Lodsejere bekymrede over fredningsforslag: - Vi får det trukket ned over hovedet


Lodsejere bekymrede over fredningsforslag: - Vi får det trukket ned over hovedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet et fredningsforslag, der vil påvirke 53 lodsejere omkring Hesbjerg Skov. Naturfredningsforeningen mener selv, at fredningen er vigtig for at sikre naturen i fremtiden.

Noget pusler i træerne. I det fjerne knækkes en gren under vægten af de fire rådyr, der sammen krydser engen. Dråberne viger til side, da rådyrene løber igennem et tykt lag vand. Få sekunder senere har de krydset engen og løber videre ud i skoven.

Vest for Odense ligger Hesbjergkilen - et naturområde omkring Hesbjerg Skov, som ligger på grænsen mellem Odense Kommune og Assens Kommune. I området findes skov, enge og marker. Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet et fredningsforslag for Hesbjergkilen, fordi de ønsker at sikre, at naturområdet ikke påvirkes af det omkringliggende områdes udvikling, men i stedet forbliver det naturområde, det er i dag.

Men forslaget vækker ikke kun jubel. Hvis fredningen godkendes, vil det også påvirke de borgere, der bor i området. 53 lodsejere ejer jord på det område, som Danmarks Naturfredningsforening ønsker fredet, og ifølge Jeppe Ottosen, der er formand for 'Foreningen til bevarelse af naturen og fremme af biodiversiteten i Hesbjergkilen' samt talsmand for lodsejerne, så er en stor del af de 53 lodsejere bekymrede over fredningsforslaget.

- Selvfølgelig er der en usikkerhed hos lodsejerne i forhold til, hvad fredningen vil kunne komme til at rumme i fremtiden. De bekymrer sig over, at de fuldstændig mister råderetten over, hvad det er, de må på egen jord. Må de pludselig ikke bygge et legehus til børnene på deres egen grund? Mange af lodsejerne føler afmagt over, at der er nogle, der kommer og vil trække noget ned over hovedet på dem. Det får flere til at miste gnisten for det, som for nogle er et livsværk. En fredning er jo et voldsomt og permanent indgreb, siger Jeppe Ottosen.

Fredningsforslag ved Hesbjergkilen
Hesbjergkilen ligger omkring Hesbjerg Skov i det vestlige Odense.Arealet, fredningsforslaget omfatter, strækker sig over 486 hektar af skov, enge og marker. På dette område er der 53 lodsejere.

Bliver fredningen vedtaget, står lodsejerne til en erstatning. Den estimeres til samlet at være på 6,5 millioner. Heraf betaler staten 75 procent og Odense og Assens Kommune 25 procent. Odense skal betale omkring tre fjerdedele af de 25 procent svarende til cirka 1,2 millioner.

Hvis fredningen bliver vedtaget, skal Odense Kommune sørge for naturplejen i den del af fredningsområdet, der hører under Odense Kommune.

Frivilligt arbejde

Fredningsforslaget dækker over 486 hektar af området i og omkring Hesbjerg Skov. På en eng i området findes den sjældne engperlemorsommerfugl, som der i sommers blev fundet 150 eksemplarer af, og ifølge Jeppe Ottosen har lodsejerne lavet et stort arbejde for at give gode forhold for naturen og dyrene.

- Her i Hesbjerg Skov har man blandt andet lavet en frivillig fredning af 500 træer. Her har man sagt, at der er en række træer, man synes er bevaringsværdige, og dem vil man gerne passe på. Derudover er antallet af engperlemorssommerfugle steget. Det er et tegn på, at alt det frivillige arbejde, vi gør for at passe på naturen, virker. Vi vil gerne fortsætte ad den frivillige vej, for vi mener, at det langt hen af vejen er bedre at lave det frivillige arbejde end at hive en fredning ned over hovedet på folk.

- Vi mener jo ikke, at der er noget, der er truet herude. Meget af skoven i området er jo i forvejen fredskov, og Hesbjerg Skov drives efter naturnære principper, så man gør meget for at bevare en dejlig skov, siger Jeppe Ottosen.

Birgitte Ingrisch er fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening, og hun anerkender, at lodsejerne har gjort et godt stykke arbejde for at passe på naturen, men fredningsforslaget handler om at beskytte naturområdet i fremtiden.

- Der er nogle hovedårsager til, at vi ønsker området fredet. For det første ønsker vi at bevare skoven som løvskov. Vi kan konstatere, at dele af skoven er omdannet til nåleskov, og der er plantet juletræsplantager på store dele af landbrugsjorden syd for skoven, og det kan have negative konsekvenser for biodiversiteten. For det andet indeholder området store rekreative muligheder og er tæt på byen. Danskerne skal ud i naturen, og samtidig kan byudviklingen blive en udfordring for skoven i fremtiden, for der er et stort pres på arealerne omkring de store byer. For det tredje har regionen udlagt store dele af området til råstofinteresseområde. Det vil sige, at når regionen begynder at mangle råstoffer, i dette tilfælde ler, kan de ændre udpegningen til råstofgraveområde, så lodsejerne kan begynde at grave.

- Der er ingen garanti for fremtiden, og kun en fredning er en varig beskyttelse af naturen i området, siger Birgitte Ingrisch.

Sådan forløber fredningssagen
Danmarks Naturfredningsforening har lavet fredningsforslaget. Herefter besluttes det i henholdsvis Assens samt Odense Kommunes politiske udvalg, om kommunerne ønsker at være medrejsere af fredningsforslaget. Når fredningsforslaget så er sendt til Fredningsnævnet for Fyn, skal de vurdere forslaget og træffe afgørelse i sagen. Når fredningsnævnet behandler sagen, vil der være dialog med alle involverede. Det er blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, de enkelte lodsejere, de to kommuner samt staten i form af Miljøstyrelsen. Herefter træffer nævnet en afgørelse om fredningen.

Da erstatningen ved en eventuel fredning overstiger 500.000 kroner, skal Miljø- og Fødevareklagenævnet også behandle sagen, hvis Fredningsnævnet vurderer, at området skal fredes. Miljø- og Fødevareklagenævnet vil holde offentlig møde og besigtigelse med de involverede, inden de træffer deres afgørelse.

Hvis en fredning vedtages, og der klages over erstatningerne, vil det herefter ske til Taksationskommissionen, som herefter holder møder og besigtigelse med klagerne og bagefter træffer en afgørelse om erstatning og godtgørelse.

Uenighed om stier

Noget af det, der bekymrer lodsejerne, er planen om flere stier i området. I forvejen findes 25 kilometer stier i Hesbjerg Skov, og ifølge Birgitte Ingrisch ønsker de i forbindelse med en eventuel fredning yderligere 3 kilometer sti, der skal forbinde Hesbjerg Skov og Ernebjerg skov samt give sti til Dyred Banke. Men ifølge Jeppe Ottosen frygter mange af lodsejerne, at flere stier og flere mennesker vil forstyrre den ro, mange er flyttet til området for.

- Vi tror bestemt, der vil komme flere i området, hvis der kommer flere stier. Vi ved jo, at folk ikke nødvendigvis holder sig til stierne, og øget adgang fører også til mere affald. Det vil også føre til flere mountainbikere, da det er et kuperet terræn. Det vil begrænse det privatliv, man ellers har haft herude. Danmarks Naturfredningsforening har blandt andet tegnet en sti 15 meter fra nordsiden af vores hus, siger Jeppe Ottosen.

Birgitte Ingrisch fortæller, at de i planlægningen af stierne har haft stor fokus på, at stierne ikke skal ligge tæt på beboelse eller forstyrre beboernes privatliv.

- Og om folk smider affald eller ikke bliver på stierne er jo et adfærdsproblem og har ikke noget at gøre med, hvorvidt området er fredet eller ej. Og på sådan en gråvejrsdag som i dag, er det nok begrænset, hvor mange der vil komme forbi. Men vi prøver i høj grad at være i dialog med lodsejerne og lytte til de bekymringer, de har, siger hun.

Unikt eller ej

Ifølge Jeppe Ottosen er lodsejerne nervøse for, hvad en fremtid med en fredning vil indebære, og hvor mange regler, de skal indrette sig efter. Omvendt er Birgitte Ingrisch bekymret for, hvad en fremtid uden en fredning vil betyde for områdets natur.

- Vi kan godt forstå, at det er dejlig natur, men vi kan ikke forstå, hvorfor det er noget så unikt, at man skal bruge et så omfattende indgreb, som en fredning er. Jeg kan godt forstå fredninger ved Stevns Klint, Grenen og så videre, hvor der er noget helt unikt, der skal beskyttes, siger Jeppe Ottosen.

- Vi håber bare, at det ikke bliver til en fredning, men at vi kan finde ud af noget med nogle frivillige aftaler, siger han.

Birgitte Ingrisch ser en fredning som den rette løsning for området omkring Hesbjerg Skov, og hun håber, at de sammen med lodsejerne kan skabe den bedste løsning for en fredning.

- Frivillige aftaler kan man sagtens indgå indenfor den ramme, der hedder en fredning. Det er ikke et alternativ til fredning, for så sikrer du ikke mod råstofgravning, tilplantning af nåletræer og byudvikling i området. Hvornår er noget unikt nok? Det kan man jo altid diskutere. Jeg mener jo, det er et ret fantastisk område af flere grunde. Det er et stort sammenhængende naturområde, ligger nærmest uden bygninger og tekniske anlæg, og så er det tæt på Odense. Det er det, der gør det unikt og værd at frede, siger Birgitte Ingrisch.

Både Assens og Odense Kommune skal beslutte, om de vil være medrejsere af fredningsforslaget. I februar beslutter By- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget samt byrådet i Odense Kommune, om de vil være medrejsere af fredningsforslaget. Fredningsnævnet beslutter derefter, hvorvidt området ved Hesbjergkilen skal fredes.

Lodsejere bekymrede over fredningsforslag: - Vi får det trukket ned over hovedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce