Politikere: - Et problem for demokratiet, når ingen forstår, hvorfor vi mister så mange millioner

Rådmand Brian Dybro (SF): - Når selv jeg som fuldtidspolitiker har svært ved at forstå beskæftigelsestilskuddet, bliver det endnu sværere som fritidspolitiker. Og det er et demokratisk problem, når noget er skruet så uigennemskueligt sammen, for hvem kan så afgøre, hvad der er ret og rimeligt? Arkivfoto: Vibeke Volder

Politikere: - Et problem for demokratiet, når ingen forstår, hvorfor vi mister så mange millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beskæftigelsesrådmand Brian Dybro (SF) og hans forgænger Steen Møller (K) mener, at de meget komplicerede regler for udbetalingen af beskæftigelsestilskuddet er et problem for demokratiet. For hvordan kan man så diskutere, hvad der er ret og rimeligt?

Det er ikke rimeligt, at Odense siden 2010 har mistet samlet 450 mio. kroner, fordi man har ligget i den tunge ende og været blandt de kommuner med den højeste ledighed i landet.

Det mener såvel den nuværende som tidligere rådmand for området, henholdsvis Brian Dybro (SF) og Steen Møller (K).

Og hvad værre er, så er der ikke ret mange, der forstår hvorfor, fordi beregningerne bag beskæftigelsestilskuddet er så komplicerede og uigennemskuelige. Som rådmand Brian Dybro siger:

- Jeg er rådmand på fuld tid og har forvaltningen tæt på, så jeg kan bede om at blive sat ind i stoffet. Men selv for mig er det vanskeligt at forstå. Er du fritidspolitiker uden de muligheder, står du endnu dårligere rustet, siger han.

- Og det er da et demokratisk problem, når noget er skruet så uigennemskueligt sammen, for hvem kan så afgøre, hvad der er ret og rimeligt? Det grundlag, man har at diskutere politik ud fra, er meget mudret.

Samme følelse har den tidligere rådmand, Steen Møller, der har forladt politik:

- Det er et ekstremt kompliceret område, som det måske glimtvis kunne lykkes at skabe en forståelse for. Men ikke noget, der sad fast. Og det er selvsagt et kæmpe demokratisk problem, at politikere ikke forstår, hvad det her komplekse system går ud på, og hvordan det påvirker kommunens økonomi, siger han.

Udligningssystemet
Hovedidéen i hele det danske udligningssystem er, at man som udgangspunkt skal prøve at kompensere kommunerne for nogle forskelle i deres grundvilkår.Det skal man også i beskæftigelsessystemet, men hvis en kommune har en høj arbejdsløshed, skyldes det så, at kommunen har vanskelige grundvilkår, eller kommunen har været dårlig til at arbejde med indsatsen?

Resultatet kan påvirkes af indsatsen, og derfor besluttede Folketinget, at beskæftigelsestilskuddet ikke udelukkende skal afgøres af, hvor høj ledigheden er i den enkelte kommune, men også det konkrete arbejde.

Siden 2016 har staten ved siden af beskæftigelsestilskuddet dækket en del af kommunernes udgifter til ledige på en måde, så man belønner dem, som er gode til hurtigt at få folk i arbejde - og straffer de langsomme. Det sker gennem hvor stor en procentdel af udgifterne, staten betaler tilbage i refusion.

Men det er et meget komplekst system, hvor det kan være svært at gennemskue, hvad der sker bagved kulissen, påpeger flere eksperter. Og er det rimeligt, at en kommune skal hen og spare på børn, unge og ældre, fordi man har mange ledige, som man med ordningen får færre og færre penge til at arbejde med sammenlignet med andre kommuner?
Tidligere rådmand Steen Møller (K): - Det er selvsagt et kæmpe demokratisk problem, at politikere ikke forstår, hvad det her komplekse system går ud på, og hvordan det påvirker kommunens økonomi. Arkivfoto: Michael Bager
Tidligere rådmand Steen Møller (K): - Det er selvsagt et kæmpe demokratisk problem, at politikere ikke forstår, hvad det her komplekse system går ud på, og hvordan det påvirker kommunens økonomi. Arkivfoto: Michael Bager

Uklart

Den uklarhed var netop, hvad professor Michael Baggesen Klitgaard fra Institut for Statskundskab på SDU pegede på som et muligt problem, da beskæftigelsestilskuddet kom til verden i 2010:

- Hvis man skal have et troværdigt incitamentssystem, der belønner de kommuner, der er gode til at få ledige i arbejde, skal det være sådan, at de mennesker, som skal implementere det i kommunerne, kan gennemskue incitamenterne. Ellers kommer det næppe til at fungere efter hensigten. Og allerede før beskæftigelsestilskuddet blev vedtaget, kunne man se, at det, der lå på tegnebrættet, ikke var gennemskueligt, siger han.

Kan det gøres mere enkelt?

Spørgsmålet er, om systemet kan gøres mere enkelt, så det er til at forstå, og samtidigt mere retfærdigt?

Det korte svar er nej, hvis man spørger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE:

- Man har i mange år haft en ambition om at lave systemet mere gennemskueligt og forståeligt, men problemet er bare, at der er mange problemer, der skal tilgodeses - tingene er komplekse ude i den kommunale virkelighed. Så hvis det skal være mere retfærdigt, vil det sandsynligvis betyde, at det skal være endnu mere komplekst, end det er nu. Transparens og gennemsigtighed er ikke nødvendigvis forenelig med at håndtere komplekse problemstillinger, siger han.

Politisk totalkrig

Men mere kompleksitet løser ikke problemet, mener rådmand Brian Dybro:

- Det er stadig politikere på Christiansborg, der træffer beslutningerne. Jeg tror ikke, at mange af dem forstår systemet og den måde, tingene er skruet sammen på. Og det er et problem, hvis man ønsker at skabe en større retfærdighed i den måde, pengene uddeles på.

Han har dog været i politik så længe, at han ved, at udligningspolitik hører til noget af det mest ømtålelige at diskutere, fordi det kan flytte store millionbeløb fra en kommune til en anden. Kommunerne har ikke samme interesse her - det handler udelukkende om, hvor meget man selv taber eller vinder på en ny udligningsordning.

På Christiansborg forsøgte politikerne i foråret at finde en ny og mere retfærdig udligningsmodel, der skulle tage hånd om flere økonomisk uretfærdige forhold. Efter de kuldsejlede forhandlinger udlagde chefredaktør Arne Ullum fra nichemediet NB-Økonomi situationen sådan her:

- Det handler om fundamentale politiske uenigheder. DF ville afgørende rykke balancen i provinsens favør. S ville have så få forandringer som muligt, fordi deres højborg i København stod til at miste meget samtidig med, at de har mange borgmestre i provinsen, som har den modsatte dagsorden. Og i regeringen ligger V tæt på DF, K vil beskytte hovedstadskommunerne, og LA ønsker grundlæggende ikke udligning i stor stil, fordi de mener, at de fattige kommuner mister motivation til selv at skabe udvikling.

Politikere: - Et problem for demokratiet, når ingen forstår, hvorfor vi mister så mange millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce