Problematiske forhold: Pårørende frygter for deres børns sikkerhed på Sedenhuse

- Det er ikke et sted for syge mennesker, siger Bent Hye Nielsen (bagerst til th.) om botilbuddet Sedenhuse. Forrest står Aja Ziegler (tv.) og Tina Hye Nielsen, som bor på Sedenhuse. De pårørende er langt fra glade for måden, politikerne har sparet på handicapområdet i Odense, som også har ramt Sedenhuse af flere omgange. Foto: Louise Holmgaard Nielsen

Problematiske forhold: Pårørende frygter for deres børns sikkerhed på Sedenhuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Sedenhuse har de pårørende i længere tid følt sig utrygge ved, at der kun er en enkelt nattevagt til de 40 beboere, og flere gange har det været en vikar, som ikke kender stedet. De frygter for deres børns sikkerhed.

Seden: Utryghed. Bekymring. De to ord går igen, når de pårørende på botilbuddet Sedenhuse skal beskrive stedet, hvor deres børn bor. Sedenhuse er et bosted for voksne med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.

Utrygheden kommer især fra, hvad de mener, er en alt for lav normering til de 40 personer, der bor på stedet. Om natten er der én medarbejder til de 40 beboere.

- Vi tænker meget på det hjemme. Når vores datter er syg, får hun så den hjælp, hun skal have. Hvis der sker noget, er der nødt til at være et beredskab. Og det er der ikke nu, siger Bent Hye Nielsen, far til Tina Hye Nielsen.

Nanna Ziegler's datter Aja Ziegler har boet på Sedenhuse, siden det åbnede i 2009. Når Aja er syg, er en fra familien nødt til at tage sig af hende.

- Det tager ikke tre dage men nærmere tre uger, når Aja er syg, da hun har nedsat immunforsvar. Enten tager vi herhen og sover, eller også tager vi hende med hjem. Det var ikke meningen, da de flyttede hjemmefra, fortæller Nanna Ziegler.

Og utrygheden går igen hos flere. Også Helge Nørgaard er uforstående overfor den lave normering om natten.

- Vores datter har for nylig sagt, at hun gerne vil flytte hjem igen. Det har hun ikke sagt før. Det er ikke rart, at hun siger det. De (beboerne, red.) skal have meget hjælp, og det er det, der bliver mindre og mindre af, fortæller Helge Nørgaard.

Et andet væsentligt problem for de pårørende er, at nattevagten flere gange har været en vikar, som ikke har været på stedet før. Vikaren får en introduktion samme aften, men den er ikke grundig nok, mener de. For to år siden blev nattevagterne centraliserede, så hvem og hvor mange der kommer bestemmes ikke af Sedenhuse, men en central enhed i kommunen.

- Nattevagterne var der altid. De kendte beboerne og kendte personalet. Med en central enhed er det ikke altid de samme, der kommer hver nat. som regel er det nogen de kender, som regel kommer der to de kender, men nogen gange dukker der en op, der ikke har været på Sedenhuse før. . Det kan altså være en, der slet ikke kender beboerne og deres behov, siger Nanna Ziegler.

Botilbuddet Sedenhuse
Sedenhuse stod færdigt i 2009, hvor 40 udviklingshæmmede i alderen 18-30 år flyttede ind. De fleste flyttede hjemmefra for første gang.Af flere omgange har Odense Kommune sparet på Ældre- og Handicapområdet. Siden 2013 er budgettet på Sedenhuse blevet mindre, og det samme er antallet af medarbejdere. Siden 2014 er der forsvundet otte fuldtidsstillinger på Sedenhuse heriblandt en nattevagt.

Sidste år blev området igen ramt, hvor Sedenhuse igen måtte sige farvel til medarbejdere, og siden 2009 er budgettet på Sedenhuse faldet fra 21 millioner til 16 millioner.
- Det er ikke særlig godt gennemtænkt, at der kun er en nattevagt. Det er et stort problem, fortæller Daniel Blente, som bor på Sedenhuse. Bostedet består blandt andet af lange gange, fire soveafsnit og to etager. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
- Det er ikke særlig godt gennemtænkt, at der kun er en nattevagt. Det er et stort problem, fortæller Daniel Blente, som bor på Sedenhuse. Bostedet består blandt andet af lange gange, fire soveafsnit og to etager. Foto: Louise Holmgaard Nielsen

Utryghed hos beboerne

33-årige Daniel Blente, som bor på Sedenhuse, skal hver morgen klokken fem i en venepumpe i en time. Men det er ikke altid, at nattevagten når ind til ham til dette tidspunkt.

- Så får jeg det presset, når jeg skal nå ud af døren klokken halv otte, og jeg er ikke god under pres, fortæller Daniel Blente.

Han mener, at det både er uansvarligt og et stort problem, at der kun er én til at hjælpe dem om natten. Da Daniel Blente flyttede ind på Sedenhuse i de første år, efter det blev bygget, var der tre nattevagter, og efterfølgende blev det sat ned til to. Det gav Daniel en tryghed at vide, hvem det var, og at der var flere, hvis der skete noget i løbet af natten.

- Det virker ikke med kun én nattevagt. Det var bedre, da der var to, fortæller han.

Tina Hye Nielsen og Aja Ziegler har brug for hjælp døgnet rundt på Sedenhuse, men ved sygdom tager Nanna Ziegler, mor til Aja Ziegler, Aja med hjem, da hun ikke synes, der er kapacitet til at sørge for hendes datter på Sedenhuse. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
Tina Hye Nielsen og Aja Ziegler har brug for hjælp døgnet rundt på Sedenhuse, men ved sygdom tager Nanna Ziegler, mor til Aja Ziegler, Aja med hjem, da hun ikke synes, der er kapacitet til at sørge for hendes datter på Sedenhuse. Foto: Louise Holmgaard Nielsen

Manglende sikkerhed

Bent Hye Nielsens datter, Tina Hye Nielsen, sidder i kørestol, og han frygter, at en nattevagt ikke kan nå at hjælpe de 40 beboere, hvoraf fem sidder i kørestol, ud ved en brand.

- For et par år siden var der dødsfald på et bosted på grund af en brand, hvor medarbejderen ikke kunne finde ud af at håndtere brandalarmen. På Sedenhuse har en nattevagt ansvaret for 40 beboere, som ikke kan reagere rationelt, hvis der sker noget uventet. Det er ikke i orden, fortæller han.

Bent Hye Nielsen har kontaktet Beredskab Fyn. Efter den omtalte dødsbrand på Rydsåvej anbefalede beredskabet til Odense Kommune, at der skulle mere personale på plejecentrene om natten. Dette var en af flere anbefalinger, Beredskab Fyn fremlagde til kommunen.

- Vi anbefaler mere personale til, hvis der sker noget, så der er nogen til at hjælpe os og sende os de rigtige steder hen. Derfor er der kravet om, at der skal være én person, siger Michael Enevoldsen Pedersen, konstitueret myndighedschef hos Beredskab Fyn.

Han understreger dog, at sikkerheden er, som den skal være efter de gældende regler på Sedenhuse.

Væk med alenearbejde

En undersøgelse bestilt af fagforeningen FOA og Ældresagen viser, at på de danske plejecentre er der i gennemsnit 20 beboere per medarbejder om natten. I Odense er der én medarbejder per 28 beboere, og det gør Odense til den kommune på Fyn, som har den laveste normering. Sedenhuse er et bosted for udviklingshæmmede, men de pårørende fortæller, at de kræver noget af den samme pasning som på et almindeligt plejecenter.

Hos fagforeningen FOA forstår man godt utrygheden hos de pårørende, og håber alenearbejde bliver afskaffet.

- Det handler rigtig meget om tryghed, både for dem der bor der, uanset om det er et botilbud eller plejehjem, og for medarbejderen. Generelt har vi det sådan i FOA, at vi skal af med alenearbejdet. Det er ikke godt for nogen parter. Hverken for medarbejderen, eller den der skal drages omsorg for, siger formand for social- og sundhedssektoren hos FOA Karen Stæhr og uddyber:

- Ledelsen tænker nok mere på bundlinjen på regnearket, end om man nu kan yde den nødvendige pleje, omsorg og tryghed for beboerne og medarbejderne. Politisk tror jeg, at de tror, at man sover hele natten. Det gør man ikke. Der er også opgaver, der skal ordnes.

Problematiske forhold: Pårørende frygter for deres børns sikkerhed på Sedenhuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce