Leif Sepstrup, Alice Sachse og Jytte Hammerich bruger meget tid på arkiver rundt omkring i landet.De optrævler nemlig gamle sager fra 1800-tallet, transskriberer gotisk tekst og præsenterer dem på deres hjemmeside.

I et rækkehus i Odense sidder tre personer med en tom flaske portvin.

På sofabordet foran dem ligger en lup og en bunke printede A4-papirer, hvorpå ordene er skrevet med gammel, gotisk skrift.

- Vi har fremskaffet den originale flaske vin, som smeden forgiftede sin hustru med, fortæller den ene, mens han løfter den tomme flaske portvin op, så mærkatet bliver synligt.

Sådan gør kriminalhistorie.dk

Kriminalhistorie.dk blev dannet i 2013.

Gruppen, der består af fem frivillige, optrævler gamle krimi-sager fra 1800-tallet.

Gruppen finder en interessant sag, og så starter de ved den endelige dom og arbejder sig derfra baglæns, indtil historien er kortlagt.

Langt de fleste sagsakter, retsdokumenter og breve er skrevet med gotisk tekst, som var den officielle skrift indtil 1875.

Derfor transskriberer gruppen teksterne. I sagen om Giftmordet i Nårup var der over 800 dokumenter, der skulle transskriberes.

Sagerne tager forskellig tid, alt efter hvor omfattende de er. Giftmordet i Nårup tog gruppen omkring ni måneder.

På mærkatet står årstallet: 1855.

Et for de fleste ligegyldigt årstal.

Men for de tre personer rundt om sofabordet i Odense har netop årstallet 1855 optaget meget af deres tid.

Gamle kriminalhistorier

Jytte Hammerich, Alice Sachse og Leif Sepstrup, der alle er pensionerede, er nemlig en del af en gruppe på fem, der opstøver gamle forbrydelser begået i 1800-tallet.

Gennem stor research, dykker gruppen ned i gamle arkiver, foretager feltarbejde og transkriberer hundredevis af dokumenter, som er skrevet med gotiske bogstaver.

De kortlægger hændelsesforløb og retssager, og når de er færdige, præsenterer de sagerne på deres hjemmeside kriminalhistorie.dk.

En af de sager, gruppen har støvet op, er en mordsag fra 1855. Dengang dræbte en smed fra Nårup på Fyn sin hustru med rottegift i et glas portvin.

- Naturligvis er det en røverhistorie, at den tomme flaske portvin på bordet er den originale fra 1855, fortæller Leif Sepstrup grinende. Han er pensioneret gartner og tovholder i gruppen.

Flasken har han fået lavet, så han kan tage den med, når han holder foredrag om gruppens arbejde.

- Men smeden var psykopat. Så vidt jeg kan bedømme, var han fuldstændig psykopat, siger Alice Sachse bestemt, før hun dæmper stemmen og fortsætter:

- Hustruen var så lykkelig, og så forgifter han hende med rottegift.

Hun ryster på hovedet.

Slægtsforskning

Alice Sachse er 78 år og tidligere skolesekretær. Hun er adoptivbarn, og i 1980'erne begynder hun at interesse sig for slægtsforskning.

- Når man har en speget familiebaggrund, tror jeg, man er lidt mere nysgerrig, siger hun.

I 1990 begynder hun til gotisk og undervisning i slægtsforskning. Her møder hun Jytte Hammerich for første gang. Jytte Hammerich er tidligere journalist og skolelærer, og en familiebibel skrevet med gotiske bogstaver vakte i 1960'erne Jyttes interesse for slægtsforskning.

De to kom i klasse sammen hos Jytte Skaaning, der er formand for Odenses Slægtshistoriske Forening.

- Og siden da har vi samarbejdet, siger Jytte Hammerich, der er 85 år.

- Ja, og du arbejdede allerede med Leif på det tidspunkt. Så det kom jeg også til, svarer Alice Sachse.

- Der skal mange til at korrigere Leif, driller Jytte Hammerich og sender et skævt smil mod Leif Sepstrup, der griner.

Leif Sepstrup er fra Herning. Hans far var adoptivbarn, og på et tidspunkt begynder Leif Sepstrup at forske i faderens biologiske slægtshistorie. Det fører ham til Vestfyn, og ad omveje bliver han bekendt med en forbryderbande, der hærgede i 1800-tallet. Han beskæftiger sig med banden i 10 år.

- Der havde jeg været inde og snuse og fået en vis rutine i at finde straffesagerne bagved, fortæller han.

- Der er jo både en skarpretter (bøddel, red). Der er regningerne: Hvad færgebilletten kostede, hvordan han var indkvarteret, og hvad han får i løn. Der ligger så mange detaljer, men det ved folk måske ikke. For man skal vide, hvor man skal lede, fortæller han.

Efter han lagde forbryderbanden fra Vestfyn på hylden, begyndte han at interesse sig for andre gamle kriminalhistorier.

- Hvis folk først træder ved siden af, kommer alle detaljer frem. Så der ligger nogle unikke personbeskrivelser i de sager, siger han.

I 2013 starter han kriminalhistorie.dk, og siden da har han og gruppen opstøvet og præsenteret 10 sager. Ens for alle sagerne er, at de skyldige er dømt til minimum livstid.

- Mange har spurgt, hvorfor vi ikke skriver en bog. Men på en hjemmeside kan vi se, at reaktionerne kommer. Og vi er da lidt stolte af, at der faktisk er over 40.000 besøgende på siden om året, siger Leif Sepstrup.

En skøn hobby

I gruppen har de forskellige spidskompetencer. Jytte Hammerich og Alice Sachse transskriberer gotiske bogstaver til vore dages alfabet, mens Leif Sepstrup er gruppens sporhund.

- Leif er fænomenal til at finde kilder, siger Alice Sachse.

- Vi er fem personer, der har sammenlagt over 125 års erfaring inden for det her område, siger Leif Sepstrup, der ikke lægger skjul på, at han bruger stort set al sin fritid på aktiviteter, der relaterer sig til slægtsforskning.

- Vi lever os fuldstændig ind i de der historier, siger han.

- Og vi gør det kun, fordi vi synes, det er skønt, tilføjer Jytte Hammerich.

Lige nu arbejder gruppen på en anden historie fra Fyn. Den involverer en krybskytte og et panikmord. Gruppen regner med at have den færdig i løbet af foråret eller i starten af sommeren.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Det mystiske dødsfald: Giftmordet i Nårup

Det mystiske dødsfald: Giftmordet i Nårup