Elvis Rasmussen har sammen med et par andre metadonbrugere fra Behandlingscenter Odense taget initiativ til en underskriftsindsamling. De mener, de behandles som skidt, og at de straffesanktioner, de udsættes for, stresser folk så meget, at de drives i døden. Ikke mindst fordi de bliver nødt til at købe illegale stoffer for ikke at få abstinenser.

Narkomaner, der får metadon på Behandlingscenter Odense for at få et bedre liv, straffes i flere tilfælde der, hvor det gør mest ondt - på deres metadonindtag - hvis de ikke gør, som personalet ønsker.

Men når misbrugere får udleveret mindre metadon, tyr flere til at købe stoffer på det illegale marked. Og her kan det gå så galt, at folk dør - typisk fordi de tager mange forskellige stoffer sammen - inklusiv stærk heroin.

Utilfredshed med Behandlingscenter Odense

En underskriftsindsamling blandt brugerne af Behandlingscenter Odense gør blandt andet opmærksom på disse forhold:- Jeg føler ikke, jeg bliver hørt og taget alvorlig.

- Jeg føler ikke, jeg er med til at tage beslutninger om mig i min behandling. Personalet ved altid, hvad der er bedst.

- Jeg får ikke den medicin, jeg har brug for.

- Hvis jeg ikke får den medicin, jeg har behov for, køber jeg den et andet sted.

- Jeg bliver sat i situationer, der gør det svært eller umuligt at have et familieliv ved siden af behandlingscentret.

Narkorelaterede dødsfald/Odenseborgere:

2010: 19; 2011: 25; 2012: 10; 2013: 9; 2014: 12; 2015: 17; 2016: 15.

Kilde: Narkotikasituationen i Danmark 2017.

Det har den 47-årige førtidspensionist Elvis Rasmussen set flere gange i Odense, fortæller han:

- Når personalet tager medicinen fra os, tager folk selv ud og køber stoffer på det illegale marked for at undgå abstinenser. Jeg kender mere end 10 personer, der er døde - enten har de begået selvmord på grund af stress, fordi de blev presset, eller af en overdosis, fordi de selv har taget stoffer efter at være sat ned i dosis.

Tallet lader sig ikke umiddelbart teste. Statistikken over narkorelaterede dødsfald - den sidste er fra 2016 - viser godt nok, at færre odenseanere er døde her sammenlignet med 2015, men statistikken opgøres på bopælskommune, ikke hvor folk er fundet døde.

Situationen er dog så alvorlig, at Elvis Rasmussen og et par andre brugere har lavet en underskriftsindsamling for at protestere over forholdene på misbrugscentret. Og i dag kommer Gadejuristen på besøg fra København for at tage imod henvendelser fra brugerne:

- Det er ikke for at få hævn, men for at få et ordentligt liv, siger han. Jeg er blevet en sur, bitter mand, det erkender jeg, men man får, hvad man giver.

Møder op hver eneste morgen alle årets dage

Elvis Rasmussen har i omkring 12 år fået metadon - 110 ml, som indtages en gang hver dag, tidligt om morgenen. Det holder ham fra at tage heroin.

- Jeg har ønsket at komme ud af det, men jeg kan ikke, siger han. Selv når jeg er på fuld dosis, kaster jeg op hver morgen.

- Jeg har i fem år skullet komme hver eneste dag for at hente min metadon - i weekender, i julen, i ferierne, alle dage. Jeg har meget få fridage, hvor jeg har fået min metadon med - da min far døde, da min storebror fyldte 50 år, og da en meget nær ven, jeg kalder ham en halvbror, døde, fortæller Elvis Rasmussen, der har en PTSD-diagnose.

- Jeg har en bror i Svendborg. Ham kan jeg ikke sove hos, fordi jeg skal stille herinde hver morgen. Jeg kan heller ikke besøge min søster i Jylland af samme årsag. Hvorfor kan jeg ikke få noget medicin med hjem en gang imellem, for eksempel i julen, så jeg også kan have et liv?

