltningens oplevelse. Men tit er der jo noget om kritikken. Så vi skal heller ikke være blege for at se kritisk på os selv og bruge sagerne som anledning til at gøre det bedre. Og give en undskyldning, hvis vi var dummet os. Vi har 100.000 mennesker igennem det her system hvert år, og det skulle være underligt, hvis vi ikke begik en fejl.

Hvordan forholder du dig til medarbejderne?

- Som jeg fortalte ved den netop overståede nytårskur, har jeg planer om at komme rundt på besøg i hele forvaltningen for at møde medarbejderne. Jeg skal først og fremmest lytte for at høre, hvad medarbejderne oplever, og hvor skoen trykker. Dialog er afgørende vigtigt for at lykkes - også i arbejdet med at få flere ledige i arbejde. Jeg har allerede hørt, at medarbejderne - foruden en følelse af at blive målt og vejet - også sidder med en følelse af at blive kontrolleret. Og ja, selvfølgelig skal de dokumentere deres arbejde - det vil de fleste også hellere end gerne - men jeg vil gerne have mere tillid på dagsordenen - det er bedre og billigere end kontrol i de fleste tilfælde.

Hvordan vil du gøre det?

- Ved at mødes med folk og lytte. Og tale med de tillidsvalgte, som kan tale mere åbent.

Interviewserie: Her vil jeg begynde
Sammen med resten af det nyvalgte byråd har fire rådmænd og en borgmester netop taget fat på en ny, fireårig periode.Nogle er nye i jobbet, andre fortsætter på samme kontor som før valget. Men hvad vil byens fem mest magtfulde politikere i byrådet bruge indflydelsen til? Fyens.dk har bedt dem hver især udpege tre områder, hvor de vil begynde.

Mandag: Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R)

Tirsdag: Beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF)

Onsdag: By- og kulturrådmand Jane Jegind (V)

Torsdag: Ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K)

Fredag: Borgmester Peter Rahbæk Juel (S)

3. Vi skal ændre tingene tilstand i Vollsmose

Du gik til valg på at rive ejendomme ned i Vollsmose. Er det stadig et fokuspunkt for dig?

- Ja. Jeg mener stadigvæk, at det store højhus i Bøgeparken skal rives ned. Men det kræver en plan, politisk opbakning og at boligforeningerne er med på det. Vi venter i første omgang på regeringens udspil, men hvis jeg skal give et råd, så afsæt penge til en nedrivningspulje for det koster mange penge at rive så store bygninger ned. Penge, som vi ikke bare lige kan stampe op.

Hvorfor skal det rives ned?

- Fordi du har et stort hus, der er fyldt op med socialt udsatte familier, der har problemer. Vi kan sætte hundredvis af socialarbejdere ind uden at få brudt de mønstre. De børn, der vokser op her, kan stå i soveværelsevinduet og se banderne slås nede på parkeringspladsen. Det har ingen børn godt af. Og vi skal turde tale om problemerne i Vollsmose - og gøre noget ved dem. Det handler også om at stille krav om at yde efter bedste evne - både til unge og til voksne på kontanthjælp. Vi skal også bruge sanktioner i de tilfælde, det er nødvendigt. Jeg mener ikke, man løser sociale problemer med sanktioner, men vi kan godt stille krav, for eksempel over for en lille gruppe indvandrerkvinder, som aldrig er blevet en del af det danske samfund og går hjemme på kontanthjælp. De skal ud i samfundet og være rollemodeller, ikke mindst for deres børns skyld. På samme måde skal langt flere fædre tage ansvar for deres børn. De unge skal ikke rende rundt i fri drift ude sent om natten. De skal hjem og sove, så de kan passe deres skole næste dag, og det har forældrene et ansvar for.

- Når det er sagt, skal vi også blive bedre til at fortælle om de succeshistorier, der også er fra Vollsmose. Historier om unge, ingen rigtigt troede på, men nu er i uddannelse - eller om den aktivitetsparate, der har fået et arbejde via en praktikplads og et løntilskud.

Rådmand Brian Dybro: - Vi skal administrere mindre stramt og mere menneskeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce