Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Man fodrer da ældre


Man fodrer da ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Min gamle onkel Niels, der havde store problemer med synet de sidste 15 år af sit 91-årige liv, famlede altid rundt på middagsbordet, straks når maden var serveret:

- Er der salt på bordet, spurgte han som regel brysk og utålmodigt, mens tænderne løb i vand ved duften af den brune sovs og møre kød.

Med spørgsmålet kunne han drive enhver mesterkok til vanvid, for man kaster som bekendt aldrig salt på maden, før man har smagt på den.

Onkel Niels gjorde.

For med alderen fik han en særlig smag for meget salte - og meget søde - sager. Så pommes frites og en chokolade-skildpadde var ikke en dårlig kombination for ham, og til det sidste havde han en smittende madglæde og en sund appetit. Især når der blev serveret god mad i familien og kræset om ham.

I Odense Kommune har man et andet forhold til mad og ældre mennesker.

I effektivitetens navn er et topmoderne storkøkken blevet taget i brug her i foråret, og en stor del af byens ældre har nu den store glæde, at de kan få leveret syv retter i små mikro-bakker, som så kan opvarmes dag for dag, indtil der kommer syv nye bakker med mad igen.

Glæde?

Ja, i hvert fald hvis man er en effektiv administrator eller en kølig politiker, der synes, at denne slags industri-affodring af vores forældre eller bedsteforældre er en forbedring i forhold til det bestående.

Det synes jeg ikke, at den er.

På mange punkter i det offentlige er der kommet en forståelse for, at borgerne har godt af et alternativ.

Man kan vælge sin egen hjemmehjælper, hvis man vil. Lægen, tandlæge og skolen er også forholdsvis frie valg for den enkelte.

På så vigtigt et område mad er der imidlertid i realiteten ikke de store valgmuligheder for nutidens gamle onkler i Odense:

Der er de syv ugentlige bakker fra det topmoderne storkøkken - og that's it.

Ernæringsmæssigt er stor-køkkenmaden sikkert helt i orden. Det er tørfoderet, som min hund nægter at æde uden en dåse makrel i tomat blandet op i, i øvrigt også.

For smag betyder noget, både for dyr og mennesker. Og ingen kan bilde hverken mig eller byens ældre ind, at køleskabsmad på sjette- og syvendedagen stadig har saft eller kraft.

Med den viden om mad og sundhed, der findes i dag, kan det undre, at byens ældste skal fodres af på denne måde.

Hvilken anden gruppe i Odense ville man byde dette?

Man fodrer da ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.