Har fået karantæne

Elvis Rasmussen har et lille år fået udleveret sin medicin "ved bagdøren" på behandlingscentret. En pansret glasluge, hvor folk med karantæne kan komme og hente deres metadon. Tidligere fik han i nogle år udleveret sin metadon fra en vogn i Enggade, og her var der ingen krav om, at han ikke måtte drikke og skulle være ædru. Det er der nu, selv om han er blevet lovet noget andet.

- På centret oplever jeg medarbejdere, der har deres egne regler. Og hvis den ene ansatte ikke kan lide dig, bakker de andre op. De opfører sig som guder i deres eget lille land, siger Elvis Rasmussen og giver et eksempel:

- Alle dem, der tør sige noget, bliver straffet. Jeg brokker mig, og når jeg kommer om morgenen og er små-abstinent og ringer på for at få min metadon, kan jeg godt risikere at skulle vente i flere minutter, nogle gange helt op til 20 minutter, før de gider lukke op. Det er også en måde at straffe dig på.

Elvis Rasmussen erkender, at han ikke er Guds bedste barn. Han solgte i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne stoffer, og som tidligere bokser udførte han også flere ubehagelige inkassoopgaver. Han har flere fængselsstraffe, også for vold, og for mellem fire og fem år siden fik han en fængselsstraf på 21 dage for at have skubbet til en inde i behandlingscentret. Siden dengang har han haft karantæne og centret har også meldt ham til politiet et par gange.

- Jeg stod ved vinduet og sagde til kvinden inde bag ved: "Giv mig mine doner (metadon, red), så vil jeg skide dig et stykke." Så lukkede vinduet i og kort efter kom politiet. Så var jeg anmeldt for trusler - for at have stukket min hånd i lommen og sagt, at jeg ville skyde hende. Det er helt galt, siger Elvis Rasmussen.

Stoler ikke på personalet

Han mener, der er en højere mening med at behandle ham dårligt.

- Det er for at statuere et eksempel over for en, der tidligere har været en rod og en, nogen har været bange for. Når de andre ser mig i dag, siger de: "Se, hvad der kan ske, hvis du ikke gør, som de (ansatte, red.) siger."

- Men der er ingen grund til at være bange for mig. Selvfølgelig kan jeg råbe højt, men jeg handler ikke mere og slås ikke mere. Og jeg kan godt lide at snakke med ejeren af Slotskroen og med gadepræsten - det hjælper mig meget.

Han tror dog ikke på, at han kan komme overens med det nuværende personale - dertil har der været for mange dårlige oplevelser:

- Jeg stoler ikke på dem mere. Når jeg er til møde med dem, er det som om, de prøver at køre på mig i håb om, at jeg bliver tosset og gal. Og derfor bliver burret inde og gemt væk i lang tid.

Nu afventer han, hvad Gadejuristen har at sige om situationen i Odense.

- Jeg kan bare sige, at jeg snart ikke kan mere. Jeg sover næsten ikke, fordi min PTSD er blusset op, og jeg kradser mig til blods om natten. Det er ikke til at holde ud.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Odense Redaktionen. Skriver om lidt af hvert, blandt andet socialt udsatte, psykisk sårbare og interessante menneskeskæbner. Kan specielt godt lide fortællende journalistik. Har skrevet to bøger, om Klaus Riskær (2005) og Remee (2010).

Mere om emnet

Se alle
2
Chef om klager over misbrugsbehandlingen: - Jeg vil gerne se på, om vi kan gøre det på en anden måde

Chef om klager over misbrugsbehandlingen: - Jeg vil gerne se på, om vi kan gøre det på en anden måde

Odense: Ansat på misbrugscentret blæste 0,77 nytårsdag

Odense: Ansat på misbrugscentret blæste 0,77 nytårsdag