Papirarbejdet overtog sygeplejen: Nu tager Cecilie en uddannelse på liv og død

Hjertet i ambulancen er en samling udstyr, der hænger ved båren. Der er både hjertestarter og diverse måleudstyr til patienter. Derudover er ambulancerne udstyret med blandt iltudstyr, medicin, udstyr til drop og hvad redderne ellers kan tænkes at skulle bruge i akut behandling og stabilisering af patienter. Foto: Nils Svalebøg

Papirarbejdet overtog sygeplejen: Nu tager Cecilie en uddannelse på liv og død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cecilie Huijbregts elsker at hjælpe mennesker, men arbejdet som sygeplejerske viste sig at mangle spænding, fokus på de enkelte patienter og variation i hverdagen. Derfor realiserede hun en gammel drøm om at blive ambulanceredder. Her må hun tænke hurtigt, mens hun bevarer et køligt overblik, når det brænder på, men til gengæld kan hun give sig 100 procent til den enkelte patient, inden hun sender vedkommende videre i systemet.

- Den første gang jeg kørte ud i en ambulance, pumpede adrenalinen rundt i kroppen. Man ved aldrig helt, hvad man skal ud til. Vi får en melding på forhånd, som i grove træk beskriver, hvad vi skal ud til, men du aner intet om de rammer, du kommer ud til. Det er sjældent, at vores plan A holder, når vi møder virkeligheden, siger Cecilie Huijbregts.

27-årige Cecilie Huijbregts er i gang med uddannelsen til ambulanceassistent og er elev på station Odense C, som ligger i hjertet af Odense. Egentlig skulle hun være sygeplejerske, men da kravene til dokumentation og papirarbejde ramte hende på hospitalet, besluttede hun sig for at skifte de velkendte hospitalsgange ud med ambulancen, hvor ingen dage ligner hinanden.

- Vi oplever både, at de, der ringer ind til alarmcentralen, underdriver, men det kan også sagtens være, at de overdriver situationen. Der kan være stor forskel på, hvad dem, der ringer ind, ser, og hvad vi ser med professionelle øjne. Nogle gange kommer vi ud til nogle, hvor folk ikke tror, det er særligt alvorligt, men hvor personen faktisk er hundedårlig. Andre gange er det den anden vej rundt.

Cecilie Huijbregts er to år inde i uddannelsen til ambulanceassistent ved Rybners Rescue Center Denmark i Esbjerg, som er en af to uddannelsesinstitutioner for ambulancereddere i Danmark. Hun er ansat i voksenpraktik ved Ambulance Syd, som står for ambulancedriften det meste af i Region Syddanmark. Ambulanceassistentuddannelsen udfases og blev fra januar i år erstattet af uddannelsen ambulancebehandler. I dag skelner man formelt mellem ambulancebehandlere og ambulanceassistenter, hvor behandleren primært står for kontakt til og behandling af patienter, mens assistenten hjælper med behandlingen og sidder bag rattet på ambulancen. Denne skelnen er nu ved at blive fjernet, idet alle, inklusive Cecilie Huijbregts, i løbet af de kommende år skal opkvalificeres, så de alle kan kalde sig ambulancebehandlere.

Cecilie Huijbregts
27 år gammel, opvokset i Aunslev nord for Nyborg, inden familien flyttede til Vejle.Bor i Odense.

Ambulanceassistentelev ved station Odense C.

Startede uddannelsen som ambulanceassistent ved Rybners Rescue Center Denmark i Esbjerg i 2017.

Desuden uddannet sygeplejerske i Aarhus.

Har været ved forsvaret et år. Blandt andet ved sanitetskompagniet, hvor hun var sygehjælper.
27-årige Cecilie Huijbregts er snart færdiguddannet som ambulanceassistent. Derefter tager hun overbygningen til ambulancebehandler. Foto: Nils Svalebøg
27-årige Cecilie Huijbregts er snart færdiguddannet som ambulanceassistent. Derefter tager hun overbygningen til ambulancebehandler. Foto: Nils Svalebøg

Fra hospital til ambulance

Interessen for at hjælpe syge mennesker blev i første omgang vakt, da hun tilbragte et år i forsvaret, blandt andet ved sanitetskompagniet, hvor hun var sygehjælper.

