Mikael Skovgaards, der er koordinerende holdleder for Odense Citykops, samarbejder med 3F om at finde job til voksende gruppe af arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere i korpset.

Er det nemt at finde arbejde til Citykorpset?

- I sommer lukkede pensionistservice og bygningsrenoveringen som nyttejob, fordi man nu ville satse på en virksomhedsrettet indsats. Det betød, at Citykorpset blev et af kun to-tre tilbud med nyttejob, og holdet gik fra at være 20 til 50 mand. Derfor har der været en periode i efteråret, hvor vi har været i dialog med fagforeningen 3F om, hvilke opgaver vi kunne tage, som kunne være fyldestgørende nok og tidskrævende nok til, at vi kunne holde folkene i gang. Vi har et supergodt forhold til 3F, men de er selvfølgelig meget opmærksomme på, hvad mine folk laver. Vi har en konstruktiv dialog og mødes hver tredje måned. Vi må jo ikke tage noget fra nogen, som har job eller laver noget, som kunne blive til ordinære job.

Odense Citykorps

Oprettet i 2014.Har p.t. 50 borgere på forskellige hold. Var tidligere for cirka 20 mand.

Citykopset er for arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate uddannelsesydelsesmodtagere, kontantydelsesmodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere.

Man er med i kopset i to til fire uger. Enkelte op til 13 uger.

Folkene i Odense Citykorps arbejder fuldtid typisk 37 eller 35 timer for kontanthjælpen eller den anden ydelse, man modtager.

Kan I finde nok arbejde?

- Ja, det kan vi godt nu. Noget af det, der hele tiden har været vores arbejde, er, at vi er en slags cykel-butlere ved banegården, Kongens Have og i centrum. Vi har også løst ad hoc-opgaver ved forskellige events som Tinderbox, Julemarked og Havnekulturfestivalen. For nylig har vi fået lov til at gå ud på nogle fritidsejendomme - spejderhytter eksempelvis - hvor der ikke er afsat penge til at passe det. Hvor det måske er foreningens egen opgave, men hvor man ikke har tid blandt de frivillige foreninger. Vi har aftalt med 3F, at vi en enkelt gang må gå ud og gøre noget. Fjerne noget brombærkrat eksempelvis og måske komme lidt i bund med noget, som brugerene så kan overtage og passe. Vi skal hele tiden passe på, at vi ikke laver fast vedligehold.

Hvordan er holdningen til korpset, og har den ændret sig siden begyndelsen for fire år siden?

- Korpset har ændret sig lidt på den måde, at i starten var der fokus på unge under 30, der var jobparate. Det var unge mennesker mellem job og uddannelse eksempelvis, og som på en eller anden måde var endt på kontanthjælp. De var som regel klar, mødte frem og vidste, at det kun var en periode. Nu hvor der er færre forskellige tilbud om nyttejob, betyder det, at der kommer nogle andre mennesker, der typisk er ældre og har gået længere på kontakthjælp. De har lidt en anden indstilling og er måske lidt mere forbeholdne. De har måske allerede været af sted i nyttejob nogle gange og er mere skeptiske. Det giver mig lidt mere arbejde i forhold til motivation. Både af borgerne i byen og folk i kommunen bliver vi meget værdsat og er blevet det hele tiden. Mange hilser og siger tak for indsatsen.

Er arbejdet meningsfyldt?

- Jeg gør meget ud af at forsøge at motivere folk til at føle, at det er meningsfyldt. Jeg fortæller korpset, at hvis vi ikke rejser cyklerne, så var der ingen, der gjorde det, og det betyder noget, for eksempel så ambulancerne kan komme igennem osv. Sammen med 3F forsøger vi at gøre arbejdet så meningsfyldt som muligt. Noget arbejde er selvfølgelig mere meningsfuldt end andet. Det medgiver jeg gerne.

Hvad skal folkene i kopset have ud af at være med?

- Det er forskelligt fra person til person. Mange oplever det som et pres fra systemet, og det er måske også meningen for nogle af dem. At de skal indse, at de ligeså godt kan tage sig et rigtigt halvtidsjob i stedet for at arbejde 37 timer for kontanthjælpen. For andre virker jobbet mere som en guide. Jeg oplever, at de fleste har godt af at komme ud på noget, der ligner en almindelig arbejdsplads. Få en god døgnrytme og arbejdsdag. Det med at socialisere sig er også godt. Mange sidder jo faktisk alene i dag. Nogle er gamere, nogle drikker måske lidt, og andre ser bare ikke nogen mennesker til hverdag. Men i dag kan man ikke få et arbejde, hvis man ikke kan socialisere med andre mennesker. Det gælder både unge og gamle.

Kommer folkene videre i ordinært job efter at have været i Citykorpset?

- Nogle gør, og andre gør ikke. Hvis jeg oplever nogle, der tager et særligt initiativ eller hører, at der er nogen, der særligt gerne vil noget, så kan jeg måske hjælpe med en praktikplads. Mine kollegaer er jo virksomhedskonsulenter, og jeg har et stort netværk. Jeg har måske hjulpet ti inden for det sidste år på den måde. Det er ikke forskelsbehandling for alle kan altid komme ind til mig og få set deres ting igennem og eventuelt få hjælp til en ansøgning. Hvis de gør det, så vil jeg måske også gerne gøre lidt ekstra for dem.

Hvorfor går korpset med uniformer?

- Det handler om synlighed og rent praktisk, når vi ordner ting i byen. Folk skal kunne genkende os. Nogle gange handler det også om arbejdets karakter, hvor det er nødvendigt med noget arbejdstøj. Der er en gang imellem nogle, der ikke vil have vores tøj på, men de får at vide, at det skal de. Måske vil de ikke op i byen de første dage, og så tager vi hensyn til det i en periode. Tøjet skaber også fællesskabsfølelse, og vi virker mere som en virksomhed.

  • Jensen_Stine_Jessen_(2015)_024

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion i Odense. Jeg skriver om stort og småt i Odense Kommune. Mit særlige stofområde er ældre- og handicap-politik. Jeg er uddannet fra Journalisthøjskolen i Århus, og jeg har desuden en bachelor i dansk og statskundskab fra Københavns Universitet. Jeg bor i landsbyen Vindinge uden for Nyborg med min mand og vores tre børn.

Mere om emnet

Se alle
Arbejdsløse korpsmedlemmer oplever struktur i hverdagen

Arbejdsløse korpsmedlemmer oplever struktur i hverdagen