EN DEL af lånerne på Odenses folkebiblioteker fik kaffen galt i halsen, da der for et år siden blev indført nye og højere strafgebyrer, hvis biblioteksmateriale afleveres for sent.

Jeg skriver med vilje "en del af lånerne", for mon ikke mange trods alt deler dette synspunkt:

Hvis voksne mennesker ikke kan finde ud af at aflevere en bog, som de bortset fra deres skattebetaling ikke har betalt en øre for, så må de hjælpes på vej.

DET FØRSTE år med de højere gebyrer har tilsyneladende ikke haft nogen adfærdsregulerende betydning, for pengene er strømmet ind til biblioteksvæsenet: Fire millioner kroner i alt.

- Vi ville gerne være pengene foruden, selv om de er et godt tilskud i en tid, hvor der spares på biblioteksvæsenet, lyder det fra stadsbib-liotekar Lene Byrialsen.

Som skatteborger kan jeg kun tilføje: - Det er da så udmærket, at en del odenseanere af egen lomme - og lyst - bidrager til bibliotekernes drift.

Og ingen forhindrer dem i at lade være med at sponsere bibliotekerne, for de kan bare aflevere bøgerne til tiden.

I DISSE moderne tider kan lånerne til overflod hjemme fra deres pc, som er standardmøbel i rigtig mange danske hjem, forny lånet. Det er endnu et argument for, at enhver snak om, at kommunen straffer lånerne, er klynk af værste skuffe.

Det er et væsentligt element i dansk kulturpolitik, at vi har et velfungerende biblioteksvæsen, og der kommer ikke ridser i lakken, fordi det koster at aflevere for sent.

Det er vel ikke for galt, at det koster noget, når veluddannede mennesker på et bibliotek skal bruge tid på noget så elementært som at skaffe udlånte varer hjem.

PÅ DENNE tid af året skal vi alle sammen fortælle Odense Kommune, hvor meget vi har brugt af el, vand og varme.

Hvert eneste år skal 8000-10.000 mennesker have rykkere for at få disse simple oplysninger ud af dem.

De odenseanere må åbenbart synes, at det er sjovt at betale et gebyr på 75 kroner, som lægges på regningen...

Karsten Hüttel er journalist på Odense- redaktionen