Olav de Linde-direktør: - Hvorfor må vi ikke bevare flere ejendomme på Odense Havn?

Vandspejlet afslører utætheder i taget på de store haller på Havnegade. De kunne få et liv, der mindede om Dok 5000, hvis de ellers inden længe blev renoveret, men ifølge afdelingsdirektør hos Olav de Linde, Søren Gørup Christiansen, venter virksomheden på at få lov at købe grunden. - Ventetiden risikerer at betyde, at vi i stedet for at renovere vælger at rive hallerne ned, siger han. Foto: Michael Bager

Olav de Linde-direktør: - Hvorfor må vi ikke bevare flere ejendomme på Odense Havn?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I knap 10 år har det århusianske byggeselskab Olav de Linde renoveret ejendomme på Odense Havn med udlejning for øje, men det risikerer at stoppe, efter at selskabet har fået nej til at købe grundene, deres ejendommene står på. Selskabet efterlyser debat om den kommunale rækkefølgeplan.

Da prisfesten P3 Guld forleden for første gang blev transmitteret live i tv, skete det fra Dok 5000 på Odense Havn. De store, gamle lokaler fik sat Odense Havn på landkortet, og der er flere nabobygninger, der kan det samme, mener Søren Gørup Christiansen.

Han er afdelingsdirektør fra byggeselskabet Olav de Linde og selvfølgelig farvet af at være ansat i den virksomhed, der har sørget for at sætte Dok 5000 i stand. Og af at han har et ønske om at rulle samme type renovering hen over andre bygninger.

Derfor ærgrer han sig over at være nødsaget til lade være med at sætte flere renoveringer i gang i de kommende år. Årsagen er, at Odense Kommune og Odense Havn ikke vil fravige en rækkefølgeplan, der er vedtaget for havnen, og som siger hvilke dele af havnen, der skal sælges og udvikles først.

- Vi kan være nødsaget til at nedrive de unikke gamle bygninger, hvis ikke der handles hurtigt fra kommunens og havnens side. Og det vil efter vores overbevisning være et stort tab for Odense.
Søren Gørup Christiansen, afdelingsdirektør i byggeselskabet Olav de Linde.
Møllerne på Odense Havn
Byggeselskabet Olav de Linde ejer de gamle møllebygninger ved havnen - både Munke Mølle, der åbnede i 1905, og Dampmøllen Victoria, der begyndte som nystiftet aktieselskab et år før.Historien rækker dog meget længere tilbage for bygningerne, for Munke Mølle blev oprettet af benediktinermunke fra Skt. Knuds Kloster i begyndelsen af 1100-årene - for enden af det, som i dag er Munkemøllestræde. Møllen var indtil slutningen af 1800-tallet ejet af Kronen.

I 1920'erne blev man på virksomheden klar over, at ingen anden dansk virksomhed havde en tilsvarende lang historie, og derfor besluttede man i 1935 at fejre 800 års jubilæum. Statsminister Stauning kom fra København for at deltage, og 50 år efter gentog Prins Henrik idéen, da han var med til at fejre 850 års jubilæet.

Inden da var Dampmøllen Victoria på Odense Havn i 1960 blevet overtaget af Munke Mølle. Gluten Flour var Victorias specialitet, Amomel var Munke Mølles produkt - sammensat af forbogstaverne fra Amerikansk Mel Odense.

I 2008 opsluger virksomheden Lantmännen Cerealia Munke Mølle, og efterhånden er produktionen på havnen i Odense skrumpet, inden den udgangen af 2017 lukker helt.

De forladte bygninger har Olav de Linde købt, og investeringen skønnes at være i størrelsesordenen 100 mio. kr. inklusive renovering.

I alt er der 14.000 kvadratmeter kontorareal på stedet, og heraf er langt de fleste sat i stand og lejet ud.

Kilde: Olav de Linde med flere
Et hjørne i hallerne er skærmet af på grund af nedstyrtningsfare. Muligheden for at renovere ejendommene forpasses, mens virksomheden venter på at få lov at købe grundene, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen hos Olav de Linde. Foto: Michael Bager
Et hjørne i hallerne er skærmet af på grund af nedstyrtningsfare. Muligheden for at renovere ejendommene forpasses, mens virksomheden venter på at få lov at købe grundene, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen hos Olav de Linde. Foto: Michael Bager

- Vi truer ikke

Olav de Linde står selv for vedligeholdelse af bygningerne, som de ejer, men beslutningen om at følge rækkefølgeplanen betyder, at det er uvist, hvornår Olav de Linde kan komme til at købe og udvikle grundene. Søren Gørup Christiansen forklarer, at virksomheden løbende bliver kontaktet af folk, der siger, at de bygninger, de bevarer, er fantastiske. Og som spørger, hvorfor virksomheden er stoppet med det.

- Vi vil gerne bevare mere - det er faktisk det, vi er gode til. Men forretningen bliver for dårlig for os, når vi ikke kan begynde at renovere med det samme, og i stedet skal vedligeholde de gamle bygninger i årevis. Derfor vil vi gerne have en debat om den rækkefølgeplan, som kommunen og havnen kører efter. Den virker ikke altid logisk på os, siger Søren Gørup Christiansen.

Hvorfor siger I sådan nu? I har jo altid renoveret ejendomme på lejet grund?

- Ja, og med forskellige klausuler og aftaler om at kunne købe. Hele vores filosofi bygger på en langsigtet strategi, hvor vi ejer grunden og bevarer byggeriet på den, men vi kunne jo også rive de gamle bygninger ned og bygge nyt, ligesom de fleste andre gør; det er bare ikke det, vi hører, der er mest efterspurgt i Odense.

- Selv om det ikke vil være uden tårer, kan jeg heller ikke forestille mig, at vi lader husene stå, hvis vi ikke får lov at købe grundene. Det ville ikke være retfærdigt, vel? Så har vi passet på ejendommene og vedligeholdt dem, for at andre kan få lov at købe grunden, sætte husene i stand og tjene penge på dem.

Er det ikke en form for trussel, I fremsætter mod Odense Kommune og Odense Havn, fordi de ikke gør, som I siger?

- Vi bruger ikke at true folk, men det er konstatering. Vi har et princip om ikke at putte penge i noget, der ikke er rentabelt, uden at vide om virksomheden ubetinget kan eje det. Desuden: Hvad nu hvis bygningerne, vi ejer, bliver farlige at have stående? Hvad er så alternativet?

Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager
Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager

Nedstyrtningsfare

Helt konkret er Dok 5000s lillesøster - en tvillinghal på godt 4000 kvadratmeter - moden til renovering, hvis Olav de Lindes fynske afdelingsdirektør kunne få lov at købe grunden af Odense Kommune. Men ifølge rækkefølgeplanen frigives ejendommen først til salg senere. Vandet drypper fra taget i hallen, der for tiden bliver brugt til opbevaring, og den originale trækonstruktion er begyndt at rådne. Af den grund er det ene hjørne dækket af på grund af nedstyrtningsfare.

- Nogle bygninger - som eksempelvis hallerne i Havnegade 16 - er i så dårlig stand, at det er nu, der skal tages beslutning om, hvorvidt de skal bevares. Ikke i 2027. Hvis kommunen ikke vil fravige rækkefølgeplanen, skal man lade være med at sige, at man vil bevare, for det kommer ikke til at ske. Vi kan være nødsaget til at nedrive de unikke gamle bygninger, hvis ikke der handles hurtigt fra kommunens og havnens side. Og det vil efter vores overbevisning være et stort tab for Odense, siger Søren Gørup Christiansen.

Han undrer sig over, at embedsværkets øjne klistrer til en plan, der efter hans mening bygger på forældede beslutninger, frem for at se på bygningerne og inddrage dem i byens udvikling.

- Byudviklingen hænger jo sammen. En bygning står ikke alene, hele området skal ses i en sammenhæng. Vi troede, at havnen skulle være en del af byen, og at man gerne ville have liv hernede, så heller ikke i det lys forstår vi den politiske prioritering, siger han.

Trækonstruktionen under tagpladerne er flere steder rådnet. Foto: Michael Bager
Trækonstruktionen under tagpladerne er flere steder rådnet. Foto: Michael Bager

Hvem har ansvar for bevaring?

Søren Gørup Christiansen kalder det beklageligt, at en kommune overlader det til en privat virksomhed at beslutte hvilke bygninger, der skal bevares for eftertiden.

- Det ansvar kan man ikke pålægge os, for vi skal have vores egen forretning til at køre rundt. Det gør den ikke, hvis vi skal have nogle bygninger stående i knap ti år endnu, siger han.

- Det, der også taler imod en rækkefølgeplan, er, at ejendomsmarkedet har det godt for tiden. Hvis vi venter for mange år, risikerer vi at have forpasset chancen. Så er vinduet lukket, og der er ikke længere en forretning i at lave det, vi gør. Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal understøtte gammelt byggeri eller have en grusbunke liggende i fem-ti år i Danmarks tredje største by, mens vi venter på kommunens tilladelse til at renovere.

Ifølge rækkefølgeplanen må ejendommene på Havnegade 19-21 først udvikles fra 2027.

Detaljerne fra dengang, hallerne på Havnegade blev anvendt til havneindustri, står intakt. Ifølge Havneplanen skal de stå sådan til 2027, før grunden må sælges. Foto: Michael Bager
Detaljerne fra dengang, hallerne på Havnegade blev anvendt til havneindustri, står intakt. Ifølge Havneplanen skal de stå sådan til 2027, før grunden må sælges. Foto: Michael Bager
Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager
Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager
Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager
Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager
Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager
Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager
Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager
Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager
Vandspejlet afslører utætheder i taget på de store haller på Havnegade. De kunne få et liv, der mindede om Dok 5000, hvis de ellers inden længe blev renoveret, men ifølge afdelingsdirektør hos Olav de Linde, Søren Gørup Christiansen, venter virksomheden på at få lov at købe grunden. - Ventetiden risikerer at betyde, at vi i stedet for at renovere vælger at rive hallerne ned, siger han. Foto: Michael Bager
Vandspejlet afslører utætheder i taget på de store haller på Havnegade. De kunne få et liv, der mindede om Dok 5000, hvis de ellers inden længe blev renoveret, men ifølge afdelingsdirektør hos Olav de Linde, Søren Gørup Christiansen, venter virksomheden på at få lov at købe grunden. - Ventetiden risikerer at betyde, at vi i stedet for at renovere vælger at rive hallerne ned, siger han. Foto: Michael Bager

        Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager
Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager

        Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager
Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager

        Et hjørne i hallerne er skærmet af på grund af nedstyrtningsfare. Muligheden for at renovere ejendommene forpasses, mens virksomheden venter på at få lov at købe grundene, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen hos Olav de Linde. Foto: Michael Bager
Et hjørne i hallerne er skærmet af på grund af nedstyrtningsfare. Muligheden for at renovere ejendommene forpasses, mens virksomheden venter på at få lov at købe grundene, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen hos Olav de Linde. Foto: Michael Bager

        Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager
Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager

        Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager
Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager

        Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager
Oven fra ser man tydeligt, hvor pladerne er skiftet, men også den gamle trækonstruktion inden i er ramt af råd og visse steder forstærket. Men selv om Olav de Linde allerede har sat aftryk på bygningerne til højre for hallerne, vil virksomheden ikke fortsætte med det uden at eje grunden, lyder det fra afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Får vi ikke snart lov at købe grunden, forpasses muligheden derfor for at renovere bygningerne, siger han. Foto: Michael Bager

Olav de Linde-direktør: - Hvorfor må vi ikke bevare flere ejendomme på Odense Havn?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce