Odense Bys Museer anbefaler Odense Kommune at bevare den lille gård Åhaven i Højme, som ligger i vejen for anlæggelse af nye boliger. Men By- og Kulturforvaltningen anbefaler politikerne at stemme for en nedrivning.

En gård, der kan dateres tilbage til midt i 1800-tallet, er sat til salg, og derfor er ejeren interesseret i at vide, om den må rives ned.

Det spørgsmål har By- og Kulturforvaltningen stillet videre til Odense Bys Museer, der har sendt museumsinspektør Anders Myrtue ud for at besigtige ejendommen. Hans vurdering er klar:

"Den (gården, red.) er meget velholdt og ligger seværdigt i et villakvarter, hvor det er en kvalitet at kunne møde fortiden/erindringen om den rurale fortid. Bygningsmæssigt er den fin og repræsenterer en udvikling fra 1800-tallets 2. halvdel til ind i 1900-tallet. Den er i meget bedre stand og mere autentisk end mange bevaringsværdige ejendomme, som jeg har set i Odense og andre steder. Den er absolut bevaringsværdig", skriver han i et notat til forvaltningen.

Historien kort

Ejendommen Åhaven på adressen Faaborgvej 390 er til salg.

Ejeren har i den forbindelse spurgt By- og Kulturforvaltningen om muligheden for at rive den eksisterende bygning, som består af en firelænget gård, ned. I stedet for bygningen skal der opføres nye række-/kæde-/klynge- eller dobbelthuse.

Odense Bys Museer har i januar efter Odense Kommunes anvisning besigtiget ejendommen og udtalt, at den tidligere gård, Åhaven, udparcelleret fra gården Tranemosegård i 1800-tallet, bør være bevaringsværdig i Odense Kommune, og at den fremstår i fin stand.

Bygningen er imidlertid ikke optaget som bevaringsværdig i kommuneplan 2016-2028 og er derfor ikke beskyttet mod nedrivning.

Forvaltningen foreslår By- og Kulturudvalget, at ejendommen nedrives.

Beslutningen tages på det kommende møde i udvalget tirsdag 27. februar 2018.

Kilde: Odense Kommune

Alligevel indstiller forvaltningen til udvalget at stemme for en nedrivning, når forslaget på tirsdag skal behandles.

- Det er efter museets opfattelse en forkert og uoprettelig beslutning, hvis man lader gården rive ned. Det er en fejl, at gården ikke allerede i 1993 blev optegnet som bevaringsværdig på linje med mange andre ejendomme, da alle kommunens bygninger blev analyseret. Vi har fra museets side ikke tidligere været opmærksom på ejendommen, så vi var glade for at blive hørt i sagen, hvor vi kommer med en saglig vurdering baseret på vores overordnede kendskab til fynsk og odenseansk landbyggeskik og bebyggelse, siger Anders Myrtue.

- Kommunen bør ikke se individuelt på hver eneste ejendom. Det bliver hovsa-agtigt og tilfældigt. Det var her, man havde behov at kunne hæve sig op i helikopteren og have et overblik.

Anders Myrtue, museumsinspektør, Odense Bys Museer

Museet er i besiddelse af et systematisk, forskningsbaseret arkiv over cirka hver 10. fynske gård.

- Kommunen bør ikke se individuelt på hver eneste ejendom. Det bliver hovsa-agtigt og tilfældigt. Det var her, man havde behov at kunne hæve sig op i helikopteren og have et overblik, fortsætter han.

En landlig tilknytning

Museumsinspektøren siger om gården, der hedder Åhaven, at det er en romantisk gård med en flot beliggenhed. Han mener, den må være udflyttet fra Højme imellem 1857 og 1895.

- I 1800-tallet var det helt karakteristisk, at stort set alle nye gårde og huse blev bygget uden for landsbykernerne og langs de gamle eller nye veje. Nr. 390 ligger ved den gamle vej, Faaborgvej, og samtidig tæt på Odense Å med dens enge, siger Anders Myrtue.

Han mener, at på samme måde som Odense Kommune til tider har været opmærksom på at bevare poppelhegn og levende hegn i nye bebyggelser, er det vigtigt at bevare nogle landejendomme i de mere end 30 landsbysamfund, byen er vokset ud over i 1900-tallet. Tilfældet, ejerbeslutninger og lokalpolitik har medført, at visse landsbyer som Villestofte stadig rummer mange gårde, mens andre - som Bolbro - har mistet alle sine.

- Gårdene sikrer den historiske forankring i landsbyerne og de nye bebyggelser. Man kan se, at der længe har været liv, og der bør fortsat være den landlige fortid i lokalområdet, som gårdene repræsenterer. Der er en tendens til, at betydningen af den enkelte gårds bevaring undervurderes. Når det bliver til flere og flere, har man pludselig slettet en egns historie, siger Anders Myrtue.

Én i hver landsby

Det koster ikke Odense Kommune noget at foreslå, at denne eller en udpeget bevaringsværdig eller lokalplanlagt gård rives ned. Hvis der ikke gives nedrivningstilladelse, har ejeren derimod - ifølge planloven - mulighed for at forlange, at ejendommen overtages af kommunen. Såfremt det kan bevises, at dens afkastningsgrad bliver væsentligt forringet sammenlignet med omkringliggende ejendomme.

- Der burde være mindst en gård tilbage i hver landsby til at fortælle historien, og jeg har svært ved at se grunden til, at netop denne gård skal væk. Der er masser, som gerne vil investere i Odense Kommune i disse år, og der er også mange, som gør det, og netop af den grund bør kommunen stille højere krav om, hvilket udtryk og kvaliteter den gerne vil have i bebyggelse og landskaber, siger Anders Myrtue.

  • Michael Bager

    Af:

    Uddannet journalist fra DjH, ansat på Fyens Stiftstidende siden 1997 og senest tilknyttet Kultur- og Odense-redaktionen.

Mere om emnet

Se alle
S: - Det bedste vil være, hvis private værner om ejendommene

S: - Det bedste vil være, hvis private værner om ejendommene

6
Odense: Stadsarkitekt på dagsordenen til marts-april

Odense: Stadsarkitekt på dagsordenen til marts-april