- Da jeg var færdig ved forsvaret, vidste jeg ikke helt, om jeg ville være sygeplejerske, redder eller noget tredje. Dengang blev jeg afskrækket af, at det skulle være et nåleøje at komme igennem og få en elevplads. Der var mange ansøgere til meget få pladser.

Cecilie Huijbregts var ikke afklaret med, om hun hellere ville det ene end det andet, og derfor endte valget på uddannelsen som sygeplejerske. Her var det lettere at komme ind.

Med et år tilbage af sygeplejerskeuddannelsen begyndte hun at fungere mere som en færdiguddannet sygeplejerske, når hun var i praktik på hospitalet, og først her fik hun fornemmelsen af, hvor meget dokumentationen og papirarbejdet fyldte i hverdagen.

- Jeg følte, at jeg uddelegerede alle de fede opgaver til SOSU-assistenterne. De havde patientkontakten, hvor jeg brugte rigtig meget tid på at dosere medicin, gå stuegang og alt det, jeg ikke syntes, var det fedeste.

Tankerne om for at blive ambulanceredder kom igen ind i billedet. Derfor søgte Cecilie Huijbregts elevpladser hos to ambulanceselskaber, imens hun skrev sin bacheloropgave på sygeplejerskeuddannelsen. To måneder efter eksamensbeviset var i hus, begyndte hun på uddannelsen som ambulanceassistent, en uddannelse som fra januar blev erstattet af ambulancebehandleruddannelsen.

Redderne arbejder på vagter af 24 timer. Derfor er der værelser til redderne, så de kan sove, når der ikke er udrykning. Foto: Nils Svalebøg
Redderne arbejder på vagter af 24 timer. Derfor er der værelser til redderne, så de kan sove, når der ikke er udrykning. Foto: Nils Svalebøg

Blev optaget i første forsøg

For at blive ambulancebehandler kræver det, at man har en praktikplads hos et af de danske ambulanceselskaber. Det er dem, der ansætter eleverne, og derfor er det dem, der holder optagelsesdage. Her ser de kandidaterne an, gennemfører en række mentale og fysiske prøver og holder samtaler.

Cecilie Huijbregts kender flere, der var oppe til prøve flere gange, før de kom ind. For mange handler det om at have en erfaring, der viser, at de kan magte et job, der kræver et køligt overblik og stor erfaring med at arbejde med mennesker.

- Mange søger flere gange. De bruger tiden til at skrabe ting sammen til cv'et, så de kan vise, at de ved, hvad jobbet indebærer, og at de er kvalificerede.

Cecilie Huijbregts kom ind i første forsøg. Hendes uddannelse som sygeplejerske har uden tvivl hjulpet til at bane vejen, men der er ingen formelle krav ud over en afgangseksamen fra 9. klasse. Til gengæld vægter ambulanceselskaberne, at ansøgerne har noget erfaring med i bagagen.

Station Odense C har fem ambulancer og en lægebil. Til hver ambulance er to reddere, mens eleverne i begyndelsen kører med som tredjemand, inden de får lov til at køre som andenmand. Foto: Nils Svalebøg
Station Odense C har fem ambulancer og en lægebil. Til hver ambulance er to reddere, mens eleverne i begyndelsen kører med som tredjemand, inden de får lov til at køre som andenmand. Foto: Nils Svalebøg

Elever er hurtigt i gang

De første dage i ambulancen var intense. Også selv om hun de første dage kun observerede.

- Den første gang, jeg var på stationen, syntes jeg var megafedt. Og den første gang, jeg var ude med udrykning, var jeg fuldstændig gennemblødt af sved bagefter. Man er bare dybt fokuseret. Det første lange stykke tid kørte hjertet derudaf, når vi kørte med udrykning, siger hun.

Der er altid to reddere i en ambulance, men det første halvandet år er eleverne med som tredje mand. Det betyder dog ikke, at man skubbes i baggrunden og kun må kigge.

- I begyndelsen observerer man, men ret hurtigt bliver man skubbet ud over kanten, når de har set, hvad man kan. Man får mere patientkontakt, og senere i forløbet begynder man også at skrive journaler. Lige så stille bygges mere på.

Cecilie Huijbregts' erfaring som sygeplejerske gav hende en fordel i forhold til kontakten med patienter, men rammerne for arbejdet med syge mennesker er noget helt andet i ambulancen og i folks hjem end på hospitalet.

- Man har ambulancen, og det materiel, der er i den, er det, man har at gøre godt med. Man kan ikke ringe til nogen, som lynhurtigt kommer løbende med mere udstyr inden for 10 sekunder. Derfor må man være kreativ og løse problemer med det, man har. Vi må hele tiden lave planen om, hvorimod det er sjældent, at plan A ikke holder inde på sygehuset. Det er fedt, siger hun.

Hun aner ikke, hvilken arbejdsdag hun møder ind til. Hvis der er landskamp i fjernsynet, er der ofte mindre at lave, mens der er knald på lørdag aften. Det er variationen og fokusset på de enkelte patienter, der tiltaler hende mest ved jobbet.

- Man kommer ikke kun ud til én patientgruppe. Der er både folk, som falder og slår sig, og folk, som har været kronisk syge i mange år. Der er patienter i alle aldre og fra alle sociale lag. Du skal have en bred baggrundsviden for at kunne agere i det. Og så har vi kun én patient ad gangen, som vi fokuserer på. På hospitalet kan du have seks patienter ad gangen, som hver især bliver et navn på en liste, du skal krydse af.

- Arbejdsmiljøet er også et plus. Selv om der kommer flere kvinder, er det mandsdomineret. Jeg kan godt lide jargonen, hvor man siger tingene, som de er, og så er man videre.

Efter et år ved forsvaret, tog 27-årige Cecilie Huijbregts uddannelsen til sygeplejerske i Aarhus. To måneder efter den sidste eksamen, begyndte hun som elev ved Ambulance Syd i Odense. Hun veksler mellem praktik på station i Odense og skolen i Esbjerg. Foto: Nils Svalebøg
Efter et år ved forsvaret, tog 27-årige Cecilie Huijbregts uddannelsen til sygeplejerske i Aarhus. To måneder efter den sidste eksamen, begyndte hun som elev ved Ambulance Syd i Odense. Hun veksler mellem praktik på station i Odense og skolen i Esbjerg. Foto: Nils Svalebøg

Krævende arbejde

De fleste af Cecilie Huijbregts' vagter varer 24 timer. Det kan være lange og udmattende dage. At være ambulanceredder kan være et barskt arbejde, og det er noget, man ifølge Cecilie Huijbregts skal tænke over, inden man søger ind.

- Man kan stå i alle mulige situationer, som er svære at forberede sig på, fordi meldingerne ikke altid er præcise. Før jeg søgte ind, gjorde jeg mig også tanker om, om det var noget for mig. Man kommer i svære situationer, men der hjælper vi hinanden meget som kollegaer. Vi snakker tingene igennem, hvis man har været ude til noget voldsomt. Man kommer ud i situationer, hvor man bagefter sidder med en klump i halsen, men det er meget forskelligt fra person til person. Har man små børn, kan det være det, der rammer en, mens det kan være noget andet for andre.

- Her er mine kollegaer gode til at give et klap på skulderen og spørge, om man er o.k., og hvordan man har det, når man er kommet tilbage til stationen. De er også ekstra opmærksomme på eleverne, så man får lukket luft ud af ballonen. Der bliver taget godt hånd om det. Førhen var det et fag for dem, der ikke viste følelser. Det er der lavet fuldstændig om på, og det tror jeg er rigtig sundt. Der er nok ikke så mange, der går ned med flaget i dag som for 20 år siden. Nu lægges der op til, at vi snakker om tingene, så vi ikke tager dem med hjem.

Selv om der er trælse dage og voldsomme situationer, har Cecilie Huijbregts ikke været ude for, at en oplevelse i ambulancen har bragt hende i tvivl om, om hun skulle fortsætte.

- Man bliver hurtigt afklaret med, om jobbet er noget for en. Jeg synes stadig, at det er megaspændende. At være ambulanceredder bliver også hverdag, men når vi har været tilbage på skolen i Esbjerg i nogle uger, glæder jeg mig til at komme ud at køre igen.

Papirarbejdet overtog sygeplejen: Nu tager Cecilie en uddannelse på liv og død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce