Den nyvalgte Ældre- og Handicaprådmand, Søren Windell (K) opfordrer til, at vi tager os bedre af hinanden og har blik for naboen, der måske er ensom. Han er klar til at tage fat på de økonomiske udfordringer i Ældre- og Handicapforvaltningen, og mener, at velfærdsteknologi kan være en del af løsningen, når økonomien er presset.

1. Til kamp mod ensomhed

Hvorfor er det vigtigt at bekæmpe ensomhed blandt ældre borgere?

- Folk skal ikke sidde og være ensomme. Det er noget af det mest triste, at vi har et samfund, hvor folk er ensomme. Det er i mødet med andre, at vi oplever ting, og der opstår relationer. Selv om man er blevet ældre og har levet et langt liv, har vi jo stadig brug for andre mennesker. Omkring 30 procent af folk over 65 føler sig en gang imellem ensomme. Jeg tror, at vi som kommune kan hjælpe og være med til at skabe nogle relationer. Der findes også rigtig mange tilbud i kommunen.

Søren Windell er 39 år og født og opvokset i Odense.Har siden 2009 været restauratør på Restaurant Grønttorvet midt i Odens, men har siden årsskiftet helliget sig jobbet som rådmand fuldt og helt. Har blandt andet stået bag Tarteletfestivalen i Odense og jazzkoncerter i HCA-kvarteret.

Siden 2012 har han arrangeret juleaften på Restaurant Grønttorvet for udsatte i Odense.

Ugift og ingen børn. Kæreste med Sara Ekknud, der er kulturchef for Odeon - Odenses nye musik-, teater- og konferencehus

Men der er så alligevel mange ensomme. Hvad kan kommunen mere konkret gøre?

- Ja, man kan jo trække hesten til truget, men ikke tvinge den til at drikke. Men kommunen kan være opsøgende. Vi har i forvejen det, vi kalder Team Opsøgende, som forsøger at spotte, om der sidder nogle ældre og er ensomme. Vi kan som kommune hjælpe, men vi kan også opfordre borgerne til at hjælpe hinanden. Opfordre til, at man en gang i mellem banker på hos hinanden og spørger til, hvordan det går. Nogle gange bor vi jo tæt på hinanden, uden overhovedet at kende hinanden.

Interviewserie: Her vil jeg begynde

Sammen med resten af det nyvalgte byråd har fire rådmænd og en borgmester netop taget fat på en ny, fireårig periode.Nogle er nye i jobbet, andre fortsætter på samme kontor som før valget. Men hvad vil byens fem mest magtfulde politikere i byrådet bruge indflydelsen til? Fyens.dk har bedt dem hver især udpege tre områder, hvor de vil begynde.

Mandag: Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R)

Tirsdag: Beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF)

Onsdag: By- og kulturrådmand Jane Jegind (V)

Torsdag: Ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K)

Fredag: Borgmester Peter Rahbæk Juel (S)

Her kan man så diskutere, hvad der er kommunens opgave og hvad der er civilsamfundets opgave. Hvad synes du?

- Civilsamfundet har selvfølgelig en rolle i det, men for eksempel synes jeg, det er god idé Susanne (Crawley, børn- og ungerådmand. red) har med at invitere seniorer ind og lave mad med børnene i skolekøkkener. Det kunne være gamle egnsretter eller andet. Der kan være ældre, der har ressourcer, men hvor børn og børnebørn bor langt væk, og de kunne måske tænke sig noget kontakt med yngre generationer. Der sker ting og sager, når generationer er sammen på tværs. Der er nogle gode historier fra gamle dage, som børnene synes er sjove. Jeg tror på, at her kan skabes nogle kontakter.

Hvad er det personlige ansvar i forhold til ensomhed?

- Man har selv et ansvar langt hen ad vejen. Men nogle gange tangerer ensomheden måske en begyndende depression, hvor man simpelthen ikke kan se sig ud af det. For sådan en borger er det rart, hvis en nabo vil ringe på og invitere med til bingo i beboerhuset eksempelvis. Det kunne også være i kirken eller andet. Jeg tror også, at en hjemmehjælper kan være med til at åbne døre. Vi har det, der hedder Paletten, hvor man kan få et overblik over de mange tilbud i kommunen. Vi har et samfund med alle mulige teknologiske vidundermidler, men vi glemmer nogle gange, hvor vigtig de personlige relationer er. Det giver livskvalitet at have noget at stå op til og noget at glæde sig til. Det tror jeg også gør folk friskere i længden.

2. Fokus på demografien

Den demografiske udvikling, hvor andelen af ældre i kommunen bliver større, presser forvaltningens økonomi. Hvad vil du gøre ved det?

- Vi skal jo sørge for, at forvaltningen er klar til at udviklingen i befolkningssammensætningen. Det positive er, at vi bliver ældre og friskere, men der bliver også flere plejekrævende ældre, borgere der får demens, og flere som er over 85, hvor mange får brug for hjælp. Det skal vi gøre vores forvaltning klar til.

Hvordan?

- Der er to ting, der er uundgåelige. Den ene er, at vi er nødt til at finde nogle penge "udefra." Det fremgår jo af budgetforliget, at ældre- og handicap har brug for flere penge. Det andet er, at vi er også nødt til at tænke smartere. Vi må se på, om der er ting, vi kan gøre anderledes end i dag.

Det svar er blevet brugt i det offentlige i årevis. At man skal tænke smartere, bruge mindre på administration, finde synergieffekter og effektivisere. Kan man blive ved med det?

- Der er selvfølgelig grænser for, hvor hurtigt man kan løbe. Vores medarbejdere i de udkørende grupper løber rigtig stærkt. Men der er måske nogle arbejdsgange, der kan omlægges. Det er vigtigt, at vi ikke udelukker noget. Jeg har selv være med en hjemmehjælper på vagt, og der var travlt. Det var lige på grænsen til, at vi fik en fartbøde.

Så er det ikke en lidt billig omgang, at sige, at tingene skal gøre tingene smartere?

- Men vi bliver nødt til det. Jeg tror, der er muligheder i velfærdsteknologien for eksempel, hvor der kan frigøres nogle ressourcer. Hele tanken om den rehabiliterende forvaltning, hvor vi gør folk mere selvhjulpne er også god. Det øger faktisk samtidig livskvaliteten, at man ikke skal være afhængig af andres hjælp, samtidig med, at vi kan bruge vores ressourcer et andet sted.

- Vi er også bare nødt til at indrømme, at en af løsningerne på den pressede økonomi ligger nede på Tolderlundsvej i Brian Dybros forvaltning (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. red), hvor der skal nogle flere i arbejde. Så der bliver flere, der tjener penge, og det gavner også i sidste ende denne forvaltning.

Hvad vil du gøre, mens vi venter på det store vækstboom. Er du parat til at gå ind og kæmpe for forbedringer af Ældre- og Handicapforvaltningens budgetter i mellemtiden?

- Selvfølgelig er jeg det.

Mener du, at det er rimeligt, at Ældre- og Handicapforvaltningen skal tildeles en større del af det samlede budget i kommunen, alene fordi der bliver flere og flere ældre og plejekrævende borgere?

- Selvfølgelig gør jeg det.

Men er du også villig til at pege på, hvor pengene skal komme fra?

- Vi er nødt til at kigge på budgettet som helhed. Her må vi stå sammen i Økonomiudvalget og se på rammerne. Nogle har jo vundet valget blandt andet på, at der skal ses på demografien, og det forventer jeg bliver efterlevet.

Men i budgettet er det jo lidt løst formuleret, at man vil se på demografien. Skal de økonomiske demografimodeller tilbage, når der lægges kommunale budgetter? Altså skal der genindføres et system, hvor man i budgettet tager højde for, hvor mange borgere, de enkelte forvaltninger har at servicere ifølge befolkningsprognoserne?

- Hvordan vi konkret gør, må vi have en dialog om. Vi er nødt til at tage højde for udviklingen, og det er en udfordring, vi er fælles om i byrådet.

Velfærdsteknologi skal mere i spil

Hvorfor er velfærdsteknologi et fokuspunkt?

- Velfærdsteknologien er måske blevet lidt glemt af flere årsager. Den er med til at give folk en grad af frihed samtidig med, at den frigiver nogle ressourcer hos os. Det er jo en gevinst for alle parter. Nu har alle udkørende gruppe eksempelvis fået en "Raizer" som kan benyttes, hvis en borger er faldet, og skal have hjælp til at komme op. Tidligere skulle man være to til det, men med en Raizer kan en hjemmehjælper selv hjælpe en borger op. Der er også skylle- og tørretoiletter, hvor borgeren kan gå på toilettet uden hjælpe af andre. På den måde kan teknologi give borgerne livskvalitet og samtidig frigøre ressourcer.

Der er talt om velfærdsteknologi i mange år. Hvornår kommer det helt store gennembrud i forhold til at spare penge eksempelvis?

- Jeg synes, det er meget konkret, det jer har set. At man kan få et hjælpemiddel til støttestrømper eksempelvis eller en seng, der selv kan dreje, så man kan komme ud af den selv. Vi er langt fremme. Der ligger også et kæmpe potentiale i velfærdsteknologi for Odense som by med det robot- og drone-eventyr, der er gang i. Velfærdsteknologien kan komme med på den bølge. Vi skal have fortalt om alle de nye teknologier, og kan måske samarbejde med nogle ingeniørstuderende eller andre. Det kan i sidste ende give mulighed for nye arbejdspladser og være et vækstpotentiale i sig selv.

  • Jensen_Stine_Jessen_(2015)_024

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion i Odense. Jeg skriver om stort og småt i Odense Kommune. Mit særlige stofområde er ældre- og handicap-politik. Jeg er uddannet fra Journalisthøjskolen i Århus, og jeg har desuden en bachelor i dansk og statskundskab fra Københavns Universitet. Jeg bor i landsbyen Vindinge uden for Nyborg med min mand og vores tre børn.

Mere om emnet

Se alle
Analyse: Rådmanden får en frisk start

Analyse: Rådmanden får en frisk start