Mød en superfan: Derfor er Tintin topaktuel

Inger Hjuler Bergeon, der er præst ved Valgmenigheden i Odense, midt i sin store samling af Tintin-bøger, som hun gerne låner ud af i menigheden. Og hvis historier hun gerne fortæller om, når hun holder foredrag på Brandts i forbindelse med udstillingen om hans far, den belgiske tegner Hergé. Foto: Nils Svalebøg

Mød en superfan: Derfor er Tintin topaktuel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hergé er for franskmændene, hvad Storm P er for os - og det kan kun anbefales at læse hans striber om Tintin, lyder det fra præst og "tintinophil", Inger Hjuler Bergeon, der i forbindelse med den nye udstilling på Brandts fortæller, hvorfor spejderkarakteren er aktuel i dag.

Det begyndte med, at Inger Hjuler Bergeon som barnepige læste Tintin-hæftet "Månen tur-retur", fortsatte med at more sig over karakteren sammen med vennerne i gymnasiet, og siden har hun ikke kunnet lægge striberne bag sig. Til glæde for konfirmander og andre kirkegængere er den 61-årige præst ved Odense Valgmenighed en ægte "Tintinophil". Og nu også til glæde for besøgende på Brandts, der kommer til de foredrag, som hun sammen med museets ansatte har planlagt at holde i forbindelse med den store Hergé-udstilling, der åbnede lige op til påske. Og dem, som læser med her:

- Da jeg i september læste om, at Hergé-udstillingen kom til Odense her i foråret, kunne jeg ikke tro mine øjne og gik rundt om mig selv i nogle dage, inden jeg kontaktede Brandts for at foreslå, at jeg kom og gav foredrag om Tintin. Jeg vidste jo, at jeg bare ville ærgre mig over det, hvis jeg ikke havde tilbudt det, for jeg har gjort mig så mange tanker om ham gennem årene, siger Inger Hjuler Bergeon.

Inger Hjuler Bergeon var i Paris for at se den udstilling, der er åbnet på Brandts, og hun var fuld af begejstring. Dengang snoede køen sig fra indgangen til Grand Palais og langt ned over Concordepladsen, og hun glædede sig over at have købt billetterne på forhånd over internettet. Hun mener, at Hergé er så populær i Frankrig, fordi fortællingerne om ham er både genkendelige og humoristiske.

- På en genial og dybt tænkende måde tager de mange af vores egne dagligdags træk under kærlig behandling på en karikeret måde. Jeg tror, man bedst kan sammenligne franskmændenes forhold til Hergé med vores forhold til Storm P, siger Inger Hjuler Bergeon, der deler sin passion med resten af familien.

Da hun mødte sin mand, læste han - selvfølgelig - allerede Tintin, og Inger Hjuler Bergeon husker, at da de to i 1979-80 var på en Tintin-udstilling ("Det imaginære Tintinmuseum", red.) på det forhenværende Aarhus Kunstmuseum i Universitetsparken, havde de en fornemmelse af at være kommet ind i en slikbutik.

Der er meget filosofi i Tintin-historierne, som til enhver tid er topaktuel. Fra at være den lidt naive europæer bliver han en verdensborger, der selv får sine illusioner brudt ned, selv om han bliver ved med at kæmpe mod undertrykkelse.
[i]Inger Hjuler Bergeon, præst i Odense Valgmenighed og tintinophil[/i]
Foredrag om Tintin
Præst i Odense Valgmenighed og "Tintinophil" Inger Hjuler Bergeon står i spidsen for tre foredrag i forbindelse med Hergé-udstillingen på Brandts, der åbnede i sidste uge.

Ved foredraget "Tintin, Terry og tærter", der finder sted søndag 8. april fra kl. 16-17:45 i Odense Valgmenighed. fortæller hun om, hvordan den belgiske tegner gjorde sine tegneserier til kunst.

17. april fra 19-21 fortæller hun på Brandts om forandringen med Tintin-figuren i foredraget "Drømmen om den ideelle europæer".

16. maj fra 19-21 fortæller hun på Brandts om kønsfordelingen i tegneseriehæfterne under overskriften "Kvinderne i Tintin".

Der kræves tilmelding til alle arrangementer.

Ingen plads til forældre

Ligesom vi kender det fra H.C. Andersen er Hergés fortællinger skrevet for børn men har flere lag. Kritikere mener, det er en mærkværdig, forældreløs verden, Tintin lever i, og undrer sig over, at han aldrig forelsker sig eller har sex, men det finder Inger Hjuler Bergeon ikke underligt:

- Hergé sagde altid: "Jeg tegner for børn", men fordi det er så genialt, læser vi voksne stadig Tintin. Hergé har også sagt: "Tintin kan ikke have forældre, for så ville de ligge søvnløse af bekymring; han skal ikke have nogen, der bekymrer sig om hans eventyr", siger hun.

Når foredraget skal handle om tegneseriekarakteren som den ideelle europæer, kræver det for udenforstående nok en forklaring:

- Der er meget filosofi i Tintin-historierne, som til enhver tid er topaktuel. Fra at være den lidt naive europæer bliver han en verdensborger, der selv får sine illusioner brudt ned, selv om han bliver ved med at kæmpe mod undertrykkelse. Det er også ham, der mere og mere kommer ud for skøre ting og kan tage fejl, og på den måde demonterer han selv allerede fra tredje album drømmen om den ideelle europæer - uden at give op, siger Inger Hjuler Bergeon.

Nationalisme og selvfedme

Ifølge Inger Hjuler Bergeon sætter Tintin-figuren pegefingeren lige ned i mange aktuelle men også ømme emner. Hun siger:

- Når han rejser ud i verden, er det fordi, der er noget, der skal findes en løsning på. Han rejser som den oplyste og med ønske om, at mennesker skal opføre sig godt overfor hinanden. Men Hergé er jo ikke banal, så undervejs afsløres selvfedme, hykleri, bedrevidenhed, våbenkapløb, kolonialisme og fordomme, mens man som læser sidder og griner. Også fake news eller propaganda, som man sagde før i tiden, er på spil, forklarer Inger Hjuler Bergeon.

- Fortællingerne er morsomme og viser europæisk historie over 50 år og europæernes opfattelse af verden og vores ændrede syn på verden og os selv. Jeg synes stadig, det er er topaktuelt, for vi ser igen nationalisme og våbenkapløb - forklædt som kønne fraser, siger hun.

Mød din fordom

Ikke alene konfirmander men også andre kirkegængere har ifølge Inger Hjuler Bergeon haft glæde af, at hun har lagt nogle hæfter med Tintin i kirken.

- En ældre kvinde sagde det så flot: "hvor er Tintin dog en smuk karakter", siger hun og griner.

- Vi kan stadig lære en masse af Tintin på forskellige niveauer. En filosof har sagt, at i Tintin handler det også om, at mennesket er optaget af sig selv og sine egne projekter. Sådan er det med hver eneste karakter, vi møder undervejs i hans historier, så det er egentlig mærkeligt, at de overhovedet kan kommunikere med hinanden. Derfor er det også tit, at de taler forbi hinanden, er døve eller ikke hører efter. Til gengæld synes jeg også, det er smukt, at Tintin uden undtagelse møder sine nye venner på trods. Haddock tager jo kvælertag på ham flere gange, da de mødes første gang, men alligevel ender de som de bedste venner. Det er et møde med vores egne fordomme, vi kan lære af - også i dag, hvor vi alle sammen bor i hver vores ghetto alt efter indkomst, siger Inger Hjuler Bergeon.

Kun én ting kan hun ikke forklare omkring Tintin: Hvorfor er det især blandt voksne mænd, figurens superfans findes?

- Det er rigtigt, at de fleste fans er mænd, men det skyldes måske, at der er så meget teknik i hæfterne, så det hjælper, hvis man har en nørdet side. Men der er så meget godt, man kan gå op i i Tintin-hæfterne, blandt andet hvordan han som kunstner i begyndelsen udnyttede sit begrænsende sort-hvide univers, eller hvordan han formåede at tegne en hel historie i ét billede. Jeg har læst ham i 45 år, og jeg kan kun sige, at Tintin er for alle, siger hun.

Mød en superfan: Derfor er Tintin topaktuel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce