Mens klagesag trækker ud: Siloøen plages af massivt hærværk

Sikkerhedschef hos Lindø Port of Odense - Odense Havn, Søren Rask, føler sig nærmest magtesløs over for omfanget af hærværk på Siloøen og beskriver kampen som katten efter musen. - Lige så snart et område skærmes af, bliver der brugt andre metoder til at komme ind, men det værste er, at nogen risikerer at komme til skade her, siger han. Foto: Kim Rune

Mens klagesag trækker ud: Siloøen plages af massivt hærværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siloøen er afspærret af sikkerhedsmæssige hensyn, mens Planklagenævnets afgørelse i forhold til en kommende nedrivning trækker ud. Imens smadrer ubudne gæster bygninger og inventar, så ejeren - Lindø Port of Odense - frygter, at det ender med, at nogen kommer til skade.

Glaspartiet ved indgangsdøren er sparket ind, så glasskårene flyder over det hele, og på førstesalen er et helt tekøkken tilsyneladende blevet fjernet. Væghængte skabe, håndvask og kogeplader er revet ned og forsvundet.

Lamperne i loftet på de tidligere kontorer er smadrede, og der er malet graffiti på de fleste vægge. Det eneste, der er efterladt, er henkastede møbler og tomme dåser.

Synet er ikke overraskende for sikkerhedschef ved Lindø Port of Odense, Søren Rask, der blev mødt af et opklippet trådhegn, da han ankom til Siloøen - det aflukkede område for enden af Englandskajen. For det omfattende hærværk har stået på i månedsvis.

- Hver eneste gang vi kommer her, frygter jeg, at vi finder nogen i en af bygningerne, der på en eller anden måde er kommet til skade, siger han.

- Der er seks meter mellem etagerne i den store silo, og der er huller i gulvet i etageadskillelserne. Eftersom lamperne var noget af det første, der blev smadret, er der nu helt mørklagt. Jeg frygter, at nogen falder igennem eller på anden måde kommer til skade og ikke kan komme ud igen og måske først bliver fundet senere, siger Søren Rask, der er sikkerhedsansvarlig for alle virksomhedens ejendomme.

Jeg frygter, at nogen falder igennem eller på anden måde kommer til skade og ikke kan komme ud igen og måske først bliver fundet senere.
[i]Søren Rask, sikkerhedschef på Lindø - Odense Havn.[/i]
Klagesag har sat alt på pause
I januar 2018 gav Odense Kommune tilladelse til, at alle siloerne på siloøen kunne rives ned. Siden blev forvaltningen opmærksom på, at der var sket en procedurefejl og trak nedrivningstilladelsen tilbage, inden et enigt By- og Kulturudvalg for godt et år siden bekræftede den. Samtidig besluttede udvalget, at de to røde murstensmure, der udgør den ældste del af Muus' Pakhus på Siloøen og kan dateres tilbage til 1885, ikke må rives ned.

Inden nedrivningen blev påbegyndt nåede Byforeningen for Odense at sende en klage over sagens gang til Planklagenævnet. Den blev modtaget i juli 2018.

Der er endnu ikke faldet afgørelse i sagen, der er forlænget flere gange. Derimod besluttede Planklagenævnet 1. februar 2019 - og dermed et halvt år efter at have modtaget sagen - at den har opsættende virkning, hvilket betyder, at der ingen nedrivning må ske, så længe den behandles.

Ifølge Lindø port of Odense har det indtil videre kostet selskabet mellem 500.000 og 1.000.000 kroner at sikre bygningsmassen på Siloøen mod udefrakommende gæster og farlige bygninger.
Ved siden af siloerne står et kontorhus, der er totalt raseret af ubudne gæster. Senest blev kontorerne blandt andet brugt af Havnekulturfestivalen til 2018-udgaven. Foto: Kim Rune
Ved siden af siloerne står et kontorhus, der er totalt raseret af ubudne gæster. Senest blev kontorerne blandt andet brugt af Havnekulturfestivalen til 2018-udgaven. Foto: Kim Rune

Overnattede i bygningerne

Det er længe siden, de sidste lejere fra FAF forlod siloerne på havnens yderste mole, som By- og Kulturudvalget for et år siden vejede og fandt for dårlige til genanvendelse. Det blev det besluttet at rive størstedelen af bygningsmassen ned, men Byforeningen for Odense klagede over sagsgangen. Derfor er det nu op til en anden myndighed - Planklagenævnet - at beslutte, hvor lang tid der skal gå, inden fremtiden for området bliver bestemt.

I mellemtiden har forskellige grupperinger vist interesse for bygningerne, der i 2018 blev benyttet af kunstnere til udstillinger og happenings under navnet Kunsthal Ulys. Søren Rask forklarer, at siden graffitimurene langs Tysklandskaj blev fjernet, har bygningerne på Siloøen været mål for flere nye hel- og halvfærdige tegninger. På et tidspunkt nøjedes de ukendte gæster ikke længere med det. De begyndte at bryde ind og smadre bygninger og inventar, og for knap fem måneder siden, blev Siloøen spærret af med trådhegn af sikkerhedsmæssige årsager, efter at nogle af bygningerne var begyndt at være hjemsted for dem, sikkerhedschefen kalder "gadens parlament".

- Jeg ved jo ikke hvem, det er, men vi har tidligere konstateret, at nogen byggede rede i den ældste del af siloerne - ovre i bygningerne, der støder op til Muus' Pakhus. Først var det pap, som de havde samlet og kunne ligge på, men siden kom der skumgummimadrasser til, og så antager det altså en form, der er for permanent. Det er jo ikke fordi, vi har noget imod, at folk besøger området, men med den udvikling af hærværk, vi oplever, er det ikke sikkert at færdes i området, og det ville være frygteligt, hvis en del af byggeriet styrtede sammen, mens der var nogen her. Og gennem de måneder, det har stået tomt hernede, har vi kunnet se, at hærværket eskalerede markant, siger Søren Rask.

Taget på den del af silokomplekset, som By- og Kulturudvalget sidste år valgte at bevare, Muus' Pakhus, er ved at styrte sammen under vægten af et udluftningssystem. - Hvordan etagerne neden under har det, ved vi ikke, for vi har spærret det af. Men vi kan se, at der er nogle, der kommer der, for vinduerne står åbne, siger Søren Rask. Foto: Kim Rune
Taget på den del af silokomplekset, som By- og Kulturudvalget sidste år valgte at bevare, Muus' Pakhus, er ved at styrte sammen under vægten af et udluftningssystem. - Hvordan etagerne neden under har det, ved vi ikke, for vi har spærret det af. Men vi kan se, at der er nogle, der kommer der, for vinduerne står åbne, siger Søren Rask. Foto: Kim Rune

Hårdere med tiden

Søren Rask beskriver kampen mod hærværket som katten efter musen. Lige så snart et hul er lukket, finder dem, der faktisk ikke har noget at gøre på Siloøen, et nyt at komme ind ad.

- Det første, de brækkede ned, var adgang-forbudt-skiltene. Senest har de brugt værktøj til at klippe hul i hegnet, og de har også skruet hængslerne af en hoveddør - formentlig for at komme ind og se, om der var noget af værdi at komme efter. Bagefter efterlader de sig sådan nogle her, siger han og peger på lattergaspatroner, der er smidt på asfalten.

Også hærværket er blevet hårdere og mere kynisk med tiden, konstaterer Søren Rask. Loftsplader er brækket ned, og brandslanger trukket ud. Flere rygsten fra bygningernes tage er smadrede og forsvundet, som om der har været nogen oppe at gå på taget. Ikke alene indvendigt men også udvendigt er bygningerne tydeligvis præget af et kraftigt forfald, der får hjælp på vej fra ukendte hænder.

- Om det er bevaringsværdigt eller ej, tænker jeg ikke på, det er ikke mit bord. Jeg er bare ærgerlig over, at man tilsyneladende ikke kan lade området være i fred, mens det venter på en ny afgørelse, siger Søren Rask.

Området med siloer på Siloøen har i månedsvis været spærret af, men det forhindrer ikke uvelkomne gæster i at komme ind. Senest har de klippet hul i hegnet for at komme ind. Foto: Kim Rune
Området med siloer på Siloøen har i månedsvis været spærret af, men det forhindrer ikke uvelkomne gæster i at komme ind. Senest har de klippet hul i hegnet for at komme ind. Foto: Kim Rune
De åbne vinduer vidner om fremmede gæster i nogle af de højeste og ældste siloer på Siloøen. - Der er malet på vinduerne indefra, siger Søren Rask. Foto: Kim Rune
De åbne vinduer vidner om fremmede gæster i nogle af de højeste og ældste siloer på Siloøen. - Der er malet på vinduerne indefra, siger Søren Rask. Foto: Kim Rune
Den tidligere kantinebygning, Otte-kanten, var det første, der blev raseret og afspærret, men siden er det ifølge sikkerhedschefen Søren Rask gået ud over bygningerne efter tur. Foto: Kim Rune
Den tidligere kantinebygning, Otte-kanten, var det første, der blev raseret og afspærret, men siden er det ifølge sikkerhedschefen Søren Rask gået ud over bygningerne efter tur. Foto: Kim Rune
Ved siden af siloerne er et kontorhus, der er totalt ramponeret af ubudne gæster. Senest blev kontorerne blandt andet brugt af Havnekulturfestivalen til 2018-udgaven. Foto: Kim Rune
Ved siden af siloerne er et kontorhus, der er totalt ramponeret af ubudne gæster. Senest blev kontorerne blandt andet brugt af Havnekulturfestivalen til 2018-udgaven. Foto: Kim Rune
En glastilbygning med udgang mod havnekanalen i kontorbygningen ved siden af siloerne har tilsyneladende udgjort det som værested i en periode, inden den er blevet totalt raseret. Tidligere var her FAF's administration. Foto: Kim Rune
En glastilbygning med udgang mod havnekanalen i kontorbygningen ved siden af siloerne har tilsyneladende udgjort det som værested i en periode, inden den er blevet totalt raseret. Tidligere var her FAF's administration. Foto: Kim Rune
Sikkerhedschef Søren Rask frygter, at nogen kommer alvorligt til skade i de faldefærdige bygninger. Foto: Kim Rune
Sikkerhedschef Søren Rask frygter, at nogen kommer alvorligt til skade i de faldefærdige bygninger. Foto: Kim Rune

Mens klagesag trækker ud: Siloøen plages af massivt hærværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce