Torben Hangaard indledte sin tale ved begravelsen af Olav Rabølle Nielsen med fortællingen fra Matthæusevangeliet om kvinderne, der finder Jesu grav tom og af en engel får at vide, at Jesus er gået forud til Galilæa, hvor de vil se ham igen.

Kvinderne reagerer med frygt, men også med glæde over budskabet om, at døden ikke er afslutningen på tilværelsen, men derimod en videreførelse af tilværelsen, ganske vist under nogle forhold som vi ikke kender, men samtidig under nogle forhold vi ikke skal kende, sagde Torben Hangaard og fortsatte:

- Det eneste, vi skal vide, er, at der er et liv på den anden side af døden. Dette evige liv, som der således rettelig er tale om, omfatter også Olav, som vi i dag skal tage en i hvert fald foreløbig afsked med.

- Olav stammer fra Sønder Åby på Vestfyn, hvor han blev født som søn af en gårdmand. Han voksede op på sin fædrene gård for som ung at gå på handelsskole i Assens og derefter tage på højskole i Ryslinge. Efter højskoleopholdet fortsatte Olav sin uddannelse med en hf-eksamen i Middelfart, hvilket førte ham frem til seminariet, hvor han blev uddannet folkeskolelærer.

- Olav kom straks til den daværende Humlehaveskolen, hvor han lagde sit livsværk. Han startede som folkeskolelærer, men avancerede snart grundet sin dygtighed, og han blev en højt skattet og respekteret inspektør på skolen, indtil den blev nedlagt i 2011.

- Der er ikke noget at sige til, at Olav var respekteret for sin indsats på skolen. Det er på en måde ikke rigtigt at sige, at han gjorde en stor indsats på Humlehaveskolen, for det rækker slet ikke. Han gjorde en kæmpe stor indsats - en jætteindsats, og det er ikke for meget sagt, at skolen ganske enkelt var hans andet hjem, og hvor hans tanker om, at alle er værdifulde, kom til klart udtryk.

- Det kunne tydeligt ses, når man trådte ind på hans kontor. Det var en anderledes oplevelse end andre skoleinspektørers strømlinede kontorer. Hos Olav var væggene beklædt med fodboldtrøjer fra diverse europæiske storklubber, der ligeledes kunne betragtes på plakater rundt i kontoret, og enhver gæst blev modtaget af den tamme papegøje, der slog sine folder på Olavs kontor.

- Åbenhed var således Olavs varemærke. Det kom også tydeligt til udtryk i hans hjem. Han flyttede til Vollsmose samtidig med, han fik sin stilling på Humlehaveskolen, og han havde den store glæde at være gift med Mette og i sin tilværelse få fem børn, der yderligere skænkede ham to svigerbørn og et barnebarn.

- Og det kan roligt siges, at Olav holdt lige så meget af denne sin familie, som den elskede ham.

- Der er heller ikke noget at sige til, det forholder sig sådan, for Olav holdt meget af at være sammen med sin familie. Hans store passion var således at tage på fisketur med sine to sønner, ligesom han holdt af at rejse på ferie med Mette, hvor især Goa i Indien blev besøgt hvert år, hvor private indiske venskaber blev plejet.

- Ligeledes lå Grækenland ham på sinde, for han holdt i almindelighed meget af sol og varme.

- Når han var på sine fisketure med børnene eller ude at rejse med Mette, slappede han virkelig af fra den hårde hverdag, han var beskæftiget i.

- Familiemæssigt var Olav i bred forstand en meget central person, der i kritiske situationer var en handlingens mand, der evnede at tage sig af de situationer, andre skulle have løst. Denne tilknytning til familien var ligeledes synlig i og med, han lige til sine sidste dage besøgte sin mor på plejehjemmet i Aarup.

- Olav evnede at føre denne omsorg for sin familie over på andre mennesker uden for familien. Han var et fantastisk menneske, der omfattede alle med sin kærlighed. Hans dør var aldrig lukket, og hans telefon var aldrig slukket, så han gav liv og oprejsning til de dårligt stillede og de skæve eksistenser, der i Olav havde en støtte og en faderfigur, de kunne læne sig op ad og komme i hans hjem, som han med stor venlighed åbnede for unge mennesker med problemer.

- Olavs interesse for unge mennesker blev på bedste vis kombineret med hans interesse for fodbold. Han havde fra barns ben spillet fodbold, og da han kom til Vollsmose, startede han i 1995 fodboldskolen i B1909. Det gav ham en god kontakt til de unge mennesker, som han fulgte til træning og til kamp såvel i Vollsmose som i andre sammenhænge.

- Interessen for B1909 førte også som noget ganske naturligt til, at han i en årrække virkede som bestyrelsesmedlem i den klub, der stod hans hjerte nær.

- Olavs store kendskab til de sociale mangler i samfundet medførte naturligt, at han var meget politisk engageret, hvilket medførte, at han blev valgt som byrådsmedlem for Socialdemokraterne. Og også politisk gjorde han en stor indsats for børn og unge. Ved sin død var Olav netop blevet genvalgt til Odense Byråd og skulle påbegynde arbejdet med sin tredje periode som byrådsmedlem.

- I dag skal vi så tage afsked med Olav, hvilket fører os tilbage til teksten fra Matthæusevangeliet, hvor vi i slutningen af tekststykket møder den opstandne Jesus, der fortæller os, at Olav nu befinder sig i godt fællesskab med Jesus Kristus selv.

- Det er en glædelig meddelelse, der fører tanken hen på Olav, der aldrig foregav at være et perfekt menneske. Det var derfor, han havde overskud til at rumme alle andre.

- Amen.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Fyens.dk og vinskribent for Fynske Medier.

Mere om emnet

Se alle
1
Se alle billederne: Hundredvis af mennesker til Olav Rabølles begravelse

Se alle billederne: Hundredvis af mennesker til Olav Rabølles begravelse

Olav Rabølle begravet: Tak for alt kammerat

Olav Rabølle begravet: Tak for alt kammerat

2
Fyldt kirke: Olav Rabølle Nielsen begravet i Vollsmose

Fyldt kirke: Olav Rabølle Nielsen begravet i Vollsmose