30-årig, der er ny rådmand for ældre og handicappede, kan politisk være snu og beregnende, men er også flittig og ordholdende, og så har han "morfar-humor"
ODENSE: Ordet magt smager ikke lige godt i alles munde. Ja, for nogle er "magt" næsten et skældsord. Det gælder ikke for den 30-årige nye rådmand for de ældre og handicappede i Odense. For ham er magt et plusord.

Peter Rahbæk Juel kan lide magten. Han stræber efter magten. Og nu får han den som øverste politiske chef for næsten 3500 ansatte og formand for det syv-mands store politiske udvalg, hvis hovedformål er at drive politik til glæde for alt fra unge psykiatriske eller stærkt handicappede borgere til ældre og demensramte odenseanere, som er helt afhængige af, at Odense Kommune leverer pleje og omsorg i top. Her han i to og et halvt år været menigt medlem.

Rasende stærkt

Det er i de seneste år gået rasende stærkt for vestjyden fra Skjern, som i modsætning til mange af sine kammerater valgte Odense frem for Århus, da han begyndte på historie-studiet.

Han er ikke ud af nogen stærkt politisk interesseret familie, omend hans farfar var æresmedlem hos Socialdemokratiet i Maribo.

Men efter et par år i Odense fik han opfordringen om at melde sig under ung-socialdemokraternes faner i DSU.

Så gik det via en post som næstformand i organisationen stærkt.

Det blev til flere givtige arbejdsophold på Christiansborg hos odenseanske Lotte Bundsgaard, der nu har valgt journalistvejen, og senere det bornholmske folketingsmedlem Jeppe Kofod.

Hjemme i Odense genoptog han det efterhånden noget langstrakte studium, som nu udskydes lidt igen, og med den socialdemokratisk funderede studenterorganisation Frit Forum i ryggen blev han i november 2005 valgt i Odense Byråd.

Missionen lykkedes.

Rundsave på albuerne

Det var ikke nok for Peter Rahbæk Juel at sætte sig på en af de bageste pladser, så i en kombination af at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, parret med talent, lidt rundsave på albuerne og den kendsgerning, at egnede kandidater ikke stod i en lang kø, lykkedes det for vestjyden at blive gruppeformand og dermed en vigtig brik i den daglige ledelse af byrådsgruppen på 10 mand.

Det er ikke nødvendigvis et let arbejde, når det inkluderer en detroniseret borgmester i form af rådmand Anker Boye, der efter valget var nede i et dybt hul efter nederlaget til den konservative Jan Boye og en måske-kronprins i form af rådmand Søren Thorsager, der måtte forlade sit elskede børn- og ungeområde og lade sig "nøje" med de ældre og handicappede, som han nu forlader for at vende tilbage til lærergerningen.

Magtkampen

Da Thorsager i foråret som lyn fra en klar himmel offentliggjorde sin beslutning om at stoppe som fuldtidspolitiker, gik magtkampen i den socialdemokratiske gruppe med det samme i gang.

Her bragte Peter Rahbæk Juel sig i position og udmanøvrerede via sine både fine og også knap så fine talenter byrådskollegaen og partifællen, Jesper Kinch-Jensen.

Efter en lang og til tider dramatisk eftermiddag den 13. maj på Odense Slot, hvor Anker Boye har kontor, blev der sendt røg op. Mens Boye hastede ud af slotsgården i bil med journalister halsende efter sig, lød det fra den socialdemokratiske leder gennem den nedrullede bilrude:

- Rahbæk Juel bliver den ny rådmand. Tal med ham.

Missionen lykkedes endnu en gang.

Hårdt arbejdende

Om missionen som rådmand lykkes, har Peter Rahbæk Juel nu i første omgang helt nøjagtig 17 måneder til at bevise - nemlig til 1. januar 2010, hvor et nyt byråd tiltræder efter kommunalvalget i november 2009.

Den nye rådmand beskrives som en fornuftig ung mand, der er vidende, hårdt arbejdende, strategisk dygtig, underfundig, temperamentsfuld, humoristisk, og så brænder han for at drive politik.

Han har ikke svært ved at udvikle den kynisme, man i hvert fald i et vist omfang skal besidde for at nå langt i politik. Det kan være politisk selvmord og udtryk for udpræget naivitet, hvis man tror, at alle de andre 28 i byrådet vil "mig" det godt.

Mistroisk

Omvendt skal han også passe på, at han ikke bliver så mistroisk, at han hele tiden tror, politiske modstandere vil "tage røven på ham". Han skal måske lære at være lidt mere afslappet, så han ikke tager den bistre mine fra byrådssalen med ud i de mere private politiske samtaler uden for offentlighedens og pressens søgelys.

Det vil kræve en stor personlig indsats af ham at sætte sig ind i de problemstillinger, der er for den gruppe af for eksempel ældre odenseanere, han skal betjene. Her kan hans unge alder være en hæmsko. På samme måde som Peter Rahbæk Juels jævnaldrende børnefamilier udtrykker mangel på respekt for "de gamle mænd", der styrer på Christiansborg og i kommunerne, må ældre i Odense med spænding afvente, om den nye rådmand kan sætte sig ind i deres problemer i dagligdagen og evne at udstråle den autoritet, jobbet kræver.

Han skal være skarp

Godt nok er det i den sidste ende ikke ham alene, men sammen med seks kolleger i Ældre-og Handicapudvalget at den politiske kurs udstikkes. Men i det daglige arbejde træffer rådmanden og den administrative ledelse mange beslutninger. Også her skal Peter Rahbæk Juel være skarp, da magten ellers let glider over i hænderne på direktøren og dennes løjtnanter.

Nu er alder principielt kun tal på en dåbsattest. Det er det indeni, der tæller, men som en af de mange, avisen har talt med, siger med et stort smil om munden:

- Peter skal nok klare sig nede hos de gamle. Han er lun og har store stænk af "morfar-humor" over sig ...
  • Fyens Stiftstidende