Må bo hjemme: Unge fysisk handicappede mangler boliger

David Emborg (23) og Pernille Kolding (25) har været i en frustrerende boligsituation, siden de blev myndige. Foto: Nils Svalebøg

Må bo hjemme: Unge fysisk handicappede mangler boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge med fysisk handicap mangler boliger. Valget står oftest mellem at bo hjemme, sammen med mentalt handicappede, psykisk syge eller ældre. Det skaber mistrivsel og modløshed, lyder det fra de unge selv.

Da Pernille Kolding i et kort øjeblik lader døren stå åben ind til sit værelse for at gå ud i fælleskøkkenet, sidder der pludselig en person på hendes sofa. Det er ikke første gang, hun har ubudne gæster.

Situationer som disse kunne ofte opstå, da hun i omkring tre år boede på et center for unge med fysiske og mentale handicap et godt stykke ude på landet i omegnen af Odense. Det var det kun hende og naboen, der var fysisk handicappede, resten var mentalt handicappede.

- Der er jo intet galt med den her gruppe mennesker, men vi opererer bare på vidt forskellige planer, siger 25-årige Pernille Kolding, der er født spastisk i benet, men af og til fik en ubuden gæst med mentalt handicap, som kunne være noget spontan.

Nu bor hun i et midlertidigt bofællesskab i Assens, som også er delt mellem mentalt og fysisk handicappede. Hun har ligesom alle andre unge mennesker et socialt behov, men har gennem sine unge år været voldsomt begrænset på grund af de kommunale tilbud.

- Det første sted, jeg boede, lå så langt ude, at jeg fik følelsen af bare at være blevet smidt langt væk. Jeg isolerede mig meget. Den omgangskreds, jeg har, bor centralt i Odense. Det betød rigtig meget, at jeg ikke kunne deltage på samme måde, siger hun.

Hvad vil foreningen?
Foreningen for børn og unge med handicap og deres familier (FBHF) er en landsdækkende patientforening, der blev stiftet i 2007. Den har omkring 40 medlemmer. Modsat andre patientforeninger, der bidrager med viden om de enkelte sygdomme eller skavanker, så er foreningens formål at forbedre de sociale forhold.I foreningen laver de sociale udflugter, som alle kan være med til. Meningen er, at hele familier deltager, når de tager på udflugt.

Foreningen prøver i øjeblikket at få et bo-projekt op at stå. Tanken er, at 10 unge personer med fysisk handicap skal bo sammen med 10 studerende indenfor det socialfaglige område. På den måde bliver de handicappede bedre inkluderet i samfundet, og de studerende får deres case-personer, som de alligevel skal lave projekter om i løbet af deres studietid, som naboer.

Odense Kommune har 21 bofællesskaber. Kun ét af dem tilbyder plads udelukkende for fysisk handicappede. De resterende 20 steder deles mellem mentalt handicappede, psykisk syge og fysisk handicappede. Kollegiet Rytterkasernen, som er den eneste til kun fysiske handicappede, har otte pladser. Odense Kommune har planer om at bygge to nye bofællesskaber, men de er begge tiltænkt autister.
David Emborg og Pernille Kolding savner i høj grad muligheden for at være inkluderet mere i samfundet og ikke blive sat i boks med fx plejekrævende ældre eller udviklingshæmmede. Foto: Nils Svalebøg
David Emborg og Pernille Kolding savner i høj grad muligheden for at være inkluderet mere i samfundet og ikke blive sat i boks med fx plejekrævende ældre eller udviklingshæmmede. Foto: Nils Svalebøg

Føler sig magtesløse

Samme problematik er gældende for tusindvis af andre unge i hele landet ifølge formand for Foreningen for børn med handicap og deres familier, Maj-Britt Emborg. Hendes egen søn på 23 år, David Emborg, har i fem år stået på venteliste til et bofællesskab uden skyggen af et boligtilbud.

Han er født med rygmarvsbrok, lammet fra hoften og ned og sidder derfor i kørestol. Det med stadig at bo hjemme er enormt nedbrydende, lyder det fra både mor og søn.

Som formand får Maj-Britt Emborg derfor mange henvendelser fra frustrerede unge med fysisk handicap og deres forældre.

- Det er ikke fordi, der er nogen, der skal hænges ud, men det er en dum problemstilling for en stor gruppe, som er totalt overset. Hvis fysisk handicappede skal flytte hjemmefra, så har de ikke de store valgmuligheder. At sætte en med fysisk handicap sammen med en, der er udviklingshæmmet, går slet ikke. Alternativt er der plejecentre, men er det et alternativ? De vil aldrig nogensinde kunne få noget socialt sammen, fordi de er vidt forskellige. Vi føler os totalt magtesløse som forældre i forhold til at råbe politikerne op, siger Maj-Britt Emborg.

- Der mangler en erkendelse af, at ud over at de fysiske rammer er veldækkede, er der et lige så stort behov for, at den unge får dækket sine behov for at kunne dyrke et fællesskab og have et socialt liv, tilføjer hun.

Jeg har det ikke så godt med at invitere venner, fordi jeg synes, det er lidt nederen at sige, I er velkommen hjemme hos mine forældre i stedet for hjemme ved mig, siger David Emborg. Foto: Nils Svalebøg
Jeg har det ikke så godt med at invitere venner, fordi jeg synes, det er lidt nederen at sige, I er velkommen hjemme hos mine forældre i stedet for hjemme ved mig, siger David Emborg. Foto: Nils Svalebøg

Ingen aktuelle planer

Maj-Britt Emborg har både holdt møder med Odense Kommune og senere hen rykket dem med mails for at høre, hvad status er. Svaret har været samme hver gang; der er ingen aktuelle planer om at bygge særlige boliger til dem.

- Først har man et stigma, der hedder handicappet. Men nu føles det næsten som om, man skal have et stigma mere, der hedder handicappet på den rigtige måde. Jeg synes da, det er fint, at der er kommet opmærksomhed på de grupper, der er, men det er som om, det ikke er nået hele vejen rundt. Jeg har tænkt før, om det mon ville være nemmere, hvis jeg ikke var her. Både for mig selv, mine forældre og samfundet som slipper for en belastning mere, lyder det fra Pernille Kolding.

Det bekymrer Pernille Kolding, at politikerne byder dem hovsaløsninger i stedet for at erkende, at der er et reelt problem med boligtilbud for unge med fysisk handicap, bedyrer hun.

- Det kan være, vi ikke kan gøre noget ved det nu, men så kan vi eventuelt samle noget data ind til en model om nogle år, hvor det forhåbentligt er vendt. Der skal fokuseres på det, fordi det går ikke væk, siger hun.

Maj-Britt Emborg, som er formand for børn og unge med handicap og deres familier, undrer sig over, at der er så meget fokus på at modbygge social isolation for ældre men ikke for fysisk handicappede. Foto: Nils Svalebøg
Maj-Britt Emborg, som er formand for børn og unge med handicap og deres familier, undrer sig over, at der er så meget fokus på at modbygge social isolation for ældre men ikke for fysisk handicappede. Foto: Nils Svalebøg

Ressourcespild

Både Pernille Kolding og David Emborg har gået på Egmont Højskole, som er særligt inkluderende overfor unge med fysiske handicap. Her blev de klædt på til at være selvstændige individer, hvor styring af regnskaber, madlavning, rengøring, planlægning og organisering blev tillært.

Da de kom hjem, begyndte alle de færdigheder at forfalde igen, da der ikke var mulighed for at udfolde sig selvstændigt.

- Man bygger et menneske op til at kunne klare sig selv, og så er der ikke noget til dem bagefter, siger Maj-Britt Emborg, der kalder det et enormt ressourcespild.

Inden David tog på Egmont, gjorde han det klart, at han efterfølgende ikke skulle hjem at bo. Det sagde han til Odense Kommune, og det var de helt med på, men nu bor han så hjemme igen. Og det er meget frustrerende, synes han.

Venner på besøg

Pernille Kolding og David Emborg har forskellige handicap. David har brug for brede døre, ingen dørtrin, stort badeværelse og et køkken, hvor han kan komme til komfuret. Pernille har i princippet ikke behov for samme faciliteter, men så alligevel.

- Hun har en vennekreds med mange kørestolsbrugere, som skal kunne besøge hende. Man kan jo ikke sige, her skal du bo resten af dit liv, men du kan ikke få dine venner på besøg. Det er jo også en del af det sociale, at man kan have venner hjemme til spisning eller hygge, siger Maj-Britt Emborg.

Udover det drejer det sig ikke om plejekrævende mennesker.

- Jeg ser det som en fordel, hvis de kan bo et sted, hvor de har let adgang til letbanen, fordi så kan de selv transporterer sig rundt. De er jo afhængige af sygehus og lægehus mere end andre. Hvis de selv kan benytte sig af letbanen, så er der ikke noget, der hedder flextaxa. Så det ville være en økonomisk gevinst for kommunen, siger Maj-Britt Emborg

Må bo hjemme: Unge fysisk handicappede mangler boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce