Læserne hjalp: Kæmpepark er kilometervis af skridt nærmere målet

SDU-professor Jens Troelsen går i front for både mandagens flok af Café Stiften-gæster og for selve projektet, der skal forvandle 50 hektar marker og skov til en bevægelsespark i verdensklasse. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Læserne hjalp: Kæmpepark er kilometervis af skridt nærmere målet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Café Stiften var mandag rykket ud i det grønne for at lade læserne trampe de første stier i den enorme bevægelsespark, som skal fylde 50 hektar ved Syddansk Universitet og Nyt OUH. Det var samtidig et indblik i brunflagermusens trækmønster og Fyns største bestand af tyndakset gøgeurt.

De gik gennem tidsler, der havde haft rigelig tid til at gro. Gennem brændenælder, hen over stubmarker, ind i dunkle skove og ad stier med nedfaldne æbler og små gule blommer. Alt sammen for at trampe de første stier og blive klogere på den 50 hektar store bevægelsespark, der er på vej i skovene og på markerne omkring Syddansk Universitet.

En flok Café Stiften-gæster var mandag med til at tage kilometervis af skridt mod realiseringen af det bevægelseslandskab, der skal brede sig over et areal svarende til 70 fodboldbaner, og som både studerende, erhvervsliv og interesseorganisationer har leveret foreløbige idéer til.

- Vi skal være mere aktive. Så lever vi længere og har det bedre, forklarede Jens Troelsen om baggrunden for parken. Han er forskningsleder og professor ved Active Living på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, som sammen med blandt andre Region Syddanmark og Odense Kommune er initiativtagere til projektet.

- Her har vi nogle fantastiske rammer, fortsatte han der på den blæsende mark og understregede, at ambitionen om mere bevægelse ikke kun gælder den fysiske og svedfremkaldende slags. Det handler også om den emotionelle. Om at skabe ro til at reflektere og til at tænke.

Har du en idé?
Selv om de første stier nu er trampet i en bid af det, der skal blive et 50 hektar stort bevægelseslandskab ved Syddansk Universitet, så er der fortsat masser af muligheder for at få indflydelse på indholdet i parken.

Kæmpeparken er et såkaldt citizen science-projekt, hvor borgere involveres i forskningen og i udviklingen af området. Det sker blandt andet ved hjælp af et nyt og elektronisk spørgeskema, som alle er velkomne til at svare på.

Det tager cirka tre-fire minutter, og man opfordres for eksempel til at prioritere mellem zoner til ro og afslapning, til leg og spil, til møder og til fysisk træning, ligesom forskerne søger svar på, hvilke oplevelser og aktiviteter der kan trække folk til parken. Er det løberuter, klatring og boldbaner? Er det fred og ro, vild natur og sociale aktiviteter? Eller måske lidt af det hele?

Find spørgeskemaet på https://www.sdu.dk/da/forskning/forskningsformidling/citizenscience/campus+odense+-+active+living/active+living+survey
Der er masser af flagermus i skovene omkring universitetet. Også af den mere sjældne slags. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Der er masser af flagermus i skovene omkring universitetet. Også af den mere sjældne slags. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Bunker af idéer

Og præcis det bad Jens Troelsen også café-gæsterne gøre ved en af tre poster. For hvad skal bevægelsesparken indeholde - hvad kan fremme bevægelsen?

Buddene var mange og blandede: Lav en naturlegeplads, skab bålpladser, overdækkede spisepladser og stier også til handicappede. Byg et udsigtstårn, husk skraldespande og toiletter, anlæg cykelruter, placer kunst og bænke til meditation. Og giv mulighed for at vandre i trætoppene.

Ved en anden post leverede arkæolog Line Borre Lundø fra Odense Bys Museer viden om området, som det tog sig ud tusinder af år tilbage i tiden.

Om sporene efter bål og kogegrupper og urnegrave fra bronzealderen og så fundet af stolpehuller og brønde, der afslørede gårde fra jernalderen.

- Jeg har faktisk aldrig været så forvirret, som da vi gravede det ud. Det er fra den germanske jernalder lige inden vikingetiden, og det er sjældent, vi finder noget på Fyn fra den sene jernalder, fortalte arkæologen, der også viste billede af en guldskat, hun dog ikke selv havde gravet op.

- Jeg ville ønske, jeg kunne vise guld og glimmer, men vi kigger mest på forskellige farver af jord, konstaterede hun.

En af områdets stier, der for længst er gjort gå- og køreklar, er æblestien, som er omgivet af gamle og frugtrige æbletræer. - Kan man ikke bygge noget, så man kan kravle op og nå æblerne, foreslog en Café Stiften-gæst. Foto: Birgitte Carol Heiberg
En af områdets stier, der for længst er gjort gå- og køreklar, er æblestien, som er omgivet af gamle og frugtrige æbletræer. - Kan man ikke bygge noget, så man kan kravle op og nå æblerne, foreslog en Café Stiften-gæst. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Kig efter brunflagermusen

Ved den sidste post var det dyrene og planterne, der tog fokus hos Lasse Jakobsen og Frede Ø. Andersen - henholdsvis adjunkt og lektor emeritus på Biologisk Institut på Syddansk Universitet .

Lasse Jakobsen fortalte om områdets mange flagermus. Både de helt almindelige og de lidt mere sjældne. Om dem på tre gram, om dem på 40.

Om brunflagermusen, der stikker sydpå om 14 dage, og som man derfor skal skynde sig ud i de mørke aftener for at se. Om den langørede flagermus, der helst bliver i skovens træer, og som ikke følger andre arter mod byens lofter og tage.

Frede Ø. Andersen, til gengæld, er optaget af områdets skove og deres frodige muldbund, der giver gode betingelser for forårstæpper af gule og hvide anemoner og for sjældne orkidéer som den tyndaksede gøgeurt.

- Her har vi Fyns største bestand, men det tager lang tid at skabe sådan en skovbundsflora, og derfor skal vi passe på skovene, understregede han.

- Mange vil have løbebaner og ruter til mountainbike, men andre vil have ro i skoven til at gå ture, meditere og kigge på blomster og fugle.

Endnu ingen penge

Hvad der præcist venter i bevægelsesparken er langt fra lagt fast.

Der ligger ikke nogen millioner og venter på at realisere parken, som ifølge initiativtagerne skal være et landskab i verdensklasse, et sted værd at rejse efter.

Håbet og planen er, at både private fonde og offentlige kroner fra kommune, region og stat skal betale for at etablere bevægelseslandskabet.

Foreløbig søges der efter penge til en landskabsarkitekt, som skal skabe en fysisk tegning, der kan sendes ud sammen med ansøgningerne.

- Og så kan vi sætte fart på fundraisingen, har Jens Troelsen forklaret.

Til foråret næste år ventes en festival at trække både folk og opmærksomhed til området, og så er ambitionen, at de første egentlige anlæg i det nye bevægelseslandskab står klar til brug i 2020.

Læserne hjalp: Kæmpepark er kilometervis af skridt nærmere målet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce