"DET ER ganske vist". Odense kommune er virkelig ved at gøre klar til H.C. Andersens 200-års fødselsdag.

Store og kostbare fyrværkerier og andre prangende arrangementer bliver sat i værk.

"Jo, det er mageløst", som der står i H.C. Andersens Grantræet. Ude i verden udnævnes der gesandter for H.C. Andersen. Nær og fjern udnævnes de.

"Oh - de knejser".

DER ER NÆPPE grænser for, hvad der skal sættes i scene - så her og så der - for at markere de to hundrede år for en af byens sønner - måske den største.

Så langt så godt. Og vel til ære for og til forståelse af H.C. Andersen?

Ja, sådan skulle det vel gerne være. Men måske er der i vireligheden mere tale om, at Odense bys vise fædre bruger hundreder af tusindvis af kroner for at promovere byen. Og til dette formål bruges - eller misbruges - H.C. Andersen.

Ja, egentlig skulle man jo tro, det er fordi, man er stolt over, at Hans Christian tog sine første spæde skridt her i byen, inden han tog de store skridt ud i den vide verden og blev berømt.

MEN MAN KAN altså få sine tvivl om motiverne, med den oplevelse, der skal refereres :

I Møntergårdens have har der i nogen tid stået et lille telt med plads til ca. 60 siddende personer og en scene med en seng, en stol, et vindue og andre små fornødenheder for at skuespilleren Agnethe Bjørn fra det lille teater Katakomben i en times tid kan henføre sit publikum til situationer i Anne Marie Andersdatters liv.

Man ser denne kones (H.C. Andersens mor) liv som det måske har foldet sig ud, eller rettere som det kummerligt har henslæbt sig.

En alkoholiseret kvinde, misbrugt i sin barndom, opvækst og voksenliv. Den eneste trøst er nu flasken.

Spiritusflaskerne tømmes en efter en for at dulme, for at glemme og for at bære savnet.

Et meget stærkt stykke dramatik, der gennem fakta og fiktion, men med holdning fastholder sit publikum i en side af H.C. Andersens miljø, vi ellers ikke ser meget til.

Og man tør måske påstå, at stykket samtidig har en replik til vor tid også.

DET ER ET kulturelt bidrag til markeringen af 200-året, som Odense by skulle være stolt af. Odense by bruger - og med rette - mange kroner på at markere det runde år.

Men at bidrage med blot et symbolsk beløb til understøttelse af et kulturelt indslag af format, som det jeg lige har refereret til, kunne der ikke blive tale.

Det er intet mindre end skandaløst.

Man ihukommer den lille drengs udbrud i Kejserens nye klæder: "Han har jo ikke noget på".

Vil Odense by andet end puste sig op uden egentlig kulturelt indhold?

Kaj Andersen, Rasmus Nielsensvej 64, Særslev.