Odense mangler pasning til de mindste: Venstre vil give flere støttekroner til private dagtilbud

15 procent af Odenses børn passes i private dagtilbud. Men det tal skal være højere, mener Jane Jegind fra Venstre, der foreslår at hæve det kommunale tilskud til de private institutioner. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Odense mangler pasning til de mindste: Venstre vil give flere støttekroner til private dagtilbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bedre vilkår for private dagtilbud skal lokke flere af dem til byen, så også den type vuggestuer og børnehaver kan være med til at sikre pasning til det stigende antal Odense-børn. Det foreslår Venstre, men den radikale børn- og ungerådmand siger nej: - Vi skal ikke udlicitere kommunale opgaver, mener hun.

Et stigende antal nye, små odenseanere vil de kommende år presse de kommunale udgifter til vuggestuer, til børnehaver og til folkeskoler og blandt andet skabe behov for byggeri af nye dagtilbud.

Og det problem foreslår Venstres Jane Jegind nu - blandt andet - at løse ved i højere grad at trække private aktører til.

- Med de udfordringer, vi står over for, er vi nødt til at tænke ud af boksen. Vi skal have alle værktøjer op af kassen, og det nytter ikke at vælge noget fra af principielle årsager, mener hun.

Derfor vil hun hæve de tilskud, kommunen giver til private dagtilbud. Driftstilskuddet skal for eksempel op på niveau med den mængde kroner, de kommunale vuggestuer og børnehaver får til driften, foreslår hun:

- Lige nu er de kommunale tilskud, vi giver i Odense, så lave, at det er tæt på umuligt at få det til at køre rundt for en privat daginstitution. Og de er et godt supplement til de kommunale tilbud og sikrer en mangfoldighed, vi i hvert fald på andre områder gerne vil have.

Hvorfor er det ikke en kommunal opgave at sørge for, at der er pasning nok til det stigende antal børn?

- Der skal også være flere kommunale pladser. Men skal vi løse udfordringen, skal det være både og. Kan vi få en håndfuld private daginstitutioner til at komme til byen, så skal vi ikke selv have anlægskroner op af kassen til at bygge for, og så kan vi jo bruge de penge til at renovere skoler, påpeger Jane Jegind.

- Vi har ikke så mange private dagtilbud i Odense, og jeg har fået henvendelser fra flere, der er interesserede i at etablere nogle, fortæller hun.

- Men når de har dykket ned i de økonomiske vilkår, er de så meget ringere end andre steder, at de ser andre steder hen.

De kommunale tilskud
En lovændring, der sidste år blev vedtaget af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre, gør det muligt for kommunerne at give det samme i driftstilskud til private og kommunale dagtilbud. Og det er den mulighed, Venstre nu foreslår at bruge i Odense.Ifølge Borgmesterforvaltningen er Odense Kommunes driftsomkostninger til eksempelvis en vuggestueplads - fraregnet de 25 procent forældrebetaling - 104.588 kroner om året, mens drifttilskuddet til et vuggestuebarn i en privat institution er 95.135 kroner.

Dertil kommer et årligt administrationstilskud på 2.664 kroner og bygningstilskud på mellem 876 og 1764 kroner. Til sammenligning giver Københavns Kommune mellem 10.476 og 18.780 kroner i bygningstilskud per barn.

De øgede udgifter til bygningstilskud foreslår Venstre at finansiere med penge fra den pulje, der er sat af til blandt andet ombygning og renovering af børnehuse og sfo'er.

Driftskronerne vil ikke være en væsentlig merudgift, fremhæver Venstre, da "de nyetablerede private pladser vil afløfte dele af behovet for etablering af yderligere kommunale pladser".
Grafik: Mikkel Damsgård Petersen
Grafik: Mikkel Damsgård Petersen

Ingen udlicitering

Venstre-forslaget skal diskuteres onsdag på årets første byrådsmøde, men allerede nu giver børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) et klart nej.

- Jeg synes, det er fint, man kan åbne private dagtilbud, hvis man har en idé med at gøre det. Det kan være Rudolf Steiner eller en grundtvigiansk grundholdning. Men jeg synes ikke, det er en god idé at bruge et privat system til at løse et kommunalt problem, og derfor ønsker jeg ikke at understøtte det økonomisk, siger hun.

Hvorfor er det vigtigt, at det er kommunen, der løser opgaven?

- Af samme grund som jeg mener, det er vigtigt, at folkeskolen bliver valgt til: At flertallet af små børn møder det samfund, de er en del af.

Men med det stigende børnetal står I over for store millioninvesteringer i for eksempel nye børnehuse - frister det slet ikke at sige ja tak til at få hjælp fra private?

- Jeg synes ikke, det er løsningen. Dagtilbud er som udgangspunkt en kommunal opgave, og private skal være et supplement og et alternativ. Det skal ikke være så svært og besværligt som muligt at åbne et privat dagtilbud, men min opgave er at drive kommunale dagtilbud. Og vi skal ikke til at udlicitere børnepasningen, understreger Susannne Crawley Larsen.

Hvordan vil du så finde pengene?

- Det skal vi have løst. Og det er derfor, jeg har rejst en debat om det stigende antal børn. Det kan godt være, Jane Jegind kommer med et økonomisk mere gunstigt forslag, men penge er ikke det vigtigste i verden, siger rådmanden, der mener, pengene skal findes og prioriteres i kommunens eget budget.

Flere børn i privatpasning

De seneste år er mængden af børn, der har hverdage i private dagtilbud som vuggestuer, børnehaver og i hjemmet hos private passere - steget fra 10 procent i 2014 til 15 procent i 2018. Et passende niveau, mener Susanne Crawley Larsen, der for nylig har argumenteret for, at andelen af børn i fri- og privatskoler skal ned på samme tal.

Da 0. klasserne i august sidste år begyndte skolelivet, skete det for 21 procents vedkommende ikke i en folkeskole.

- Det, der skal bekymre mig på dagtilbudsområdet, er stigningen, mener rådmanden.

- Og spørgsmålet er, om det er et udtryk for, at forældrene vælger de kommunale tilbud fra, eller om det er, fordi det ikke længere er nemt at få en plads i en afstand fra ens hjem, der gør det muligt at få morgenerne til at fungere, siger hun med henvisning til det stigende børnetal, der allerede nu presser pladsanvisningen.

Byrådet skal den kommende tid diskutere det stigende antal børn - og også ældre - ligesom Børn- og Ungeudvalget tirsdag orienteres om de seneste tal, der frem mod 2028 viser en stigning på 2700 børn fra 0 til 5 år og især i periodens sidste år 800 ekstra skolebørn. Samlet ekstraudgift: 300 millioner kroner. Dertil kommer 200 millioner på ældreområdet.

I 2018 var der 17 private daginstitutioner i Odense Kommune - en stigning fra 2014's tal på 14. Det skal ses i sammenhæng med 126 kommunale børnehuse.

Det har ikke været muligt at få præcise tal på, hvor mange private passere der har været de seneste år.

Odense mangler pasning til de mindste: Venstre vil give flere støttekroner til private dagtilbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce