Møllerne fyldes med it-virksomheder

Olav de Lindes afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen er ikke bange for at sætte i stand, så kvadratmeterne bliver dyre. - Kvadratmeterpriserne er højere i København, men det har aldrig afholdt byen fra at blive et attraktivt sted, folk gerne vil bo, siger han. Foto: Michael Bager

Møllerne fyldes med it-virksomheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Olav de Linde kan næsten vinge 14.000 istandsatte kontorkvadratmeter af, der tidligere husede Danmarks ældste virksomhed og en omfattende melproduktion. I dag er det it-virksomheder, der rykker ind, og der er ingen problemer med at afsætte de renoverede kvadratmeter.

Sækkene er for længst skiftet ud med software i de gamle melmøller på Odense Havn. I løbet af 2019 vil cirka halvdelen af de 14.000 kvadratmeter have fået nye beboere. De første it-virksomheder - Helphouse og Technology Denmark - flyttede ind i efteråret, og flere lignende virksomheder står på spring, så snart kvadratmeterne er sat i stand, siger afdelingsdirektør hos Olav de Linde, Søren Gørup Christiansen.

Der er 600 kontorpladser i bygningerne, og dermed også plads til adskillige nye virksomheder. Huset yder virksomhederne fleksibilitet og fællesskaber som eksempelvis en stor kantine i det gamle røde Pakhus, der rummer restauranten "Alfred og Kamilla".

- Vi mærker stor interesse for vores projekt, og lykkes vi med intentionen om at fylde møllerne med it-virksomheder, laver vi noget, der ikke findes andre steder i Danmark, siger Søren Gørup Christiansen.

Jeg tror generelt ikke, man får innovative mennesker til at bo i en landsby, og jeg hører ikke nogen sige, at man skal klaske superbilligt byggeri op, hvis man vil tiltrække den slags mennesker, som man vil i Odense.
Søren Gørup Christiansen, afdelingsdirektør i byggeselskabet Olav de Linde
Møllerne på Odense Havn
Byggeselskabet Olav de Linde ejer de gamle møllebygninger ved havnen - både Munke Mølle, der åbnede i 1905, og Dampmøllen Victoria, der begyndte som nystiftet aktieselskab et år før.Historien rækker dog meget længere tilbage for bygningerne, for Munke Mølle blev oprettet af benediktinermunke fra Skt. Knuds Kloster i begyndelsen af 1100-årene - for enden af det, som i dag er Munkemøllestræde. Møllen var indtil slutningen af 1800-tallet ejet af Kronen.

I 1920'erne blev man på virksomheden klar over, at ingen anden dansk virksomhed havde en tilsvarende lang historie, og derfor besluttede man i 1935 at fejre 800 års jubilæum. Statsminister Stauning kom fra København for at deltage, og 50 år efter gentog Prins Henrik idéen, da han var med til at fejre 850 års jubilæet.

Inden da var Dampmøllen Victoria på Odense Havn i 1960 blevet overtaget af Munke Mølle. Gluten Flour var Victorias specialitet, Amomel var Munke Mølles produkt - sammensat af forbogstaverne fra Amerikansk Mel Odense.

I 2008 opsluger virksomheden Lantmännen Cerealia Munke Mølle, og efterhånden er produktionen på havnen i Odense skrumpet, inden den udgangen af 2017 lukker helt.

De forladte bygninger har Olav de Linde købt, og investeringen skønnes at være i størrelsesordenen 100 mio. kr. inklusive renovering.

I alt er der 14.000 kvadratmeter kontorareal på stedet, og heraf er langt de fleste sat i stand og lejet ud.

Kilde: Olav de Linde med flere
Dampmøllen Victoria og den tidligere konkurrent Munke Mølle strutter efter næsten bogstaveligt talt at have fået vendt hver en sten i byggeriet. De to bygninger med front ud mod Havnegade er færdige, mens vandsiden venter på at blive klar til at tage imod nye beboere fra it-branchen. Foto: Michael Bager
Dampmøllen Victoria og den tidligere konkurrent Munke Mølle strutter efter næsten bogstaveligt talt at have fået vendt hver en sten i byggeriet. De to bygninger med front ud mod Havnegade er færdige, mens vandsiden venter på at blive klar til at tage imod nye beboere fra it-branchen. Foto: Michael Bager

Boliger til en robotby

Stilen er rå, og materialerne i så høj grad som muligt genanvendte. Originale jernvinduer er skiftet med nye, miljøvenlige i samme udseende, mens de gamle lever videre som rumadskillelse indenfor. Ud mod gaden strutter bygningerne nymalede, og indenfor fremstår væggene vandskurede. At flytte ind i renoverede lokaler afskrækker ikke kommende beboere, siger Søren Gørup Christiansen. Tværtimod:

- Mener man, at man vil skabe en robotby, kan man ikke være bagstræberisk på andre punkter. Jeg tror generelt ikke, man får innovative mennesker til at bo i en landsby, og jeg hører ikke nogen sige, at man skal klaske superbilligt byggeri op, hvis man vil tiltrække den slags mennesker, som man vil i Odense, siger Søren Gørup Christiansen.

- At sige at billige boliger gør en by attraktiv er nonsens. Jo lavere man sætter barren, jo kortere når man. Det er muligt, at der i dag ikke ville være lejere til det, det koster at flytte ind i en renoveret silo som den præmierede "The Silo", der ligger i København, hvis man kunne forestille sig den ligge i Odense. Men der er jo ingen, der siger, at det behøver forholde sig sådan i fremtiden. Jeg tror ikke, markedet er en begrænsning - begrænsningen er et andet sted, siger han og peger på sit hoved.

It-virksomheder på havnen
I 2008 opsluger virksomheden Lantmännen Cerealia Munke Mølle på adressen Havnegade 32, og produktionen her stopper helt med udgangen af 2017.De forladte bygninger køber byggeselskabet Olav de Linde. Investeringen skønnes at være i størrelsesordenen 100 mio. kr. inklusive renovering.

Området består af 14.000 kvadratmeter kontorareal.

Foreløbigt er følgende it-virksomheder rykket ind: Helphouse, Technology Denmark, Coding Pirates og Instafilm. Derudover er forhandlinger og kontrakter under udarbejdelse på de næste lejemål, som er klar til indflytning i år. Hvem, det er, vil Olav de Linde endnu ikke fortælle.

Kilde: Olav de Linde med flere
Bjælker efterlades rå og synlige i de moderne kontorer, der bygges frem i de gamle møller, mens vinduer skiftes og gulve renoveres og støbes nye. - Vi genbruger så meget som muligt - vinduerne bliver for eksempel indvendig rumadskillelse, siger Søren Gørup Christiansen. Foto: Michael Bager
Bjælker efterlades rå og synlige i de moderne kontorer, der bygges frem i de gamle møller, mens vinduer skiftes og gulve renoveres og støbes nye. - Vi genbruger så meget som muligt - vinduerne bliver for eksempel indvendig rumadskillelse, siger Søren Gørup Christiansen. Foto: Michael Bager

- Odense er ikke for dyr

Søren Gørup Christiansen afviser, at renoveret byggeri er for omkostningstungt og oplever ikke prisen på sine ejendomme på Odense Havn som en barriere.

- Det er noget sludder, at Odense er for dyr. Det er dobbelt så dyrt i København som i Odense, men folk vil stadig gerne betale for at bo der. Og skulle vi få københavnerpriser i Odense, vil jeg garantere dig for, at vi godt kan leje ud alligevel, siger han og fortsætter:

- Hvis det bliver dyrere i Odense, er det kun et spørgsmål om, at efterspørgslen stiger. Det er jo et marked, der bevæger sig, og hvis prisen stiger, er det udelukkende fordi Odense er blevet mere attraktiv. Og det er jo bare et udtryk for, at flere og flere vil til Odense og bo.

Dampmøllen Victoria og den tidligere konkurrent Munke Mølle næsten strutter efter at have fået vendt hver en sten i de gamle bygninger. De to huse med front ud mod Havnegade er færdige, mens vandsiden venter på at blive klar til at tage imod nye beboere fra it-branchen. Foto: Michael Bager
Dampmøllen Victoria og den tidligere konkurrent Munke Mølle næsten strutter efter at have fået vendt hver en sten i de gamle bygninger. De to huse med front ud mod Havnegade er færdige, mens vandsiden venter på at blive klar til at tage imod nye beboere fra it-branchen. Foto: Michael Bager
Bjælker efterlades rå og synlige i de moderne kontorer, der bygges frem i de gamle møller, mens vinduer skiftes og gulve renoveres og støbes nye. - Vi genbruger så meget som muligt - vinduerne bliver for eksempel indvendig rumadskillelse, siger Søren Gørup Christiansen. Foto: Michael Bager
Bjælker efterlades rå og synlige i de moderne kontorer, der bygges frem i de gamle møller, mens vinduer skiftes og gulve renoveres og støbes nye. - Vi genbruger så meget som muligt - vinduerne bliver for eksempel indvendig rumadskillelse, siger Søren Gørup Christiansen. Foto: Michael Bager

Møllerne fyldes med it-virksomheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce