Parcelhuset tilbage i varmen hos politisk flertal

Odense vil være en storby, og det kræver byfortætning i centrum og i mindre grad udbygning ud til siderne. Men drømmen om parcelhuset i et nybyggerkvarter uden for byen lever stadig hos mange. Arkivfoto: John Fredy

Parcelhuset tilbage i varmen hos politisk flertal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterspørgslen på nye parcelhusgrunde i Odense er stor. Så stor, at et flertal i byrådet tirsdag besluttede at løsne strategien om, at byen skal vokse indad i stedet for udad.

Odenseanerne og tilflytterne til Fyns største by er åbenbart helt vilde med ideen om et nybygget parcelhus langt væk fra centrum.

For på trods af, at Odenses politikere siden 2015 har vedtaget diverse politikker og arbejdet aktivt for, at byen skal vokse indad omkring centrum og ikke udad som førhen, så efterspørger mange stadig en parcelhusgrund i et nybyggerkvarter.

Faktisk er næsten alle kommunens grunde blevet solgt.

Derfor tog byrådet tirsdag debatten om, hvad der skal gøres ved det, nu da virkelighedens trang til forstadsliv og principperne om, at Odense skal være en rigtig storby, har vist sig at være på kollisionskurs.

Udfaldet blev, at et stort politisk flertal vil tillade, at der klargøres og sælges flere parcelhusgrunde. Køberne skal ikke gå forgæves, så de f.eks. vælger at flytte til en af nabokommunerne, er argumentet.

Men det imponerer ikke Enhedslisten, der som eneste parti stemte imod at lade Odense sprede sig yderligere ud til siderne.

- Det er på ingen måde bæredygtig byudvikling, tværtimod. Det er hamrende uværdigt, lød det fra partiets byrådsmedlem Brian Skov Nielsen, inden har gav sig til at opremse alle ulemperne ved, at byen vokser udad.

Tre tre byrådet også besluttede
Odenseanerne skal til at sortere affald grundigere. De nuværende to affaldsbeholdere, en almindelig husstand har, erstattes med to nye affaldsbeholdere, som hver er inddelt i to rum. Dermed bliver der fire rum til affald i alt. I den ene beholder er der et rum til madaffald og et til restaffald. I den anden beholder skal papir og pap i det ene rum og metal og glas i det andet. Målet er bl.a. at hæve genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald fra 40 til 50 procent inden år 2022.

Odense Kommune skal - efter forslag fra Venstre - have en sikkerhedskonsulent. Foreløbig er der tale om en midlertidig et-årig ordning. Sikkerhedskonsulenten skal evaluere og kvalificere Odense Kommunes sikkerhedsforanstaltninger i forhold til terrortruslen. Udgiften til ansættelsen sker med to millioner kroner fra en pulje til terrorsikring, byrådet tidligere har afsat.

Pengene fra salget af Nature Energy - 76 millioner gode danske kroner efter statslig modregning - er nu formelt fordelt. Byrådet gav på mødet onsdag sit endelige ja til, at det bliver en del af Odenses børn, der kommer til at nyde godt af gaspengene, som de er blevet døbt. 26 millioner kroner bruges på at sikre et bedre indeklima på Odenses skoler, mens 50 millioner kroner bruges på at øge teknologiforståelsen hos byens børn.

En fra Tarup Centers side længe ønsket udvidelse blev endeligt godkendt efter otte ugers offentlig høring. Dermed kan centret udvides med op til 2.285 kvadratmeter butiksareal og med andre centerformål såsom café, kontorer, biograf og lignende.

For første gang får nu Odense et udvalg, der lokalt skal tilse implementeringen af de 17 såkaldte verdensmål, der - kort fortalt - er FN-mål, som skal gøre verden til et bedre sted. På byrådsmødet blev de 12 medlemmer udpeget. Udvalget kommer til at bestå af:

Peer Locher (formand), forperson, Alternativet

Claus Houden (næstformand), byrådsmedlem, Venstre

Tommy Hummelmose, byrådsmedlem, Konservative

Ulla Chambless, byrådsmedlem, Enhedslisten

Kenneth Danielsen, co-founder, Coworking Plus

Camilla Haustrup Hermansen, Director of Business Development & Marketing, Plus Pack

Mads Leth, direktør, VandCenter Syd

Daniel Gjøde, partner, Stupid Studios

Jannik Petersen, afdelingsformand, TL Fyn

Annette Vilhelmsen, direktør, Tietgen

Andreas Simon Frydenlund Rosenberg, medlem af Odense Kommunes Hovedudvalg

Steen Hildebrandt, professor emeritus, Aarhus Universitet

Flertal: Skader ikke byfortætning

Det, Brian Skov Nielsen sigter til, er, at Odense Kommune i løbet af de sidste fem-ti år er blevet mere og mere klar over, at byen har et problem.

Centrum er for lille til at skabe et attraktivt byliv, og forstæderne er svære og dyre at betjene med offentlig service, fordi befolkningstætheden er lav. Desuden har det sine ulemper i forhold til miljø og biodiversitet i kommunen, hvis større og større arealer inddrages til boligformål.

Med baggrund i blandt andet de erkendelser blev kursen i 2015 sat mod mere byfortætning med flere lejligheder i centrum og færre nye parcelhuse i byens udkant. Fra stor by til storby lød overskriften, som siden har været en slags mantra for det, der med masser af byggeri og anlæggelse af letbane sker i Odense i disse år.

Virkeligheden har dog vist, at der stadig er mange, som ikke først og fremmest ønsker en lejlighed i bymidten. De foretrækker - som det altid har været i Odense - et stykke jord i udkanten af byen, hvor de kan bygge sig et hus.

- Livet i centrum er ikke for alle, som by- og kulturrådmand Jane Jegind fra Venstre konstaterede, da hun tog ordet.

Spørgsmålet er, om den efterspørgsel, der beviseligt er, skal imødekommes. Mens flertallet mener ja, så mener Enhedslisten nej.

- Stå nu fast på den udvikling, vi har besluttet, lød budskabet fra Brian Skov Nielsen.

Radikale var imod men stemte for

Men det ville de øvrige partier ikke lytte til.

Både S, K og V er af den opfattelse, at salg af flere byggegrunde uden for bymidten ikke vil skade udviklingen i centrum.

- Det er Sociademokraternes holdning, at vi skal køre ad to spor, sagde Anders W. Berthelsen (S), mens Kristian Guldfeldt (K) erklærede sig "glad", og fra rådmanden for by- og kultur Jane Jegind (V) lød det:

- Vi taler om en lagerbeholdning på 100 byggegrunde. Det skal holdes op imod, at der i disse år opføres tusindvis af nye boliger (primært lejligheder, red.) i centrum og langs letbaneruten.

Som det eneste parti viste Radikale forståelse for Enhedslistens ensomme kamp imod yderligere udbygning af forstæderne.

Faktisk er Radikale inderst inde imod flere parcelhuskvarterer og vil hellere se flere boliger skyde frem i bymidten. Det lod partiets rådmand for børn- og unge Susanne Ursula Crawley forstå, selv om hendes parti alligevel valgte at stemme for.

- Radikale sluger i dag en stor kamel, sagde hun og begrundede det med, at hun vælger at stå indenfor i forhandlingslokalet i stedet for udenfor. At få adgang til det lokale kræver, må man udlede, åbenbart en appetit på kameler.

Mulighed for 500-700 nye parcelhuse

Med flertallets beslutning gives der mulighed for, at der indenfor den nuværende kommuneplan kan opføres cirka 700 nye parcelhuse. Målet er altid at have mindst 100 grunde på hylderne.

200 af de i alt 700 har dog forskellige udfordringer såsom dårlig beliggenhed, forurening og lignende ting.

Derfor vurderer By- og Kulturforvaltningen, at kun omkring 500 grunde reelt er egnet til salg.

Yderligere områder til fremtidigt parcelhusbyggeri skal i givet fald udpeges, når der næste gang laves ny kommuneplan.

Parcelhuset tilbage i varmen hos politisk flertal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce