Lørdag eftermiddag spillede Klaus T. Søndergaard for sidste gang i år rollen som Nissefar i "Nøddebo Præstegaard". Den to timer lange forestilling blev vist to gange for et næsten udsolgt Odeon.

Det er en mærket Klaus T. Søndergaard, der sætter sig til rette foran spejlet i omklædningsrummet i Odeon lørdag formiddag. Den seneste måned har han og resten af skuespillerholdet bag "Nøddebo Præstegaard" spillet forestillingen 23 gange. Og finalen lørdag byder på to forestillinger, som hver varer over to timer.

- Man kan roligt kalde det en maratondag. Det er tredje sæson, jeg spiller rollen som Nissefar, og jeg har aldrig oplevet, at vi spiller to forestillinger både 22. og 23. december. Man kan godt fornemme, at alle er ved at være lidt pressede både fysisk og mentalt. Men nu kan vi se enden på det, så det sidste krudt skal fyres af, siger Klaus T. Søndergaard.

Han starter med at tage en stor pude på maven, som skal sidde og irritere de næste fem-seks timer.

- Med alt det tøj, jeg har på, er både puden og min undertrøje gennemblødt efter første afdeling. Sveden driver af mig. Vi har ikke noget tørreskab, så jeg ved, at jeg kommer til at løbe rundt og være plaskvåd det meste af dagen, siger Klaus T. Søndergaard, mens de to kolleger Niels Skovgaard Andersen og Peter Høgsbro kommer ind i omklædningsrummet.

Klaus T. Søndergaard fortæller, at han ikke kan undgå at spare en lille smule på energien i første forestilling.

- Når man ved, at der venter endnu en forestilling, holder man instinktivt lidt igen. Jeg tror, at 15.30-forestillingen får en lille smule mere gas. Når vi er færdige der, er der dæleme juleferie, siger Klaus T. Søndergaard.

Sminke med stor pensel

De tre skuespillere sidder foran hver sit spejl og sminker sig. Mens Niels Skovgaard Andersen og Peter Høgsbro kan nøjes med lidt eyeliner og pudder, skal Klaus T. Søndergaard gennemgå den helt store forvandling fra noget nær hårløs herre til nisse med viltert skæg og strittende, rød manke.

- Det er sjovt at være en del af en forestilling, som er en tradition for mange familier. Det har det ikke været i min familie, så jeg stiftede faktisk først bekendtskab med "Nøddebo Præstegaard", da jeg blev skuespiller, siger Klaus T. Søndergaard, som er født i 1962.

Han kan tydeligt mærke, at Odeons store sal er noget større end de øvrige sale, forestillingen er blevet vist i.

- Når man skal nå helt op til dem på øverste balkon, skal den have fuld skrue. Odeon er et stort, sort hul, hvor ens stemme forsvinder, selv om man har mikrofon på. I forhold til sminkeudtrykket skal der også males med den store pensel. Publikum kan jo ikke se, mine øjenbryn er røde fra 50 meters afstand, hvis det kun er en tynd streg, siger Klaus T. Søndergaard.

Skuespillerne kan tydeligt mærke publikum, som man i en højtaler kan høre er ved at ankomme.

- Når der sidder 1300 mennesker og klapper, blæser scenetæppet nærmest baglæns. Det er fedt at mærke. Det må være sådan det er at være rocksanger, siger Klaus T. Søndergaard.

Længsel efter Utopia

Parykken og skægget får sat sportstape på bagsiden, inden de får en klat lim og sættes omhyggeligt på plads.

- Jeg har prøvet at tabe parykken på scenen, og det skal helst ikke ske igen, selv om det er, hvad der kan ske, siger Klaus T. Søndergaard.

Mens han ifører sig sit nissekostume filosoferer han over, hvorfor "Nøddebo Præstegaard" er den mest spillede forestilling i Danmark.

- Ret beset sker der ikke meget i “Nøddebo Præstegaard”. På den måde er forestillingen en form for museum. Et tilbageblik. Men alligevel kan forestillingen noget, fordi den minder os om, hvordan julen var i gamle dage. På den måde kan den illustrere en længsel efter Utopia eller en romantisk drømmeverden, siger Klaus T. Søndergaard, der nu er komplet transformeret til Nissefar.

Han mangler kun at gøre en enkelt ting, inden det er tid til at gå ned bag scenetæppet.

- Jeg skal altid børste mine tænder, inden jeg skal på scenen, siger Klaus T. Søndergaard med børsten i munden.

Efter en hel måned med jul ad libitum vil det være en overdrivelse at konstatere, at han glæder sig som et lille barn til juleaften.

- Det, jeg trænger allermest til, er at sidde og drikke et glas rødvin, mens der er fuldstændig ro omkring mig. Jeg glæder mig også lidt til juleanden, men så er det også jul nok for i år, siger Klaus T. Søndergaard.

  • Michael Bager

    Af:

    Reporter på Odenseredaktionen, musikredaktør og flittig skribent til rejsemagasinet Siesta. Født i Aars, Himmerland, i 1977 og bosat på Fyn siden 2004. Har kone, der er læge på OUH, samt to døtre. Jeg er glødende AaB- og Arsenalfan, men hepper på OB i alle kampe, hvor de ikke møder nogen af de nævnte hold. Jeg elsker alt fra hiphop og heavy til punk og rendyrket rock. Jeg har i mine 10 år på avisen interviewet musikere som Tom Jones, Robert Plant, Slash, Sinéad O'Connor, Macy Gray, Bryan Adams, Chris Cornell, Cliff Richards, Dr. John, Gavin DeGraw, James Last, Jeff Beck, Kevin Costner, Manic Street Preachers, Santana, Suede, The National og Travis m.fl. Blandt danske bands mangler jeg kun C.V.Jørgensen og Kim Larsen for at have interviewet samtlige af mine hjemlige helte.