I et maratonmøde besluttede Odense Byråd blandt andet at lave et udvalg, der skal arbejde med FN's Verdensmål. Derudover besluttede et flertal, at Odense Kommune skal rejse en sag for at få fredet Hesbjergkilen, et stort naturområde ved Hesbjerg Skov.

Odense bliver ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) den første kommune i Danmark, der kommer til at arbejde målrettet med FN's Verdensmål i et decideret udvalg med navnet Verdensmål Udvalget.

Men, hvad arbejdet skal indebære, affødte en del debat, især mellem ordførerne fra Radikale, Konservative, Enhedslisten og Socialdemokratiet.

Debatten handlede især om, hvordan man kan fremme verdensmålene på en måde, som også gavner Odense.

Som Tommy Hummelmose (K) sagde:

- Vi går ind i arbejdet med det formål, at vi skal have konkrete målsætninger og ikke bare en flot konsulentmappe på en hylde. Arbejdet indeholder en risiko for at blive for ukonkret og for højtflyvende, og det må ikke ske. Det absolut bedste vil være, hvis arbejdet med verdensmålene giver økonomisk vækst, flere i job, lavere dimittendledighed, bedre ældrepleje, stærkere skoler og en bedre by at leve i.

Det synspunkt ville den radikale Susanne Crawley Larsen imidlertid ikke bare nikke til:

- Jeg forstår ikke den skepsis fra borgerlig side, for verdensmålene er meget jordnære og netop tænkt til at skulle løftes lokalt, i byer. Jeg synes, det bedste er, når noget vi gør i vores by, også kommer andre til gode. Og jeg forstår ikke, at man fra borgerlig side ikke kan se det potentielle erhvervseventyr, der ligger her for Danmark ved at løfte verdensmålene. Adidas har for eksempel lavet nogle meget dyre sko ud fra noget af alt det plastik, vi har smidt ud som er endt i store øer i havene. Det gælder om at se mulighederne, og vi bestemmer noget i den måde, vi køber ind på her i kommunen, sagde hun.

Under de 17 verdensmål ligger der 169 meget konkrete delmål, men Susanne Crawley Larsen påpegede, at byrådet ikke skulle arbejde med dem alle sammen.

Vilje til forandringer

Enhedslistens Brian Skov Nielsen havde tidligere luftet en bekymring a la Tommy Hummelmoses - bekymringen for, at tiltaget drukner i skåltaler og glitret papir.

- Det skal vi ikke have mere af. Det her skal også have betydning for ganske almindelige odenseanere. Vi har jo også problemerne inde på livet her. Selv om der bor 9500 i Vollsmose, er der f.eks. ingen praktiserende læger her. Lad os sikre, at der sker konkrete fremskridt for konkrete odenseanere, sagde han.

Borgmester Peter Rahbæk Juel blandede sig også i debatten flere gange, blandt andet med noget konkret, som netop er et problem i Danmark: At vi skaber så meget affald.

Her kunne han fra sin tid som bestyrelsesformand for Odense Renovation fortælle, at det hyppigste spørgsmål her var, hvordan brugerne kunne i gang med at sortere deres affald noget mere, så mere kunne genanvendes.

- Der er en vilje til lave nogle forandringer, som han sagde.

De ufødte oldebørn glæder sig

De ideologiske forskelle i byrådssalen blev trukket endnu tydeligere op, da politikerne diskuterede fredningen af Hesbjergkilen, et 486 hektar stort område omkring Hesbjerg Skoven.

Her var der dog også plads til grin på tværs af meningsforskelle, som for eksempel da Enhedslistens Brian Skov Nielsen inddrog den konservative Kristian Guldfeldts ufødte oldebørn i et større udfald:

- Det skurer noget i ørene, når Konservative siger, at det er bedre, at private tager sig af tingene. Vi må endelig ikke have fællesskab og lade kommunen komme ind. Det minder om amerikanske tilstande, hvor man står inde på sin grund med et gevær og er bange for, at det store stygge fællesskab kommer. Men det er jo ikke sådan, det forholder sig. Vi vil bare gerne sikre, at det her stykke natur også er der til fremtidige generationer. Så kan Kristians (Guldfeldt, red.) børnebørn og oldebørn gå og nyde naturen og tænke: Her blev min oldefar stemt ned, og det gør, at vi også kan opleve rig og utæmmet natur.

Omvendt logik

Det ideologiske slag i sagen handlede om - som man måske kan læse af ovenstående - hvorvidt lodsejerne i Hesbjergområdet er de bedste til at passe på naturen, sådan som de gør i dag, eller om det er kommunen og staten, der tager over i forbindelse med en fredning.

Her vandt det røde flertal, som valgte, at Odense Kommune bliver medrejser af et fredningsforslag, der skal fastholde områdets nuværende status.

Det fik Kristian Guldfeldt til at konstatere, at det var et mærkeligt signal at sende til de lodsejere, der havde passet så godt på naturen, at den var noget helt særligt.

- Hvorfor skal man så passe på naturen, hvis det er belønningen?

Hvis fredningen vedtages, får det den konsekvens, at adgangen til området bliver forbedret for offentligheden, og for lodsejerne kommer der en række indskrænkninger. På landbrugsområderne må der f.eks. ikke plantes pyntegrøn og energipil, ligesom skovdriften skal drives "ekstensivt". Nåletræer må kun plantes dér, hvor de allerede vokser i dag.

Hesbjergkilen ligger primært i Odense Kommune, men strækker sig også ind i Assens Kommune. Og i modsætning til Odense Byråd, har politikerne i Assens takket nej til at være medforslagsstiller til fredningen.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Odense Redaktionen. Skriver om lidt af hvert, blandt andet socialt udsatte, psykisk sårbare og interessante menneskeskæbner. Kan specielt godt lide fortællende journalistik. Har skrevet to bøger, om Klaus Riskær (2005) og Remee (2010).

Mere om emnet

Se alle
1
En historisk dag i Odense Byråd: Godkender 1500 nye boliger

En historisk dag i Odense Byråd: Godkender 1500 nye boliger