Fyns Militærhistoriske Museum går ind i et afgørende år. Hvis ikke man kan skaffe finansiering i millionklassen, kan museet få svært ved at genopstå.

Det er formentlig en af de hidtil mest vanskelige missioner som Fyns Militærhistoriske Museum begiver sig ud på i det kommende år. For inden 2018 er omme, skal folkene bag museet både have en permanent aftale i hus med Odense Kommune, have driften på plads og ikke mindst have samlet et større millionbeløb ind via fonde, for at kunne omdanne den gamle kasernehovedbygning på Søndre Boulevard til et moderne militærmuseum.

- Det er en ordentlig mundfuld. Vi skal vel ud og skaffe fem-seks millioner, men de folk, vi har rådført os med, mener ikke, det er urealistisk. Og vi tror da også selv på, at det nok skal kunne lade sig gøre, siger Lars Neumann, formand for HISAM, den frivillige forening der står bag Fyns Militærhistoriske Museum.

I november fik museet ja af byrådet i Odense til at råde over den sidste kommunalt ejede rest af kasernen, som Forsvaret forlod i februar, da et totalforsvarshovedkvarter blev flyttet fra Odense til Skive. Men det er i den grad et håndværkertilbud, som de frivillige har overtaget. En tur rundt i den store gamle garnisonsbygning viser med al tydelighed, at Forsvaret de sidste mange år ikke brugte en krone på vedligeholdelse. I alle døre er der huller, hvor de elektroniske dørlåse sad, og bygningen bærer i det hele taget præg af mange års slid og mildt sagt alternative løsninger udi rørføring og elektriske installationer.

- Det er jo en fantastisk bygning, men som den står nu, egner den sig ikke til museum. For det første skal vi have en elevator og et handicaptoilet for overhovedet at kunne åbne. Og så skal hele det elektriske system og formentlig også al VVS udskiftes, forklarer Lars Neumann, mens han viser rundt i bygningen, der frem til begyndelsen af 90'erne husede staben for Fynske Livregiment.

En dyr flytning

Det var den gang, der på loftet i den gamle vinterkasserne ud mod Søndre Boulevard lå et lille garnisonsmuseum, der blev hjemløst efter nedlæggelsen af regimentet. Museet flyttede til Kragsbjerggården, hvor det under den daglige leder O.V. Pedersens hånd fik vokseværk og udviklede sig til et egentlig militærmuseum, hvor der også var en udstilling med effekter fra besættelsestiden, kampene i Sønderjylland 9. april og udstillinger om de fynboer, der gik i udenlandsk krigstjeneste efter Anden Verdenskrig.

For knapt to år siden måtte museet rømme Kragsbjerggården og fik i stedet en aftale med en udlejer i Dannebrogsgade, der gerne ville have det ind. Det skulle dog blive et dyrt bekendtskab. For museet nåede reelt kun at være åbent et års tid, inden det blev sat på gaden igen her til årsskiftet. Ejendommen var solgt og skal nedrives for at bygge et nyt hovedsæde for Nordfyns Bank.

Og det ærgrer Lars Neumann og de andre frivillige museumsfolk, at de nogensinde flyttede ind i Dannebrogsgade.

- Det var en fantastisk placering, men det blev en meget dyr lærestreg for os. Stort set hele opsparingen blev brugt til at flytte ind, installere elevator og bygge en helt ny udstilling op. Og så blev vi opsagt, som han siger.

Kaserneområdet kunne dog ikke være et mere passende sted at slå sig ned mere permanent. Overfor garnisonsbygningen hænger mindetavlen for de fynske soldater, der mistede livet 9. april 1940 og i besættelsesårene. Og midt i det hele er det gamle anlæg med de to løver, der i begyndelsen af sidste århundrede vogtede den militære hovedvagt på rådhuset og så den amerikanske panserjager fra krigens tid, som museumsfolkene har fået bragt fra Dannebrogsgade og ind på området.

Vigtige frivillige

Det er dog ikke kun millioner, der bliver afgørende for, om museet kan rejse sig. De frivillige er også vigtige at holde fast i.

- Vi er en forening med et par hundrede medlemmer, og så har vi en gruppe på vel omkring 25 frivillige, der kommer, når vi kalder. Flere har været faste kustoder på museet i Dannebrogsgade og det er vigtigt, at vi her, mens vi venter på at få al andet på plads, også gør noget for at bringe dem sammen. For uden dem kan vi ingenting, siger Lars Neumann.

Sidste år løste knap 2500 mennesker billet til museet. Men der var langt flere besøgende. Ikke mindst skoleklasser, som man havde en aftale med Odense Kommune om at undervise i denne del af historien.

- Det regner vi med at kunne gøre igen, når vi får bygget et nyt museum op. Og så håber vi at kunne opbygge et sted, der kan være et samlingspunkt for folk med samme interesse som os. Folk med historiske militærkøretøjer for eksempel.

Jagten på millionerne er gået ind.

  • Thomsen_Erik_(2015)_006

    Af:

    Odenseredaktør på Fyens Stiftstidende Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus juni 1996 Har tidligere skrevet bl.a. bykulturstof og gennem en årrække kriminalstof som kriminalredaktør på avisen. Leder Odense-redaktionens 11 journalister, der hver dag dækker hele Odense Kommune