Indsigt

Et nyt bevægelseslandskab kan ikke bare blive som et paradis med smil og sommerfuglebuske, men også afbøde problemer med folkesundheden, mener Jens Troelsen, der er forskningsleder og professor på forskningsenheden Active Living på SDU.

I kalder det et bevægelseslandskab i verdensklasse. Hvad er det, I vil lave?

- Vi vil skabe noget, der kommer på landkortet. Ikke bare nationalt, men internationalt. Et eller andet folk har hørt om og bare må se. Ikke som en turistmagnet, men som et rekreativt landskab, der er værd at efterligne og få inspiration af. At vi her har fundet løsningen på, at man kan gøre noget ved den inaktivitet, som er mere og mere fremherskende i befolkningen.

Er det det, I gerne vil opnå - at folk skal væk fra skærmene og bevæge sig mere?

- Vi vil gerne opnå, at folk mødes, er aktive, er sammen om tingene. Vi vil gerne bryde den trend, der er også i den nationale sundhedsprofil omkring stress, ensomhed, manglende trivsel og inaktivitet. Der vil sådan et anlæg som det her være med til at afbøde nogle af de folkesundhedsmæssige udfordringer, vi ser.

Hvad skal der være i sådan et bevægelseslandskab?

- Der skal være nogle mødesteder, hvor man har en given aktivitet, man synes er sjov at gøre sammen med andre. Og så skal det afspejle de lokale ønsker og behov, der er. Det kan være vidt forskellige ting alt efter målgruppe. Det kan være meget stille og sanseberoligende ting som at sidde i en sommerfuglebusk med krydderurter, der dufter, til noget der er meget mere adrenalinpumpende, noget der er lidt farligt. Jeg ser et landskab for mig, hvor vidt forskellige borgere mødes på kryds og tværs. Ældre, unge, børn. Hvor man inspirerer hinanden, hvor man vil hinanden og har smil på læben, og hvor der er et leben. Det lyder helt paradisagtigt.

Hvordan laver man noget, der favner både patienter, studerende, forskere, børnefamilier?

- Ved at inddrage målgrupperne og lade det blive en samskabelse. Dem, der potentielt kan bruge området, skal være med til at udvikle det.

Der ligger ikke en masse millioner klar til at realisere projektet. Hvor realistisk er det, at det overhovedet bliver til noget?

- Det er et spørgsmål om tid, vedholdenhed og tålmodighed. Der er så mange samfundsmæssige udfordringer med folkesundheden, der gør, at vi bliver nødt til at gøre et eller andet. Vi står på en brændende platform, og det er derfor, jeg har en tro på, at vi nok skal få tingene realiseret med tiden, fordi området har potentialet til at løse mange af de udfordringer. Finansieringskilderne kan både være private fonde, statslige midler, regionale midler og kommunale midler.

Hvor mange penge er der brug for?

- Det skal ikke opfattes som ét stort afsluttende projekt. Der vil hele tiden være en løbende udskiftning, så du kan ikke få mig til at sige et samlet anlægsbudget, for tingene vil udvikle sig over tid. Det er heller ikke nødvendigvis den dyreste idé, der er den bedste idé.

Der er stor byggeaktivitet i området. Hvorfor gå i gang med så stort et projekt på nogle marker, der risikerer at blive bygget på om få år?

- Det skal man se som en styrke. Så kan vi arbejde dynamisk med området og hele tiden være i sync med de lokale behov. Der kan være noget med en tidshorisont på fem-seks år, og så er det noget andet, der sker. Jeg tror ikke på, vi kan plante noget i 2020 og så tro på, det også holder i 2030. Tingene skal være foranderlige.

  • Ahlmann-Jensen_Camilla_(2015)_013

    Af:

    Journalist på Odense-redaktionen, hvor jeg de fleste dage skriver om børne- og ungepolitik. Jeg blev uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2006 og har skrevet ord i aviser som Politiken og Nyhedsavisen, inden jeg i 2007 tog fat på Fyens Stiftstidende. Jeg bor i Odense sammen med min kæreste og vores to døtre.

Mere om emnet

Se alle
2
Første spadestik på letbanens kontrolcenter

Første spadestik på letbanens kontrolcenter

4
Landskab i verdensklasse: Marker ved SDU skal blive til Odenses svar på Central Park

Landskab i verdensklasse: Marker ved SDU skal blive til Odenses svar på Central Park

Forskere og borgere går sammen om udvikling

Forskere og borgere går sammen om udvikling