Magnus Hansson: Jeg har aldrig mødt nogen, der har haft PTSD. Der er kun dem, der har det

- Mange har et billede af jægersoldater som usårlig, men jeg vil vise, at vi også er mennesker, der kan knækkes - at vi er mennesker som alle andre, siger Magnus Hansson. Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

Magnus Hansson: Jeg har aldrig mødt nogen, der har haft PTSD. Der er kun dem, der har det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Magnus Hansson holder 21. februar sit foredrag "Altid fremad" i Kulturmaskinens store sal, Farvergården 7.

1. februar udkom din bog "Altid fremad - en jægersoldats kamp". Bogen er en selvbiografi om blandt andet din tid som jægersoldat med fire udsendelser til Afghanistan, dine op- og nedture i jægerkorpset samt at du i 2016 måtte stoppe i korpset, fordi du fik diagnosen Posttraumatisk belastningsreaktion - PTSD. Hvorfor har du skrevet den bog? - Det er generelt blevet vigtigt for mig med åbenhed i forbindelse med, at jeg fik PTSD og formålet med at skrive bogen var, at jeg gerne ville være frontløber i forhold til at gøre åbenhed til et accepteret kulturskifte i jægerkorpset og alle andre steder. At gøre det accepteret at stå frem og sige: Jeg har en psykisk lidelse.

Har du planer om at skrive flere bøger? - Ikke umiddelbart. For mig har det været bogen og jeg er glad for alle de mange gode tilbagemeldinger, jeg har fået fra dem, der har læst bogen, for det viser, at jeg rammer dem, jeg gerne ville ramme med den.

Hvorfor holder du foredraget "Altid fremad"? - Foredraget bygger på bogen, men er ikke kun for dem, der har læst den. Jeg tager ud med dette foredrag for, at alle skal kunne se mig som det menneske, jeg er. Mange har et billede af jægersoldater som usårlig, men jeg vil vise, at vi også er mennesker, der kan knækkes - at vi er mennesker som alle andre.

Hvordan er det at stå foran en forsamling og fortælle din historie? - I begyndelsen var jeg selvfølgelig nervøs, for selv om foredraget indeholder alvorlige emner, vil jeg jo gerne gøre alle glade. De første gange jeg holdt foredraget var i veteranforeninger og jeg kunne mærke, hvor meget det gav folk og den energi, jeg fik, når veteranerne fortalte, hvor meget det rørte dem er medvirkende til, at jeg er fortsat med at tage foredraget ud til en bredere befolkning.

Selv om det bliver lettere for hver gang, jeg holder foredraget, kan det stadig være pissehårdt at fortælle om - og på den måde genopleve - de svære perioder i mit liv, men det er også en del af min helende proces på samme måde, som det har været at skrive bogen.

Hvad er dit bedste minde fra din tid som jægersoldat? - Hvis det ikke er selve dagen, hvor jeg kom ind i jægerkorpset, så er det følelsen af at være kommet igennem nåleøjet - at være en af de få udvalgte. At den drøm jeg havde haft gennem mange år gik i opfyldelse.

Hvad var dine forventninger til at være instruktør i TV2-programmet "Korpset - gjort af det rette stof"? - En af præmiseren for at jeg sagde ja til at medvirke var, at jeg på åben skærm kunne få lov til at sige: Jeg har PTSD.

Det fik jeg og selv om det klip kun varer cirka ti sekunder, var det nok.

Blev dine forventninger til programmet indfriet? - Ja. Den respons jeg fik på de ti sekunder - hvor jeg sagde, at jeg har PTSD - var fantastisk og med til at sætte gang i bogprocessen.

Desuden var min medvirken i programmet med til, at jeg for første gang i meget lang tid igen følte mig som jægersoldaten Magnus Hansson. At jeg har sagt ja til også at være med i sæson to skyldes, at jeg synes, at det er godt koncept og de gode seerreaktioner på den første sæson.

Før jeg selv blev en del af korpset, slugte jeg alle de bøger, film og tv-serier, der handlede om den drøm, jeg havde om selv at blive jægersoldat, derfor ser jeg "Korpset - gjort af det rette stof" som en del af rekrutteringen til det korps, der har givet mig så meget og som jeg stadig elsker.

Opfatter du dig stadig som soldat? - Ja. Selv om jeg nu er tidligere jægersoldat indeholder jeg stadig de karaktertræk og styrker, jeg havde som aktiv.

Når du ser tilbage, var der så noget, du kunne have gjort, der kunne forhindre, at du udviklede PTSD? - Ja det var der jo. Hvis mit behov for at være jægersoldat havde været mindre end min selvbeskyttelse, havde jeg turdet sige, at jeg ikke har det godt med det, jeg laver. Men kulturen i korpset var ikke til det.

Hvor udbredt er PTSD blandt de, der udsendes til konfliktzoner? - Jeg vil tro, at der generelt i forsvaret er en tredjedel, der rammes af PTSD og i jægerkorpset er tallet nok nogenlunde det samme. Men tallet for dem, der står frem og siger det er lig med nul. I stedet for hedder det, at folk går ned med "stress". Det er mit håb, at der ændres på det ved, at jeg står frem og siger det, som det er.

Er PTSD noget, der bliver talt om blandt jægersoldater, mens man er udsendt? - Joehhh, altså det kan godt være, at der blandt kollegerne bliver talt om, at det var en slem omgang, man var ude i, men det er ikke på et niveau, hvor man fortæller om mareridtene, at hænderne ryster eller andet der viser svaghed.

Har du under dine fire udsendelser til Afghanistan reddet et andet menneskes liv? - Nej, ikke i en konkret situation.

Har du under dine fire udsendelser til Afghanistan skudt og dræbt et andet menneske? - Jeg har ikke været i en situation, hvor jeg 100 procent kan sige, at jeg ved, at jeg har dræbt en anden. Men der har været oplevelser, hvor jeg må sige, at det kan være sket og hvor jeg bagefter har været tvunget til at reflektere over, hvad konsekvenserne af krig er og at der kan sættes ansigt på den, der er på den anden side af geværet, der peger på mig og de andre.

Er du stadig påvirket af PTSD? - Jeg har aldrig mødt nogen, der har haft PTSD. Der er kun dem, der har det.

Selv om jeg er kommet langt i min behandling, har jeg stadig dårlige dage og mareridt og jeg tror, at det er vigtigt for helingen, at man ikke gør alt for at glemme. Jeg har mødt mange veteraner, der har været gennem den behandling, de får tilbudt og bare gerne vil lægge det bag sig. Så går der en årrække og uden varsel, bliver de pludselig ramt igen.

Tidligere, hvor jeg ikke havde så meget kontrol over mig selv som nu, kunne jeg være meget udadreagerende. Jeg blev aggressiv og følte vrede uden at vide, hvordan jeg skulle håndtere det. Nu har jeg fået værktøjer til at reflektere over det, når jeg rammes af min PTSD. Jeg ved hvor mareridtene kommer fra og jeg kan tælle til 10, 100 eller en million eller hvor meget der nu kræves.

Hvad var dit vendepunkt i forhold til at komme ovenpå igen? - Det var i forbindelse med, at jeg skulle hente Michelle. Mens jeg ventede, fik jeg fik øje på en gut, der lå på jorden ved en væltet cykel og uden, at jeg tænkte over det, trådte jægersoldaten frem og jeg gav ham førstehjælp, mens jeg ventede på, at ambulancen kom. Da den havde hentet ham, kiggede jeg ned af mig selv og så, at jeg var smurt ind i blod, men jeg var helt rolig, på trods af situationen var min puls slet ikke hævet. Dagen efter talte jeg med en betjent, som fortalte, at ham gutten havde fået fem liter blod på hospitalet, fordi han var blevet stukket med en kniv i lysken og at han ikke ville have overlevet, hvis jeg ikke havde været der til at give førstehjælp. Dér fandt jeg ud af, at jeg stadig havde det, jeg havde lært som jægersoldat i mig og den styrke har jeg kunnet bruge i forbindelse med min behandling.

Hvis du mødte rekrutten Magnus Hansson i dag, hvilket råd ville du så give ham? - Det er en sjov tanke, men jeg tror, at jeg ikke ville sige noget som helst, fordi jeg ville være bange for at gøre det endnu værre, hvis jeg fortalte ham, hvad jeg har været igennem, for i sidste ende er jeg glad for at have været jægersoldat.

Det er ikke oplevelserne, men min manglende evne til at tale om dem, der resulterede i, at jeg fik PTSD. Det er ikke noget, jeg bebrejder jægerkorpset for.

Efter alt det du har været igennem, har du så ændret fokus på, hvad der er vigtigt i livet? - Da jeg begyndte i jægerkorpset, var det mit et og alt og jeg elsker det stadig. Men nu er det min familie, der betyder mest. Det er i den, jeg finder min energi. Og jeg vil sige, at det jeg laver nu med bogen, mine foredrag og "Korpset - gjort af det rette stof" har vist sig at være vigtigere end jeg havde troet - både i forhold til mig selv og måske især for dem, jeg møder.

Har du en civil uddannelse? - Jeg har en HF, men ellers ikke. I øjeblikket er jeg i et opkvalificerende praktikforløb i en teambuilding virksomhed, hvor jeg arbejder med udvikling af mennesker, der har PTSD eller på anden måde har brug for hjælp til at komme videre og jeg godt tænke mig at fortsætte med et arbejde, hvor jeg kan hjælpe andre mennesker videre kunne.

Fakta
Navn: Magnus Herdin Hansson.Alder: 31 år.

Stilling: Forfatter og foredragsholder og tidligere jægersoldat. Medvirker som instruktør i TV 2s programserie "Korpset - gjort af det rette stof".

Civil status: Er gift med Michelle og de har en datter, Kenzi.
- Mange har et billede af jægersoldater som usårlig, men jeg vil vise, at vi også er mennesker, der kan knækkes - at vi er mennesker som alle andre, siger Magnus Hansson. Foto: Lars E. Andreasen/TV 2
- Mange har et billede af jægersoldater som usårlig, men jeg vil vise, at vi også er mennesker, der kan knækkes - at vi er mennesker som alle andre, siger Magnus Hansson. Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

Magnus Hansson: Jeg har aldrig mødt nogen, der har haft PTSD. Der er kun dem, der har det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce