Mohammed Mansour, der tidligere har siddet i byrådet for Socialdemokratiet, stiller op for Den Frie Liste. Han går til valg på at få genindført modersmålsundervisning, at flere med anden etnisk baggrund end dansk kommer ind på arbejdsmarkedet, og at muslimer bliver behandlet ligeværdigt med danskere.

Det var en sjældent set ophidset Mohammed Mansour, der på byrådsmødet den 12. december 2012 som den eneste stemte imod en ny helhedsplan for Vollsmose.

Han bor selv i bydelen, men var ikke tilfreds med den måde, pengene gennem 12 år var blevet brugt på. Det er han stadigvæk ikke, og hans utilfredshed danner baggrund for en af hans mærkesager - ansat flere med anden etnisk baggrund end dansk på arbejdsmarkedet, også i lederstillinger.

Kandidaterne - Den frie liste

Mohammed Mansour, 65 år, pensionistYasser Khalil Al Sumaidai, 49 år, læge

Qasim Ali Ahmad, 44 år, selvstændig

Nabih Abou Saway, 64 år, pensionist

Mansour Mansour, 32 år, lærer

- Helhedsplanen koster ca. 58 millioner kroner over fire år, men i mange år har man ikke haft en eneste i lære med anden etnisk baggrund end dansk. Byrådet fik en rapport, der viste, at der på 12 år havde været nul. Det er ikke i orden, siger Mohammed Mansour.

- Der er mange efterkommere, der klarer sig rigtigt godt - de er velkvalificerede, men bliver alligevel negligeret, når der skal ansættes ledere. Der er jo heller ikke rigtigt ansat nogen i borgmesterforvaltningen. Jeg vil gerne have, at de unge mennesker skal føle, de bliver behandlet som andre danske unge. De etablerede partier siger, at de bakker op om mangfoldighed, men i praksis sker der ikke noget. Og jeg tror ikke på dem mere, og derfor har jeg dannet min egen liste.

Politisk prygelknabe

Mohammed Mansour skriver på sin Facebookside, at han vil give det, han kalder ny-etniske danskere, en klar stemme i byrådet - en uafhængig stemme, der også kan tale imod de antimuslimske tiltag, han ser flere og flere af:

- Muslimer er blevet et værktøj, man kan bruge for at få flere stemmer. Og desværre lykkes det nogle gange. Jeg undrer mig for eksempel over, at politikere, der burde arbejde for hele folket, begynder at bestemme, hvordan nogle mennesker skal gå klædt. Om de skal have burka, niqab eller hijab på. Hvorfor? Når man respekterer folk, som de er, føler de respekteret og har lyst til at være en del af kulturlivet og arbejdslivet. Man yder mere.

- Jeg frygter, at de her tiltag graver kløfterne mellem kulturerne større og større.

Mansours sidste mærkesag er genindførelse af modersmålsundervisning i folkeskolen:

- I denne tid lukkes flere muslimske friskoler og modersmålsundervisningen er stadig ikke kommet tilbage, så hvad skal folk gøre? Når man har lært sit modersmål, kan man bedre kommunikere med sine forældre, og så falder man mere til ro og holder sig ude af kriminalitet, samtidig med at man klarer sig bedre i det danske samfund, siger han.

- Samtidig fremmer det indlæringen af dansk. Børnene bliver bedre til dansk, og det vil også hjælpe flere til at tage en videregående uddannelse. Det er en ressource, jo flere sprog man kan tale.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Odense Redaktionen. Skriver om lidt af hvert, blandt andet socialt udsatte, psykisk sårbare og interessante menneskeskæbner. Kan specielt godt lide fortællende journalistik. Har skrevet to bøger, om Klaus Riskær (2005) og Remee (2010).